¹Stå op, bli lys! For ditt lys kommer, og Herrens herlighet går op over dig.

¹Vstani, svéti se, hči sionska! zakaj svetloba tvoja je prišla in slava GOSPODOVA je zasijala nad teboj.

²Se, mørke dekker jorden, og mulm folkene, men over dig skal Herren opgå, og over dig skal hans herlighet åpenbare sig,

²Kajti glej, tema pokriva zemljo in mrak narode; a nad teboj zasije GOSPOD in slava njegova bode očitna nad teboj.

³og folkeslag skal søke til ditt lys, og konger til den glans som er gått op over dig.

³In pridejo narodi k svetlobi tvoji in kralji k svitu, ki ti sije.

⁴Løft dine øine og se dig omkring! De samler sig alle sammen, de kommer til dig; dine sønner skal komme fra det fjerne, og dine døtre skal bæres på armen.

⁴Povzdigni oči kroginkrog in poglej: vsi oni se zbirajo in prihajajo k tebi; sinovi tvoji gredo iz daljave in hčere tvoje prinašajo v naročju.

⁵Da skal du se det og stråle av glede, og ditt hjerte skal banke og utvide sig; for havets rikdom skal vende sig til dig, folkenes gods skal komme til dig.

⁵Tedaj boš videla in od veselja sijala, in srce ti bo močno utripalo in se širilo; zakaj obilnost morja se obrne do tebe, bogastvo narodov dospe k tebi.

⁶Et mylder av kameler skal dekke dig, Midians og Efas kamelføll; alle sammen skal de komme fra Sjeba; gull og virak skal de føre til dig, og Herrens pris skal de forkynne.

⁶Velblodov roj te pokrije, dromedarji iz Madiana in Efe; vsi pridejo iz Sabe, zlata prineso in kadila in veselo bodo oznanjali slavna dela GOSPODOVA.

⁷Alle Kedars* får skal samles til dig, Nebajots værer skal tjene dig; til mitt velbehag skal de ofres på mitt alter, og min herlighets hus vil jeg herliggjøre. / {* SLM 120, 5.}

⁷Vse črede kedarske se bodo zbirale k tebi; ovni nebajotski ti bodo stregli; prišli bodo na moj oltar v blagougodje meni; in okrasil bom hišo dike svoje. –

⁸Hvem er disse som kommer flyvende som skyer, som duer til sine dueslag?

⁸Kdo so oni, ki se zletavajo kakor gost oblak in kakor golobje k linam svojim?

⁹For på mig skal øene vente, og fremst seiler Tarsis-skibene og fører dine barn hit fra det fjerne, deres sølv og gull kommer med dem - for Herrens, din Guds navns skyld, for Israels Helliges skyld, for han herliggjør dig.

⁹Kajti mene bodo čakali otoki in tarsiške ladje najprej, da pripeljejo sinove tvoje iz daljave, srebro in zlato svoje s seboj, za ime GOSPODA, Boga tvojega, in za Svetnika Izraelovega, ker te je odičil.

¹⁰Og fremmede skal bygge dine murer, og deres konger skal tjene dig; i min harme har jeg slått dig, men i min nåde har jeg forbarmet mig over dig.

¹⁰In zidali bodo tujci zidove tvoje in njih kralji ti bodo stregli; zakaj v srdu svojem sem te udaril, a v blagovoljnosti svoji sem se te usmilil.

¹¹Og dine porter skal holdes åpne all tid, hverken dag eller natt skal de lukkes, så folkenes gods kan føres inn til dig, og deres konger føres med som fanger.

¹¹In vrata tvoja bodo odprta neprestano, noč in dan se ne zapro, da pripeljejo k tebi bogastvo narodov ob spremstvu njih kraljev.

¹²For det folk og det rike som ikke vil tjene dig, skal gå til grunne, og hedningene skal bli aldeles ødelagt.

¹²Kajti tisti narod in tisto kraljestvo, ki ti ne bo služilo, pogine, in ti narodi se popolnoma pokončajo.

