¹Ve de hyrder som ødelegger og adspreder den hjord jeg før, sier Herren.

¹Gorje pastirjem, ki pogubljajo in raztresajo ovce paše moje, govori GOSPOD.

²Derfor sier Herren, Israels Gud, så om de hyrder som røkter mitt folk: I har adspredt mine får og jaget dem bort og ikke sett efter dem; se, jeg hjemsøker eder for eders onde gjerninger, sier Herren.

²Zatorej pravi tako GOSPOD, Bog Izraelov, zoper tiste pastirje, ki paso ljudstvo moje: Vi raztresate ovce moje in jih razganjate, pa jih ne obiskujete; glej, jaz bom kaznoval nad vami hudobnost vaših dejanj, govori GOSPOD.

³Og jeg vil selv samle resten av mine får fra alle de land jeg har drevet dem bort til, og jeg vil føre dem tilbake til deres egne beitemarker, og de skal være fruktbare og bli mange.

³Jaz zberem ostanek svojih ovac iz vseh krajev, kamor sem jih razkropil, in jih pripeljem nazaj v njih stajo, in se bodo plodile in množile.

⁴Og jeg vil sette hyrder over dem, og de skal røkte dem; og de skal ikke frykte mere og ikke forferdes, og ingen av dem skal savnes, sier Herren.

⁴In jim postavim pastirje, ki jih bodo pasli; in ne bodo se več bale, ne plašile, in nobene več ne bodo pogrešili, govori GOSPOD.

⁵Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil la stå frem for David en rettferdig spire, og han skal regjere som konge og gå frem med visdom og gjøre rett og rettferdighet i landet.

⁵Glej, dnevi pridejo, govori GOSPOD, ko zbudim Davidu Odraslek pravičen; in bo vladal kot kralj, srečo bo imel in delal pravo in pravičnost v deželi.

⁶I hans dager skal Juda bli frelst, og Israel bo trygt; og dette er det navn som han skal kalles med: Herren, vår rettferdighet*. / {* d.e. den ved hvem Herren skaffer oss rettferdighet. JES 45, 17. 25. SKR 14, 11.}

⁶V dnevih njegovih bo rešen Juda, in Izrael bo na varnem prebival; in to je ime njegovo, s katerim ga bodo klicali: GOSPOD, pravičnost naša.

⁷Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da en ikke mere skal si: Så sant Herren lever, han som førte Israels barn op fra Egyptens land,

⁷Zato, glej, pridejo dnevi, govori GOSPOD, ko se ne poreče več: Kakor res živi GOSPOD, ki je peljal Izraela iz dežele Egiptovske,

⁸men: Så sant Herren lever, som førte Israels hus og ætt op og lot dem komme fra et land i nord og fra alle de land jeg hadde drevet dem bort til. Og de skal bo i sitt land.

⁸ampak: Kakor živi GOSPOD, ki je izpeljal in pripeljal seme hiše Izraelove iz severne dežele in iz vseh krajev, kamor sem jih bil odgnal! In bodo prebivali v deželi svoji.

⁹Om profetene. Mitt hjerte er sønderknust i mitt indre, alle mine ben skjelver, jeg er som en drukken mann, en mann som vinen har overveldet, for Herrens skyld og for hans hellige ords skyld.

⁹O prorokih. Potrto je srce v meni, drobé se vse kosti moje; sem kakor pijan in podoben možu, ki ga je premagalo vino, zavoljo GOSPODA in zavoljo besed svetosti njegove.

¹⁰For landet er fullt av horkarler; for forbannelsens skyld visner landet, for dens skyld er ørkenens beitemarker avsvidd; deres* løp er ondt, og deres styrke er urett. / {* de ugudeliges.}

¹⁰Kajti prešeštnikov polna je ta dežela, kajti zavoljo prokletstva žaluje ta dežela, suhi so pašniki v puščavi; in njih tek je hudoben in njih moč krivična.

¹¹For både profet og prest er gudløse; selv i mitt hus har jeg funnet deres ondskap, sier Herren.

¹¹Ker prorok in duhovnik sta enako skrunilca svetega; celo v hiši svoji sem našel njiju hudobnost, govori GOSPOD.

¹²Derfor skal deres vei bli for dem som glatte steder i mørket; de skal støtes over ende og falle der; for jeg lar ulykke komme over dem i det år da de blir hjemsøkt, sier Herren.

¹²Zato jim bode njih pot kakor prepolzki kraji v temi, zadenejo se na njem in padejo; zakaj pošljem nesrečo zoper nje, leto njih obiskovanja, govori GOSPOD.

¹³Hos Samarias profeter har jeg sett dårskap; de profeterte ved Ba'al og førte mitt folk Israel vill.

¹³Pri prorokih samarijskih vidim nespamet: prorokovali so po Baalu in zapeljevali ljudstvo moje Izraela.

