¹I begynnelsen av Judas konge Sedekias'*, Josias' sønns regjering kom dette ord til Jeremias fra Herren: / {* JER 27, 3. 12. 20; 28, 1.}

¹V začetku kraljestva Jojakima, sina Josijevega, kralja na Judovem, je prišla ta beseda Jeremiju od GOSPODA, govoreč:

²Så sa Herren til mig: Gjør dig bånd og åk, og legg dem på din nakke!

²Tako mi je rekel GOSPOD: Napravi si spone in jarme ter si jih deni na vrat.

³Så skal du sende dem til Edoms konge og til Moabs konge og til Ammons barns konge og til Tyrus' konge og til Sidons konge med de sendemenn som kommer til Jerusalem til Sedekias, Judas konge,

³Nato jih pošlji kralju Edomcev in kralju Moabcev in kralju sinov Amonovih in kralju v Tiru in kralju v Sidonu po poslancih, ki pridejo v Jeruzalem k Zedekiju, kralju Judovemu;

⁴og du skal byde dem å si til sine herrer: Så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Så skal I si til eders herrer:

⁴in véli jim, da naj sporoče svojim gospodom: Tako pavi GOSPOD nad vojskami, Bog Izraelov: Povejte gospodom svojim tole:

⁵Jeg har gjort jorden, menneskene og dyrene som er på jorden, ved min store kraft og ved min utrakte arm, og jeg gir den til ham som er den rette i mine øine.

⁵Jaz sem naredil zemljo, ljudi in živali, ki so na površju zemeljskem, s svojo veliko krepkostjo in z iztegnjeno ramo svojo; zato jo dajem, komur se mi prav vidi.

⁶Og nu har jeg gitt alle disse land i min tjener Nebukadnesars, Babels konges hånd; også markens dyr har jeg gitt ham til å tjene ham.

⁶In zdaj sem dal jaz vse dežele v roko Nebukadnezarju, kralju babilonskemu, hlapcu svojemu, in tudi zveri poljske sem mu dal, da naj mu služijo.

⁷Og alle folkeslag skal tjene ham og hans sønn og hans sønnesønn, inntil tiden kommer også for hans land; da skal mange folkeslag og store konger gjøre ham til træl.

⁷In služili mu bodo vsi narodi in sinu in vnuku njegovemu, dokler ne pride tudi njegovi deželi čas, ko ga v sužnost spravijo mnogi narodi in veliki kralji.

⁸Og det folk og det rike som ikke vil tjene ham, Nebukadnesar, Babels konge, og som ikke vil bøie sin nakke under Babels konges åk, det folk vil jeg hjemsøke med sverd og hungersnød og pest, sier Herren, inntil jeg får gjort ende på dem ved hans hånd.

⁸Narod pa in kraljestvo, ki ne bo hotelo služiti Nebukadnezarju, kralju babilonskemu, in ne ukloni vratu svojega v jarem kralja babilonskega, tisti narod, govori GOSPOD, bom kaznoval z mečem in lakoto in kugo, dokler jih ne pokončam z roko njegovo.

⁹Og I, hør ikke på eders profeter og spåmenn og på eders drømmer og på eders varseltydere og trollmenn, som sier til eder: I kommer ikke til å tjene Babels konge!

⁹Vi torej ne poslušajte prorokov in vedežev svojih in sanj svojih in zvezdogledov in čarovnikov svojih, ki vam govore in pravijo: Ne boste služili kralju babilonskemu.

¹⁰For det er løgn de profeterer for eder, så jeg må flytte eder fra eders land og drive eder bort, og I må gå til grunne.

¹⁰Kajti laž vam oni prorokujejo, da bi vas spravili daleč od dežele vaše in da vas bom pregnal, da poginete.

¹¹Men det folk som bøier sin nakke under Babels konges åk og tjener ham, det vil jeg la bli i ro i sitt land, sier Herren, og det skal få dyrke det og bo i det.

¹¹Narod pa, ki ukloni vrat svoj v jarem kralja babilonskega in mu bo služil, pustim v njegovi deželi, govori GOSPOD, da naj jo obdeluje in prebiva v njej.

¹²Og til Judas konge Sedekias talte jeg alle de samme ord og sa: Bøi eders nakke under Babels konges åk og tjen ham og hans folk, så skal I leve.

