¹Så sier Herren: Se, jeg vekker et ødeleggende vær over Babel og over innbyggerne i Leb-Kamai*. / {* Leb-Kamai, d.e. mine motstanderes hjerte eller midtpunkt, et navn på Babel.}

¹Tako pravi GOSPOD: Glej, obudim podirajoč veter zoper Babilon in zoper nje, ki prebivajo v njem, srcu meni se upirajočih.

²Og jeg sender fremmede mot Babel, og de skal kaste det som korn og tømme dets land; for de skal falle over det fra alle kanter på ulykkens dag.

²In pošljem v Babilon tujce, ki ga bodo vejali in izpraznili deželo njegovo; kajti oblegali ga bodo v dan nesreče.

³Mot den som spenner bue, skal bueskytteren spenne sin bue, og mot den som kneiser i sin brynje; spar ikke dets unge menn, slå hele dets hær med bann!

³Zoper njega, ki napenja, napenjaj strelec svoj lok in zoper njega, ki se vzdiguje v oklepu svojem; in ne imejte milosti do mladeničev njegovih, docela pokončajte vso vojsko njegovo!

⁴Og drepte menn skal falle i kaldeernes land, og gjennemborede menn på dets gater.

⁴In prebodeni bodo padali v deželi Kaldejski in presunjeni po ulicah njegovih.

⁵For Israel og Juda er ikke enker, forlatt av sin Gud, Herren, hærskarenes Gud, skjønt deres land er fullt av skyld mot Israels Hellige.

⁵Kajti Izrael in Juda nista kot vdova, zapuščena od Boga svojega, od GOSPODA nad vojskami; ker je njih dežela polna krivice proti Svetemu Izraelovemu.

⁶Fly ut av Babel, hver mann må redde sitt liv! Se til at I ikke omkommer ved Babels misgjerning! En hevnens tid er det for Herren; han gjengjelder Babel det som det har gjort.

⁶Bežite iz sredi Babilona in rešite vsak življenje svoje, ne bodite pokončani zavoljo krivice njegove; zakaj to je čas maščevanja GOSPODOVEGA: kar je zaslužil, mu povrača.

⁷Babel var et gullbeger i Herrens hånd, som gjorde hele jorden drukken; av dets vin drakk folkene, derfor tedde folkene sig som rasende.

⁷Zlata čaša je bil Babilon v roki GOSPODOVI, ki je upijanila vso zemljo; od vina njegovega so pili narodi, zato so zbesneli narodi.

⁸Med ett er Babel falt og blitt knust; jamre over det, hent balsam for dets smerte! Kanskje det kunde læges.

⁸Mahoma pade Babilon in bo potrt. Tulite nad njim, oskrbite mazilo za bolečino njegovo, če morebiti ozdravi!

⁹Vi har søkt å læge Babel, men det lot sig ikke læge. Forlat det, så vi kan gå hver til sitt land! For dommen over det når til himmelen og hever sig til skyene.

⁹„Hoteli smo ozdraviti Babilon, a ni bil ozdravljen. Zapustite ga in pojdimo vsak v svojo deželo; kajti do nebes sega sodba njegova in vzdiguje se do najvišjih oblakov.“

¹⁰Herren har latt vår rettferdige sak komme frem i dagen; kom, la oss fortelle i Sion Herrens, vår Guds gjerning!

¹⁰Na dan je spravil GOSPOD pravičnost našo; pridite in pripovedujmo na Sionu delo GOSPODA, Boga našega.

¹¹Gjør pilene blanke, grip skjoldene! Herren har vakt mederkongenes ånd; for mot Babel er hans tanke rettet, han vil ødelegge det; for det er Herrens hevn, hevnen for hans tempel.

¹¹Le ostrite pšice, primite za ščite! GOSPOD je zbudil duha kraljev medskih, ker je zoper Babilon namera njegova, da ga pogubi: zakaj to je maščevanje GOSPODOVO, svetišča njegovega maščevanje.

¹²Løft banner mot Babels murer, hold sterk vakt, sett ut vaktposter, legg bakhold! For Herren har både tenkt ut og setter i verk det som han har talt imot Babels innbyggere.

¹²Na zidovju babilonskem dvignite prapor, pomnožite stražo, postavite čuvaje, pripravite zasede! Kajti kakor se je namenil GOSPOD, tako izvrši, kar je rekel zoper prebivalce v Babilonu.

¹³Du som bor ved store vann, du som er rik på skatter! Din ende er kommet, målet for din vinning er fullt.

¹³O ti, ki prebivaš poleg mnogih vodá, bogat zakladov, prišel je konec tvoj, po meri dobičkaželjnosti tvoje.