¹⁴Men hos Jerusalems profeter har jeg sett grufulle ting; de driver hor og farer med løgn og styrker de ondes hender, så ingen av dem vender om fra sin ondskap; de er alle sammen blitt for mig som Sodoma, og dets innbyggere som Gomorra.

¹⁴Ali na prorokih jeruzalemskih vidim strahovito reč: prešeštvujejo in hodijo v lažnivosti in potrjujejo roke hudodelcem, da se ne povrne nobeden od hudobnosti svoje; vsi tisti so mi kakor Sodoma in prebivalci njegovi kakor Gomora.

¹⁵Derfor sier Herren, hærskarenes Gud, så om profetene: Se, jeg gir dem malurt å ete og beskt vann å drikke; for fra Jerusalems profeter er gudløshet gått ut over hele landet.

¹⁵Zatorej pravi tako GOSPOD nad vojskami o tistih prorokih: Glej, jaz jih bodem sitil s pelinom in jih napajal s sokom trobeličnim; ker od prorokov jeruzalemskih je šla skrunitev svetega po vsej deželi.

¹⁶Så sier Herren, hærskarenes Gud: Hør ikke på de profeters ord som profeterer for eder! De fyller eder med tomme innbilninger; de bærer frem sitt eget hjertes syner, ikke ord av Herrens munn.

¹⁶Tako pravi GOSPOD nad vojskami: Ne poslušajte besed tistih prorokov, ki vam prorokujejo; ničermurnosti vas učijo, svojega srca prikazen vam govore, ne iz ust GOSPODOVIH.

¹⁷De sier atter og atter til dem som forakter mig: Herren har sagt: I skal ha fred. Og til hver den som følger sitt hårde hjerte, sier de: Det skal ikke komme ulykke over eder.

¹⁷Govoré neprenehoma njim, ki me zametajo: Rekel je GOSPOD: mir vam bode; in vsakemu, ki hodi po trmi svojega srca, govoré: Ne pride nesreča nad vas.

¹⁸For hvem av dem har stått i Herrens fortrolige råd, så han så og hørte hans ord? Hvem har gitt akt på mitt ord og hørt det?

¹⁸Kajti kdo je stal v svetu GOSPODOVEM in je videl ali čul besedo njegovo? Kdo je pazil na besedo njegovo in jo slišal?

¹⁹Se, Herrens storm, hans vrede farer ut, en hvirvlende stormvind; den hvirvler over hodet på de ugudelige.

¹⁹Glej, vihar GOSPODOV, iz srda njegovega, je prihrumel, vrtinčast vihar: zgrne se nad glavo brezbožnih.

²⁰Herrens vrede skal ikke vende tilbake før han har utført og fullbyrdet sitt hjertes tanker; i de siste dager skal I forstå det helt.

²⁰Ne odvrne se jeza GOSPODOVA, dokler ne izpolni in dokler ne izvrši misli srca svojega. V poslednjih dnevih boste to jasno razumeli.

²¹Jeg har ikke sendt profetene, allikevel løp de; jeg har ikke talt til dem, allikevel profeterte de.

²¹Nisem pošiljal tistih prorokov, sami so tekali; nisem jim govoril, sami so prorokovali.

²²Og hadde de stått i mitt fortrolige råd, vilde de la mitt folk høre mine ord og føre dem tilbake fra deres onde vei og fra deres onde gjerninger.

²²Ko bi bili pa stali v svetu mojem, bi bili oznanjali ljudstvu mojemu besede moje in jih odvrnili ž njih hudobnega pota in od hudobnosti njih dejanj. –

²³Er jeg en Gud bare nær ved, sier Herren, og ikke en Gud langt borte?

²³Ali sem jaz Bog le od blizu, govori GOSPOD, ne tudi Bog v daljavi?

²⁴Eller kan nogen skjule sig på lønnlige steder så jeg ikke kan se ham? sier Herren. Opfyller jeg ikke himmelen og jorden? sier Herren.

²⁴Ali se more kdo skriti v zakotju, da bi ga ne videl jaz? govori GOSPOD. Ali nisem jaz, ki polnim nebesa in zemljo? govori GOSPOD.

²⁵Jeg har hørt hvad de profeter har sagt som profeterer løgn i mitt navn og sier: Jeg har drømt, jeg har drømt.

²⁵Slišal sem, kaj govore tisti proroki, ki prorokujejo laži v imenu mojem in pravijo: Sanjalo se mi je, sanjalo!

²⁶Hvor lenge skal dette vare? Har de i sinne de profeter som profeterer løgn, og som bærer frem sitt eget hjertes svik -

²⁶Doklej neki bode to v srcu tistih prorokov, ki prorokujejo laži, ki prorokujejo prevare srca svojega?

²⁷tenker de på å få mitt folk til å glemme mitt navn ved sine drømmer som de forteller hverandre, likesom deres fedre glemte mitt navn for Ba'als skyld?

²⁷ki nameravajo storiti, da ljudstvo moje pozabi moje ime, s sanjami svojimi, ki jih pripovedujejo drug drugemu, prav kakor so njih očetje pozabili ime moje zavoljo Baala.

