¹Så sier Herren til sin salvede, til Kyros, som jeg holder i hans høire hånd for å kaste hedningefolk ned for ham og løse beltet fra kongers lender, for å åpne dører for ham, og forat ingen porter skal holdes stengt:

¹Tako pravi GOSPOD maziljencu svojemu, Ciru, ki sem ga prijel za desnico, da porazim pred njim narode, in hočem razpasati ledje kraljem, da odprem duri pred njim in vrata ne ostanejo zaprta:

²Jeg vil gå frem foran dig, og bakker vil jeg jevne; dører av kobber vil jeg sprenge, og bommer av jern vil jeg sønderhugge.

²Jaz bom hodil pred teboj in poravnaval, kar ni ravno; vrata jeklena razbijem in polomim železne zapahe,

³Og jeg vil gi dig skatter som er skjult i mørket, og rikdommer som er gjemt på lønnlige steder, så du kan vite at jeg er Herren, som kalte dig ved navn, Israels Gud.

³in dam ti zaklade, zakopane v temi, in blago, shranjeno na skrivnem, da spoznaš, da sem jaz GOSPOD, ki sem te poklical po imenu tvojem, Bog Izraelov.

⁴For Jakobs, min tjeners, og for Israels, min utvalgtes skyld kalte jeg dig ved navn, gav jeg dig hedersnavn, enda du ikke kjente mig.

⁴Zaradi hlapca svojega Jakoba in Izraela, izvoljenca svojega, sem te klical po imenu tvojem, dal ti priimek, dasi me nisi poznal.

⁵Jeg er Herren, og det er ingen annen; foruten mig er det ingen Gud. Jeg omgjordet dig, enda du ikke kjente mig,

⁵Jaz sem GOSPOD in nobenega drugega ni, razen mene ni Boga. Opašem te, dasi me ne poznaš,

⁶forat de både i øst og i vest skal vite at det er ingen foruten mig; jeg er Herren, og det er ingen annen,

⁶da naj spoznajo od solnčnega vzhoda in od zahoda njegovega, da ni nobenega drugega razen mene. Jaz sem GOSPOD in nobenega drugega ni!

⁷jeg som er lysets ophav og mørkets skaper, som gir lykken og skaper ulykken; jeg, Herren, gjør alt dette.

⁷ki ustvarjam svetlobo in delam temo, narejam mir in napravljam nesrečo; jaz GOSPOD sem, ki delam vse to.

⁸Drypp, I himler, fra oven, og fra skyene strømme rettferdighet ned! Jorden skal åpne sig og bære frelse som frukt, og rettferdighet skal den tillike la spire frem. Jeg, Herren, skaper det.

⁸Rosite z viška, nebesa, in najvišji oblaki, dežíte pravičnost! odpri se, zemlja, in ródi zveličanje in hkratu naj vzraste pravičnost. Jaz, GOSPOD, sem ustvaril to.

⁹Ve den som tretter med sin skaper, et skår blandt andre skår av jord! Kan leret si til ham som former det: Hvad gjør du? Og kan ditt verk si om dig: Han har ingen hender?

⁹Gorje mu, ki se prepira z obrazovateljem svojim, čepinja med čepinjami prstenimi! Sme li pač reči glina obrazovatelju svojemu: Kaj delaš? ali tvoje delo o tebi: Rok nima!

¹⁰Ve den som sier til sin far: Hvorfor avler du? og til kvinnen: Hvorfor føder du?

¹⁰Gorje njemu, ki pravi očetu: Čemu rodiš? in ženi: Čemu si v porodnih bolečinah?

¹¹Så sier Herren, Israels Hellige, han som skapte det: Spør mig om de kommende ting! La mig dra omsorg for mine barn og for mine henders verk!

¹¹Tako pravi GOSPOD, Svetnik Izraelov in obrazovatelj njegov: Vprašajte me za to, kar ima priti, za otroke moje in za rok mojih delo mi naročajte!

¹²Jeg har gjort jorden, og menneskene på den har jeg skapt; mine hender er det som har utspent himmelen, og all dens hær har jeg latt fremstå.

¹²Jaz sem naredil zemljo in ustvaril človeka na njej; jaz, moje roke so razpele nebesa in sleherni njih vojski sem dal povelja.

¹³Jeg har opvakt ham* i rettferd, og alle hans veier vil jeg jevne; han skal bygge op min by og løslate mitt bortførte folk, ikke for betaling og ikke for gave, sier Herren, hærskarenes Gud. / {* Kyros; JES 45, 1.}

¹³Jaz sem ga zbudil v pravičnosti in poravnam vsa pota njegova; on sezida mesto moje in odgnance moje pošlje nazaj, ne za kupno ceno ne za denar, govori GOSPOD nad vojskami.