¹⁴Herren, hærskarenes Gud, har svoret ved sig selv: Har jeg enn fylt dig med mennesker som med gresshopper, skal det allikevel opløftes et frydeskrik over dig.

¹⁴GOSPOD nad vojskami je prisegel sam pri sebi: Čeprav sem te napolnil z ljudmi kakor s kobilicami, vendar zaženo zmagoslavno vpitje nad teboj!

¹⁵Han er den som skapte jorden ved sin kraft, som grunnfestet jorderike ved sin visdom og utspente himmelen ved sin forstand.

¹⁵On je ustvaril zemljo s krepostjo svojo, ustanovil vesoljni svet z modrostjo svojo in z razumnostjo svojo razpel nebesa.

¹⁶Ved sin torden lar han vannene i himmelen bruse; han lar dunster stige op fra jordens ende, sender lyn med regn og fører vind ut av sine forrådskammer.

¹⁶Ko se on oglaša, šum vodá na nebu vrši; on pripeljava sopare od kraja zemlje, dela bliske za dež in izpušča veter iz zakladov svojih.

¹⁷Hvert menneske blir ufornuftig, uten forstand; hver gullsmed har skam av sine utskårne billeder, hans støpte billeder er løgn, og det er ingen ånd i dem.

¹⁷Nespameten je postal vsak, brez spoznanja; vsak zlatar se osramočuje s podobo; kajti lažniva je ulita podoba njegova in sape ni v njih nobeni.

¹⁸De er tomhet, et verk som vekker spott; på sin hjemsøkelses tid skal de gå til grunne.

¹⁸Ničemurnost so, delo, smeha vredno; tisti čas, ko bodo obiskani, poginejo.

¹⁹Ikke er han som er Jakobs del, lik dem; for han er den som har skapt alle ting og den ætt som er hans arv; Herren, hærskarenes Gud, er hans navn.

¹⁹Njim ni podoben on, ki je Jakobov delež, kajti on je upodobil vse; in Izrael je rod posesti njegove: GOSPOD nad vojskami je ime njegovo.

²⁰Du* er min hammer, mitt krigsvåben, og med dig knuser jeg folkeslag, og med dig ødelegger jeg kongeriker; / {* Babel. JER 50, 23.}

²⁰Kladivo si mi, bojno orožje; in s teboj razbijem narode in s teboj pogubim kraljestva

²¹med dig knuser jeg hest og rytter, og med dig knuser jeg vogn og kjører;

²¹in s teboj zdrobim konja z jezdecem njegovim in s teboj raztrupam voz in njega, ki sedi na njem,

²²med dig knuser jeg mann og kvinne, og med dig knuser jeg gammel og ung, yngling og jomfru;

²²in s teboj raztrupam moža in ženo in raztrupam s teboj starčka in dečka ter raztrupam s teboj mladeniča in devico

²³med dig knuser jeg hyrde og hjord, og med dig knuser jeg pløieren og hans okser, og med dig knuser jeg stattholdere og landshøvdinger.

²³in s teboj razkropim pastirja in čredo njegovo in s teboj raztrupam kmetovalca z volmi njegovimi v jarmu ter razbijem s teboj deželne poglavarje in namestnike.

²⁴Men jeg gjengjelder Babel og alle Kaldeas innbyggere for eders øine all den ondskap som de har gjort mot Sion, sier Herren.

²⁴In povrnem Babilonu in vsem prebivalcem v Kaldeji vsa njih huda dela, ki so jih storili na Sionu, pred očmi vašimi, govori GOSPOD.

²⁵Se, jeg kommer over dig, du fordervelsens berg, sier Herren, du som forderver all jorden, og jeg vil rekke ut min hånd mot dig og velte dig ned fra fjellknausene og gjøre dig til et utbrent berg.

²⁵Glej, jaz sem zoper tebe, o gora pogubnica, ki pogubljaš vso zemljo, govori GOSPOD; in iztegnem roko zoper tebe in te zvalim s skalovja in te izpremenim v goro pogorišča,

²⁶Og fra dig skal ingen ta sten til hjørne eller sten til grunnvoll; men til evige ørkener skal du bli, sier Herren.

²⁶da ne dobé iz tebe kamena za vogel ali kamena za podzidje, kajti puščava bodeš vekomaj, govori GOSPOD.

²⁷Løft banner i landet, støt i basun blandt folkene, innvi folkeslag til kamp mot det, kall sammen mot det Ararats, Minnis og Askenas' riker, innsett høvedsmenn imot det, før hester frem som strihårede gresshopper!

²⁷Dvignite prapor v deželi, trobite na trobento med narodi, pripravite zoper njega narode, skličite proti njemu kraljestva Ararat, Mini in Askenaz! postavite zoper njega vojskovodjo, pripeljite konj gori kakor grozovitih kobilic!