¹²In govoril sem Zedekiju, kralju Judovemu, po vseh teh besedah, rekoč: Vteknite vratove svoje v jarem kralja babilonskega ter služite njemu in ljudstvu njegovemu, in ohranite si življenje.

¹³Hvorfor vil I dø, du og ditt folk, ved sverd, hunger og pest, således som Herren har talt om det folk som ikke vil tjene Babels konge?

¹³Zakaj hočete umirati ti in ljudstvo tvoje od meča, lakote in kuge, kakor je govoril GOSPOD o narodu, ki ne bo podložen kralju babilonskemu?

¹⁴Hør ikke på de profeters ord som sier til eder: I skal ikke komme til å tjene Babels konge! For det er løgn de profeterer for eder;

¹⁴Ne poslušajte torej besed tistih prorokov, ki vam govore in pravijo: Ne boste služili kralju babilonskemu; kajti laž vam oni prorokujejo.

¹⁵jeg har ikke sendt dem, sier Herren, men de profeterer falskelig i mitt navn, så jeg må drive eder bort, og I må gå til grunne, I og de profeter som profeterer for eder.

¹⁵Zakaj nisem jih poslal, govori GOSPOD, ampak sami prorokujejo v mojem imenu krivo, da vas bom pregnal in da bi poginili vi in proroki, ki vam prorokujejo.

¹⁶Og til prestene og til hele dette folk talte jeg og sa: Så sier Herren: Hør ikke på eders profeters ord når de profeterer for eder og sier: Se, karene i Herrens hus skal føres tilbake fra Babel nu snart! For det er løgn de profeterer for eder.

¹⁶Tudi duhovnikom in vsemu temu ljudstvu sem govoril, rekoč: Tako pravi GOSPOD: Ne poslušajte besed prorokov svojih, ki vam prorokujejo in pravijo: Glejte, posode hiše GOSPODOVE se skoraj pripeljejo nazaj iz Babilona; kajti laž vam prorokujejo.

¹⁷Hør ikke på dem, tjen Babels konge, så skal I leve. Hvorfor skal denne by bli til en ørken?

¹⁷Ne poslušajte jih; služite kralju babilonskemu, da boste živeli! čemu naj pride v razvalino to mesto?

¹⁸Men dersom de er profeter, og dersom Herrens ord er hos dem, så la dem bede Herren, hærskarenes Gud, at de kar som er blitt tilbake i Herrens hus og i Judas konges hus og i Jerusalem, ikke må komme til Babel!

¹⁸Če pa so res proroki in če je beseda GOSPODOVA ž njimi, naj vendar stopijo pred GOSPODA nad vojskami, proseč, da ne pridejo v Babilon posode, ki so ostale v hiši GOSPODOVI in v hiši kralja Judovega in v Jeruzalemu.

¹⁹For så sier Herren, hærskarenes Gud, om søilene og kobberhavet og fotstykkene og de andre ting som er blitt tilbake i denne by,

¹⁹Kajti tako pravi GOSPOD nad vojskami o templjevih stebrih in o morju in o stojalih in o drugem posodju, kar ga je ostalo v tem mestu,

²⁰de som Babels konge Nebukadnesar ikke tok da han bortførte Judas konge Jekonja, Jojakims sønn, fra Jerusalem til Babel sammen med alt storfolket i Juda og Jerusalem -

²⁰ki ga ni vzel Nebukadnezar, kralj babilonski, ko je odpeljaval Jekonija, sinu Jojakimovega, kralja Judovega, iz Jeruzalema v Babilon in vse plemenitnike z Judovega in iz Jeruzalema;

²¹så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud, om de kar som er blitt tilbake i Herrens hus og i Judas konges hus og i Jerusalem:

²¹da, tako pravi GOSPOD nad vojskami, Bog Izraelov, o tistem posodju, ki je ostalo v hiši GOSPODOVI in v hiši kralja Judovega in v Jeruzalemu:V Babilon se odnese in tam ostane do dne, ko se ozrem po njih govori GOSPOD; tedaj storim, da pojdejo gori in jih nazaj pripeljem v ta kraj.

²²Til Babel skal de bli ført, og der skal de være til den dag da jeg ser efter dem, sier Herren, og fører dem op og lar dem komme tilbake til dette sted.

²²V Babilon se odnese in tam ostane do dne, ko se ozrem po njih govori GOSPOD; tedaj storim, da pojdejo gori in jih nazaj pripeljem v ta kraj.