¹³Libanons herlighet skal komme til dig, både cypress og lønn og buksbom, for å pryde det sted der min helligdom er, og det sted hvor mine føtter står, vil jeg herliggjøre.

¹³Slava libanonska dojde k tebi, ciprese, platane in zelenike skupno, dičit mesto svetišča mojega; in oslavim nog svojih mesto.

¹⁴Og barna til dem som har plaget dig, skal komme bøiede til dig, og alle de som har foraktet dig, skal kaste sig ned for dine føtter, og de skal kalle dig Herrens stad, Israels Helliges Sion.

¹⁴In pripognjeni pridejo k tebi sinovi tlačiteljev tvojih, in priklonijo se pred stopali nog tvojih vsi zaničevalci tvoji, in imenovali te bodo Mesto GOSPODOVO, Sion Svetnika Izraelovega.

¹⁵I stedet for at du var forlatt og hatet, så det ikke var nogen som drog igjennem dig, vil jeg gjøre dig til en evig herlighet, en fryd for slekt efter slekt.

¹⁵V odmeno, da si bila zapuščena in sovražena, da ni šel nihče skozi te, te napravim v lepoto večno, v veselje od roda do roda.

¹⁶Og du skal die hedningefolks melk, ja, kongers bryst skal du die, og du skal kjenne at jeg, Herren, er din frelser, og Jakobs Veldige din gjenløser.

¹⁶Sesala boš tudi mleko narodov in prsi kraljev boš sesala, in spoznaš, da sem jaz, GOSPOD, tvoj Zveličar in jaz, Mogočni Jakobov, tvoj Odrešenik.

¹⁷I stedet for kobber vil jeg gi gull, i stedet for jern vil jeg gi sølv, i stedet for tre kobber og i stedet for sten jern, og jeg vil gjøre fred til din øvrighet og rettferdighet til din styrer.

¹⁷Namesto brona prinesem zlata in namesto železa pripeljem srebra in namesto lesa brona in železa namesto kamenja. In postavim ti za oblastvo mir in za upravništvo pravičnost.

¹⁸Det skal ikke mere høres om vold i ditt land, ikke om hærfang og ødeleggelse innen dine landemerker, og du skal kalle frelsen dine murer og lovsangen dine porter.

¹⁸Več ne bode slišati o silovitosti v deželi tvoji, o pustošenju in podiranju po pokrajinah tvojih; temuč imenovala boš obzidje svoje Zveličanje in vrata svoja Hvalo.

¹⁹Solen skal ikke mere være ditt lys om dagen, og månen skal ikke skinne og lyse for dig; men Herren skal være et evig lys for dig, og din Gud skal være din herlighet.

¹⁹Ne bode ti več solnce za svetlobo po dnevi in za svit nočni ti ne bo svetil mesec, marveč GOSPOD ti bode svetloba večna in Bog tvoj tebi za diko.

²⁰Din sol skal ikke mere gå ned, og din måne ikke miste sitt skinn; for Herren skal være et evig lys for dig, og din sorgs dager skal være til ende.

²⁰Ne zajde več solnce tvoje in mesec tvoj se ne skrije, zakaj GOSPOD ti bode svetloba večna. In konec bode žalovanja tvojega dnevom.

²¹Og ditt folk - de er alle sammen rettferdige; til evig tid skal de eie landet; de er jo en kvist som jeg har plantet, et verk av mine hender til min ære.

²¹In ljudstvo tvoje – vsi bodo pravični, za vekomaj bodo podedovali deželo, kakor mladika, ki sem jo zasadil, rok mojih delo, meni v poveličanje.Iz najmanjšega jih bode tisoč, iz šibkega mogočen narod. Jaz GOSPOD pospešim to ob svojem času.

²²Den minste skal bli til tusen, og den ringeste til et veldig folk; jeg, Herren, jeg vil la det skje hastig, i sin tid.

²²Iz najmanjšega jih bode tisoč, iz šibkega mogočen narod. Jaz GOSPOD pospešim to ob svojem času.