²⁸Den profet som har en drøm, han får fortelle en drøm, og den som har mitt ord, han skal tale mitt ord i sannhet! Hvad har halmen å gjøre med kornet? sier Herren.

²⁸Prorok, ki ima sanje, naj pripoveduje sanje; in kdor ima besedo mojo, naj govori besedo mojo v resnici. Kaj tista slama s pšenico? govori GOSPOD.

²⁹Er ikke mitt ord som en ild, sier Herren, og lik en hammer som knuser berg?

²⁹Ni li beseda moja kakor ogenj, govori GOSPOD, in kakor kladivo, ki raztrupa skalo?

³⁰Se, derfor, sier Herren, kommer jeg over de profeter som stjeler mine ord fra hverandre.

³⁰Zatorej, glej, jaz sem zoper tiste proroke, govori GOSPOD, ki kradejo besede moje drug drugemu.

³¹Se, jeg kommer over de profeter som bruker sin tunge og sier: Så sier Herren.

³¹Glej, jaz sem zoper proroke, govori GOSPOD, ki rabijo svoj jezik in pravijo: Govor Božji je.

³²Se, jeg kommer over dem som bærer frem løgnaktige drømmer, sier Herren, og som forteller dem og fører mitt folk vill ved sine løgner og ved sitt skryt; jeg har ikke sendt dem og ikke gitt dem befaling, og noget gagn gjør de ikke dette folk, sier Herren.

³²Glej, jaz sem zoper nje, ki prorokujejo sanje lažnive, govori GOSPOD, ki jih pripovedujejo in zapeljujejo ljudstvo moje s svojimi lažmi in z bahanjem svojim; jaz pa jih vendar nisem poslal in jim nisem zapovedal, in ne koristijo temu ljudstvu nikakor, govori GOSPOD.

³³Og når dette folk eller en profet eller en prest spør dig: Hvad er Herrens byrde? - da skal du si dem hvad byrden er: [I er byrden] og jeg vil kaste eder bort, sier Herren*. / {* Det hebraiske ord "massa" betyr både en byrde og et utsagn. De spørrende kaller Herrens utsagn ved Jeremias en byrde. Profeten skal da svare dem at de selv er Herren en byrde som han vil kaste fra sig.}

³³Ko te bo torej vprašalo to ljudstvo ali kak prorok ali duhovnik, rekoč: Kaj je breme [Hebrejska beseda pomeni dvoje: „breme“ in „prorokovanje“.] GOSPODOVO? tedaj jim povej: Vi ste breme, in: Zavržem vas, govori GOSPOD.

³⁴Og den profet og den prest og den av folket som sier: Herrens byrde, den mann og hans hus vil jeg hjemsøke.

³⁴Zastran proroka in duhovnika in ljudstva, ki poreče: Breme GOSPODOVO –: kaznoval bom tistega moža in hišo njegovo.

³⁵Således skal I si hver til sin næste og hver til sin bror: Hvad har Herren svart? Hvad har Herren talt?

³⁵Takole bi morali govoriti vsak svojemu prijatelju in vsak svojemu bratu: Kaj je odgovoril GOSPOD? in: Kaj je rekel GOSPOD?

³⁶Men "Herrens byrde" skal I ikke nevne mere; for hver manns eget ord skal være hans byrde, fordi I har forvendt den levende Guds, Herrens, hærskarenes Guds, vår Guds ord.

³⁶„Bremena GOSPODOVEGA“ pa ne omenjajte več; kajti breme bode vsakemu njegova lastna beseda, ker preobračate besede živega Boga, GOSPODA nad vojskami, našega Boga.

³⁷Således skal du si til profeten: Hvad har Herren svart dig? Hvad har Herren talt?

³⁷Tako reci proroku: Kaj ti je odgovoril GOSPOD? in: Kaj je rekel GOSPOD?

³⁸Men dersom I sier "Herrens byrde", da sier Herren så: Fordi I sier dette ord, "Herrens byrde", enda jeg sendte eder bud og sa: I skal ikke si "Herrens byrde",

³⁸Toda ker pravite „Breme GOSPODOVO“, zato pravi GOSPOD: Ker rabite tisto besedo „Breme GOSPODOVO“, dasi sem poslal k vam sporočat: Ne govorite: „Breme GOSPODOVO“:

³⁹se, derfor vil jeg aldeles glemme eder og kaste eder og den by jeg gav eder og eders fedre, bort fra mitt åsyn,

³⁹zatorej, glejte, vas zapustim docela in zavržem vas in mesto, katero sem dal vam in očetom vašim, izpred obličja svojega;in naložim vam večno sramoto in večno nečast, ki se ne bo mogla pozabiti.

⁴⁰og jeg vil legge på eder en evig skam og en evig vanære, som aldri skal glemmes.

⁴⁰in naložim vam večno sramoto in večno nečast, ki se ne bo mogla pozabiti.