¹Og Herrens ord kom til Jeremias annen gang, mens han ennu satt fengslet i vaktgården, og det lød så:

¹Prišla je pa beseda GOSPODOVA Jeremiju v drugo, ko je bil še zaprt v veži straže, rekoč:

²Så sier Herren, som gjør det han vil, Herren som uttenker det for også å fullføre det, han hvis navn er Herren:

²Tako pravi GOSPOD, ki to napravlja, GOSPOD, ki snuje in uresniči to, GOSPOD mu je ime:

³Rop til mig, og jeg vil svare dig, og jeg vil forkynne dig store og ufattelige ting, ting som du ikke kjenner.

³Kliči me, in odgovorim ti in pokažem ti velike reči in nedosežne, katerih ne poznaš.

⁴For så sier Herren, Israels Gud, om husene i denne by og om husene til Judas konge, som er revet ned til forsvar mot fiendens voller og sverd:

⁴Kajti tako pravi GOSPOD, Bog Izraelov, o hišah tega mesta in o hišah kraljev Judovih, ki jih podirajo v obrambo zoper nasipe in meč:

⁵De kommer for å stride mot kaldeerne; men det blir bare til å fylle husene med døde kropper av de menn som jeg slår i min vrede og harme, og som ved sin store ondskap har voldt at jeg har skjult mitt åsyn for denne by.

⁵Gredo se sem bojevat zoper Kaldejce le zato, da napolnijo tiste hiše s trupli ljudi, ki sem jih udaril v svoji jezi in v srdu svojem in zavoljo katerih vse krivice sem skril obličje svoje temu mestu.

⁶Se, jeg legger forbinding og lægedom på den og læger dem, og jeg vil la dem se en overflod av fred og trygghet.

⁶Glej, jaz ga pripravim v pravi stan in zdravje, ter jih ozdravim in jim razodenem obilost miru in resnice.

⁷Og jeg vil gjøre ende på Judas fangenskap og Israels fangenskap, og jeg vil bygge dem op som i den første tid.

⁷In nazaj pripeljem ujetnike Judove in ujetnike Izraelove, in sezidam jih kakor poprej.

⁸Og jeg vil rense dem fra all deres misgjerning, hvormed de har syndet mot mig, og jeg vil forlate alle deres misgjerninger, hvormed de har syndet og forbrutt sig mot mig.

⁸In očistim jih vse njih krivice, s katero so grešili zoper mene, in jim odpustim vse krivice, s katerimi so grešili zoper mene in s katerimi so se mi izneverili.

⁹Og byen skal være mig til et gledesnavn, til pris og pryd for alle jordens folkeslag, når de får høre om alt det gode jeg gjør imot den, og de skal skjelve og beve når de får se alt det gode og all den fred jeg gir den.

⁹In to mesto mi bode v ime, v veselje in hvalo in diko pri vseh narodih zemeljskih, ki bodo slišali vse to dobro, katero jim storim; in bali se bodo in tresli ob vsem tem dobrem in ob vsem tem miru, ki jim ga dodelim.

¹⁰Så sier Herren: På dette sted om hvilket I sier: Det er øde, uten mennesker og uten fe - her i Judas byer og på Jerusalems gater, som ligger øde, uten mennesker og uten innbyggere og uten fe, skal det ennu en gang høres

¹⁰Tako pravi GOSPOD: Še se bo slišal v tem kraju, ki o njem pravite: „Opustošen je, da ni ne človeka, ne živali“, v mestih Judovih in po ulicah jeruzalemskih, opustošenih tako, da ni v njih človeka, ne prebivalca, ne živine,

¹¹fryds røst og gledes røst, brudgoms røst og bruds røst, rop av dem som sier: Lov Herren, hærskarenes Gud, for Herren er god, hans miskunnhet varer evindelig - dem som bærer frem takkoffer i Herrens hus. For jeg vil gjøre ende på fangenskapet, så landet blir som i den første tid, sier Herren.

¹¹slišal se bo glas veselja in radosti glas, glas ženina in neveste glas, glas govorečih: Hvalite GOSPODA nad vojskami, ker dober je GOSPOD, ker vekomaj traja milost njegova, glas njih, ki prinašajo žrtve v zahvalo v hišo GOSPODOVO. Zakaj nazaj pripeljem ujetnike te dežele, da bode kakor poprej, pravi GOSPOD.

¹²Så sier Herren, hærskarenes Gud: Ennu en gang skal det på dette sted som er øde, både uten mennesker og uten fe, og i alle dets byer være et tilhold for hyrder som lar fårene hvile der.

¹²Tako pravi GOSPOD nad vojskami: Zopet bode v tem kraju, ki je opustošen, da ni v njem človeka ali živine, in v vseh mestih njegovih domovanje pastirjem, ki vodijo črede na počitek.

¹³I byene i fjellbygdene, i byene i lavlandet og i byene i sydlandet og i Benjamins land og i landet omkring Jerusalem og i Judas byer skal fårene ennu en gang gå forbi den som teller dem, sier Herren.

