¹Se, Herren tømmer jorden og legger den øde; han omskifter dens skikkelse og adspreder dem som bor på den.

¹Glej, GOSPOD izprazni deželo in jo pokonča; in preobrnivši ji lice, razkropi prebivalce njene.

²Da går det presten som folket, herren som trælen, fruen som trælkvinnen, selgeren som kjøperen, låntageren som långiveren, ågerkaren som hans skyldner.

²In godilo se bo kakor ljudstvu tako duhovniku, kakor hlapcu tako gospodarju njegovemu, kakor dekli tako gospodinji njeni, kakor kupcu tako prodajalcu, kakor posojevalcu tako njemu, ki naposodo jemlje, kakor dolžniku tako upniku njegovemu.

³Tømmes, ja tømmes skal jorden og plyndres, ja plyndres; for Herren har talt dette ord.

³Docela bo izpraznjena dežela in vsa oplenjena, kajti GOSPOD je govoril to besedo.

⁴Jorden sørger og visner bort; jorderike sykner og visner bort; de ypperste av dem som bor på jorden, sykner bort.

⁴Žaluje, vene dežela; medli in hira naseljeni svet; medlé prvaki ljudstva v deželi.

⁵Og jorden er vanhelliget under dem som bor på den; for de har krenket lovene, overtrådt budet, brutt den evige pakt.

⁵Tudi zemlja je oskrunjena pod prebivalci svojimi, ker so prestopali zakone, preobračali postavne naredbe, prelomili večno zavezo.

⁶Derfor fortærer forbannelse jorden, og de som bor på den, må bøte; derfor brenner jordboerne, og det blir bare få mennesker igjen.

⁶Zato je prokletstvo požrlo zemljo, in pokoriti se morajo, ki prebivajo na njej; zato so pogoreli prebivalci zemlje, in malo ljudi je ostalo.

⁷Mosten visner, vintreet sykner bort; alle de som før var så hjerteglade, sukker nu.

⁷Žaluje trgatev, hira trta, zdihujejo vsi, ki so bili veselega srca.

⁸Det er forbi med gleden ved trommenes lyd, det er slutt med de jublendes larm; det er forbi med gleden ved citarens klang.

⁸Konec je veselju bobnov, minil je radujočih se šum, konec je radosti strun.

⁹De drikker ikke lenger vin under sang; besk er den sterke drikk for dem som drikker den.

⁹S petjem ne bodo več pili vina, grenela bo opojna pijača njim, ki jo pijo.

¹⁰Nedbrutt er den øde by; stengt er hvert hus, så ingen kan gå inn.

¹⁰Razdrto je mesto zmešnjave; zaprta je sleherna hiša, ni več nobenega vhoda.

¹¹På gatene lyder klagerop over vinen; all glede er borte, landets fryd er blitt landflyktig.

¹¹Jadikovanje zaradi vina je po ulicah; zatonilo je vse veselje, izginila je radost zemlje.

¹²Tilbake i byen er bare ødeleggelse, og porten er slått i stumper og stykker.

¹²Po mestu je ostalo le razdejanje, in v razvaline so razbita vrata.

¹³For således skal det gå til blandt folkene på jorden som når oliven slåes ned, som ved efterhøsten, når vinhøsten er forbi.

¹³Kajti tako se bo godilo sredi zemlje, med ljudstvi, kakor ko se otresajo oljke, kakor ob paberkovanju, ko je trgatev končana.

¹⁴De*, de skal opløfte sin røst og rope med fryd; over Herrens herlighet jubler de fra havet. / {* de som er blitt igjen.}

¹⁴Ti ohranjenci bodo zagnali svoj glas, veselo bodo peli. Zaradi veličasti GOSPODOVE se močno oglašajo tam od morja:

¹⁵Ær derfor Herren, I som bor i Østens land; ær Herrens, Israels Guds navn, I som bor på havets øer*! / {* Vesten.}

¹⁵Zato poveličujte GOSPODA v jutrovih krajih, ime GOSPODA, Boga Izraelovega, na otokih morskih!

¹⁶Fra jordens ytterste kant hører vi lovsanger: Ære være den Rettferdige! Men jeg sier: Jeg forgår, jeg forgår, ve mig! Røvere røver, ja, røvere røver og plyndrer.

¹⁶Od zadnjega kraja zemlje čujemo petje: Slava pravičnemu! – A jaz pravim: Hiram, hiram, gorje mi! Nezvestniki ravnajo nezvesto in krivičen rop ropajo roparji!

¹⁷Gru og grav og garn over dig, du som bor på jorden!

¹⁷Groza in jama in zadrga ti prete, o prebivalec zemlje!

¹⁸Og det skal skje at den som flyr for den grufulle larm, skal falle i graven, og den som kommer op av graven, skal fanges i garnet; for slusene i det høie er åpnet, og jordens grunnvoller skjelver.

¹⁸In zgodi se, da kdor zbeži, ker začuje grozo, pade v jamo; in kdor prileze iz jame, se ujame v zadrgo. Kajti zatvornice se odpro na višavi, in stresnejo se podslombe zemlje.

¹⁹Jorden brister, ja, den brister; jorden revner, ja, den revner; jorden rystes, ja, den rystes.

¹⁹Zemlja se vsepovsod podere, zemlja vsa se razpoči, zemlja se bo hudo majala;

²⁰Jorden skal rave som den drukne og svinges hit og dit som en hengekøi, og dens misgjerning skal gynge på den, og den skal falle og ikke reise sig mere.

²⁰zemlja bo omahovala kakor pijanec, zibala se bo kakor viseča rogoznica; in hudo jo bo težila pregreha njena, in padla bo, da več ne vstane.

²¹På den tid skal Herren hjemsøke himmelens hær i det høie og jordens konger nede på jorden;

²¹In zgodi se tisti dan, da bo GOSPOD kaznoval vojsko višave na višavi in pozemeljske kralje na zemlji.

²²og de skal samles sammen som fanger i hulen og settes fast i fengslet, og langt om lenge skal de få sin straff.

²²In zbrani bodo, kakor zbirajo ujetnike v zaporu, in bodo vklenjeni in čez mnogo dni bodo obiskani.Tedaj se zastre mesec s sramom in solnce se bo sramovalo, zakaj GOSPOD nad vojskami bo kraljeval na gori Sionu in v Jeruzalemu, in pred starejšinami njegovimi bode slava.

²³Og månen skal blyges, og solen skamme sig; for Herren, hærskarenes Gud, er konge på Sions berg og i Jerusalem, og for hans eldstes øine er det herlighet.

²³Tedaj se zastre mesec s sramom in solnce se bo sramovalo, zakaj GOSPOD nad vojskami bo kraljeval na gori Sionu in v Jeruzalemu, in pred starejšinami njegovimi bode slava.