¹⁴Så sier Herren: Egyptens gods og Etiopias vinning og sabeerne, de høivoksne menn, skal komme til dig, og dig skal de tilhøre, dig skal de følge, i lenker skal de gå, og for dig skal de kaste sig ned, dig skal de bønnfalle: Bare hos dig er Gud, og det er ingen annen, ingen annen Gud.

¹⁴Tako pravi GOSPOD: Pridelek egiptovski in dobiček Etiopije in Sabejci, možje visoke postave, preidejo na tvojo stran in bodo tvoji; za teboj pojdejo, zvezani preidejo k tebi in tebi se bodo klanjali, tebe bodo prosili, govoreč: Zares, Bog mogočni je pri tebi, in nobenega drugega Boga ni nikjer drugod.

¹⁵Sannelig, du er en Gud som skjuler sig, du Israels Gud, du frelser!

¹⁵Resnično, ti si Bog mogočni, skrivajoči se, o Bog Izraelov, Rešitelj!

¹⁶De blir alle sammen til spott og skam; de går alle sammen bort med vanære, avgudsbilledenes mestre.

¹⁶Sramovali se bodo in osramočeni bodo vsi, s sramoto odidejo vsi podobarji!

¹⁷Israel blir frelst ved Herren med en evig frelse; I skal i all evighet ikke bli til spott og skam.

¹⁷Izrael bo rešen po GOSPODU z večnim rešenjem; ne bode vas sram in osramočeni ne boste na večne veke.

¹⁸For så sier Herren, som skapte himmelen, han som er Gud, han som dannet jorden og gjorde den, han som grunnfestet den, han som ikke skapte den til å være øde, men dannet den til bolig for folk: Jeg er Herren, og det er ingen annen.

¹⁸Kajti tako pravi GOSPOD, stvarnik nebes (on sam je Bog!), obrazovatelj zemlje in stvaritelj njen; on jo je utrdil, ni je ustvaril puste, ampak upodobil jo je v prebivanje: Jaz sem GOSPOD in drugega ni nobenega.

¹⁹Ikke i lønndom har jeg talt, ikke på et sted i et mørkt land; jeg har ikke sagt til Jakobs ætt: Søk mig uten nytte! Jeg, Herren, taler rettferdighet, forkynner det som rett er.

¹⁹Nisem govoril na skrivnem, v kraju temne zemlje; nisem velel semenu Jakobovemu: Iščite me brezuspešno! Jaz sem GOSPOD, ki govorim pravičnost, oznanjam, kar je pravo.

²⁰Samle eder og kom, tred frem alle sammen, I som er sloppet unda hedningefolkene! De vet intet de som bærer sine trebilleder og ber til en gud som ikke kan frelse.

²⁰Zberite se in pridite, bližajte se vsi, ki ste ušli iz poganskih narodov! Nimajo spoznanja, ki nosijo les rezane podobe svoje in molijo k bogu, ki ne more rešiti.

²¹Meld og si fra! Ja, la dem rådslå alle sammen! Hvem har kunngjort dette fra fordums tid, forkynt det for lenge siden? Mon ikke jeg, Herren? Og det er ingen annen Gud foruten mig; en rettferdig og frelsende Gud er det ikke foruten mig.

²¹Napovejte in blizu prinesite! Tudi posvetujejo naj se med seboj! Kdo je oznanjal to od prvih dni, kdo je napovedoval to od davnega časa? Ali ne jaz, GOSPOD? in nobenega drugega Boga ni razen mene; mogočnega Boga, pravičnega in rešitelja ni drugega razen mene.

²²Vend eder til mig og bli frelst, alle jordens ender! For jeg er Gud, og ingen annen.

²²Ozrite se v mene in rešeni bodete, vsi kraji zemlje, zakaj jaz sem Bog mogočni in drug nobeden.

²³Ved mig selv har jeg svoret, et sannhetsord er utgått av min munn, et ord som ikke skal vende tilbake: For mig skal hvert kne bøie sig, mig skal hver tunge sverge troskap.

²³Pri sebi sem prisegel, iz ust pravičnosti je prišla beseda, ki se ne prekliče: da se meni pripogne vsako koleno, meni bo prisegal vsak jezik.

²⁴Bare i Herren, skal de si om mig, er rettferdighet og styrke; til ham skal de komme, og til skamme skal de bli alle de som brenner av harme mot ham.

²⁴Samo v GOSPODU, poreko o meni, je vsa pravičnost in moč. K njemu pridejo, ali osramočeni bodo vsi, ki so se vnemali zoper njega.V GOSPODU bo opravičeno in se bo hvalilo vse seme Izraelovo.

²⁵Ved Herren skal de få sin rett, og av ham skal de rose sig, hele Israels folk.

²⁵V GOSPODU bo opravičeno in se bo hvalilo vse seme Izraelovo.