¹³V mestih na gorah, v mestih v nižavi in v mestih na Jugu in v deželi Benjaminovi in v krajih okoli Jeruzalema in v mestih Judovih bodo zopet prehajale črede pod roko njega, ki jih šteje, pravi GOSPOD.

¹⁴Se, dager kommer, sier Herren, da jeg vil opfylle det gode ord jeg har talt om Israels hus og om Judas hus.

¹⁴Glej, dnevi pridejo, govori GOSPOD, ko izpolnim tisto dobro besedo, ki sem jo obljubil za hišo Izraelovo in za hišo Judovo.

¹⁵I de dager og på den tid vil jeg la spire frem for David en rettferdig spire, og han skal gjøre rett og rettferdighet i landet.

¹⁵V tistih dneh in v tistem času storim, da požene Davidu Odraslek pravičnosti, in izvrševal bo sodbo in pravičnost v deželi.

¹⁶I de dager skal Juda bli frelst og Jerusalem bo trygt, og dette er det navn det skal kalles med: Herren, vår rettferdighet.

¹⁶V tistih dneh bo rešen Juda, in Jeruzalem bo prebival na varnem, in to je ime, s katerim ga bodo imenovali: GOSPOD, pravičnost naša.

¹⁷For så sier Herren: Det skal aldri fattes en mann av Davids ætt som skal sitte på Israels trone,

¹⁷Zakaj tako pravi GOSPOD: Ne bo Davidu zmanjkalo moža, ki bo sedel na prestolu hiše Izraelove;

¹⁸og av de levittiske presters ætt skal det aldri fattes en mann for mitt åsyn som ofrer brennoffer og brenner matoffer og bærer frem slaktoffer alle dager.

¹⁸tudi duhovnikom, levitom, ne zmanjka moža izpred mojega obličja, ki bo daroval žgalno daritev in zažigal jedilni dar ter opravljal klalno daritev vse dni. –

¹⁹Og Herrens ord kom til Jeremias, og det lød så:

¹⁹In beseda GOSPODOVA je prišla Jeremiju, govoreč:

²⁰Så sier Herren: Dersom I kan bryte min pakt med dagen og min pakt med natten, så det ikke blir dag og natt i sin tid,

²⁰Tako pravi GOSPOD: Ako razveljavite zavezo mojo z dnevom in zavezo mojo z nočjo, da ne bode dneva in noči ob svojem času,

²¹da skal også min pakt med min tjener David bli brutt, så han ikke får nogen sønn som blir konge og sitter på hans trone, og min pakt med mine tjenere de levittiske prester.

²¹bo tudi zaveza moja z Davidom, hlapcem mojim, razveljavljena, da ne bo imel sina, kraljujočega na prestolu njegovem, in z duhovniki, leviti, strežniki mojimi.

²²Likesom himmelens hær ikke kan telles og havets sand ikke måles, således vil jeg gjøre min tjener Davids ætt og levittene som tjener mig, tallrike.

²²Kakor se ne more šteti vojska nebeška in se ne more meriti pesek morski, tako pomnožim seme Davida, hlapca svojega, in levite, ki mi strežejo. –

²³Og Herrens ord kom til Jeremias, og det lød så:

²³Zopet je prišla beseda GOSPODOVA Jeremiju, govoreč:

²⁴Har du ikke gitt akt på hvad dette folk har talt og sagt: De to slekter som Herren hadde utvalgt, dem forkastet han? Og mitt folk forakter de, så det ikke mere er noget folk i deres øine.

²⁴Nisi li opazil, kaj govori to ljudstvo, ki pravi: „Tisti dve družini, ki ju je bil izvolil GOSPOD, je že zavrgel“? in tako zaničujejo ljudstvo moje, da ne velja več za narod v njih očeh.

²⁵Så sier Herren: Dersom jeg ikke har oprettet min pakt med dag og natt, ikke gitt lover for himmel og jord,

²⁵Tako pravi GOSPOD: Ako ne velja zaveza moja z dnevom in z nočjo, ako nisem ustanovil postav nebesom in zemlji:zavržem tudi seme Jakoba in Davida, hlapca svojega, da jih ne vzamem več od semena njegovega, kateri naj gospodujejo semenu Abrahamovemu, Izakovemu in Jakobovemu. Zakaj jaz pripeljem nazaj njih ujetnike ter se jih usmilim.

²⁶så vil jeg også forkaste Jakobs og min tjener Davids ætt, så jeg ikke av hans ætt tar nogen til å herske over Abrahams, Isaks og Jakobs ætt; for jeg vil gjøre ende på deres fangenskap og forbarme mig over dem.

²⁶zavržem tudi seme Jakoba in Davida, hlapca svojega, da jih ne vzamem več od semena njegovega, kateri naj gospodujejo semenu Abrahamovemu, Izakovemu in Jakobovemu. Zakaj jaz pripeljem nazaj njih ujetnike ter se jih usmilim.