²⁸Innvi folkeslag til kamp mot det, kongene i Media, dets stattholdere og alle dets landshøvdinger og hele det land han* råder over! / {* d.e. mederkongen.}

²⁸Pripravite zoper njega narode, kralje iz Medije, njene deželne poglavarje in namestnike in vso deželo njih gospostva!

²⁹Da skjelver jorden og bever; for Herrens tanker mot Babel blir fullbyrdet: å gjøre Babels land til en ørken, så ingen bor der.

²⁹In potrese se zemlja in začuti bolečine; kajti izpolnijo se misli GOSPODOVE, da se opustoši dežela Babilonska, da nihče ne bo prebival v njej.

³⁰Babels kjemper har holdt op å stride, de sitter stille i borgene, deres kraft er borte, de er blitt til kvinner; det er satt ild på dets boliger, dets bommer er sprengt.

³⁰Nehajo se bojevati korenjaki v Babilonu, sedeli bodo v trdnjavah, opeša jim moč, kakor ženske bodo; sovražniki zažgo prebivališča njegova, starejo zapahe njegove.

³¹Løper løper mot løper og bud mot bud for å melde Babels konge at hans stad er inntatt på alle kanter,

³¹Tekač bo tekel tekaču naproti in oznanjevalec srečaval oznanjevalca, naznanit kralju babilonskemu, da je mesto njegovo vzeto od kraja do konca

³²vadestedene er i fiendens vold, vanndammene uttørket med ild, og krigsmennene forferdet.

³²in da so celo tesni vhodi zasedeni; tudi luže so izsušili z ognjem, in vojščaki so izbegani.

³³For så sier Herren, hærskarenes Gud, Israels Gud: Babels datter er som en treskeplass når den blir stampet hård; ennu en liten stund, så kommer høstens tid for henne.

³³Kajti tako pravi GOSPOD nad vojskami, Bog Izraelov: Hči babilonska je kakor gumno ob času, ko se s topotanjem utrjuje; še malo, potem ji pride žetve čas.

³⁴Babels konge Nebukadnesar har ett oss, har ødelagt oss, har satt oss bort som et tomt kar, har opslukt oss som et sjøuhyre, har fylt sin buk med min kostelige mat; han har drevet oss bort.

³⁴Žrl me je, zatiral me je Nebukadnezar, kralj babilonski, naredil me je kakor prazno posodo, požiral me je kakor zmaj, napolnil si je trebuh z mojimi slaščicami, odpahnil me je.

³⁵Den vold jeg har lidt i mitt kjøtt, måtte den komme over Babel, så må Sions innbyggere si, og mitt blod komme over Kaldeas innbyggere, så må Jerusalem si.

³⁵Krivica, ki se je godila meni in mesu mojemu, pridi nad Babilon, govori naj prebivalka sionska; in kri moja pridi nad prebivalce kaldejske, govori naj Jeruzalem.

³⁶Derfor sier Herren så: Se, jeg fører din sak og utfører din hevn, og jeg vil tørke ut dets hav og gjøre dets kilde tørr.

³⁶Zatorej pravi tako GOSPOD: Glej, jaz se potegnem za pravdo tvojo in izvršim maščevanje zate; in posušim morje njegovo in storim, da usahnejo studenci njegovi.

³⁷Og Babel skal bli til grusdynger, en bolig for sjakaler, til en forferdelse og til spott, så ingen bor der.

³⁷In Babilon bode v kupe kamenja, prebivališče šakalov, v grozo in žvižganje brez prebivalca.

³⁸De brøler alle sammen som unge løver, de brummer som løveunger.

³⁸Enako kakor mladi levi rjovejo, kriče kakor levov mladiči.

³⁹Når de er blitt hete*, vil jeg gjøre et drikkelag for dem og gjøre dem drukne, forat de skal juble og så falle i en evig søvn og ikke våkne**, sier Herren. / {* av vin; HSE 7, 5.} / {** V. 57; 25, 26. Es. 21, 5. HAB 2, 16. DNL 5, 1 fg.}

³⁹Ko se ugrejejo, jim napravim pitje in jih upijanim, da se bodo razveseljevali in potem zaspali večno spanje, in ne zbude se, govori GOSPOD.

⁴⁰Jeg vil føre dem ned som lam til å slaktes, som værer og gjetebukker.

⁴⁰Popeljem jih kakor jagnjeta v klanje, kakor ovne s kozliči. –

⁴¹Se, Sesak* er blitt hærtatt, all jordens pris er blitt inntatt! Hvor Babel er blitt til en forferdelse blandt folkene! / {* JER 25, 26.}

⁴¹Kako je vzet Šešak in zasedena vse zemlje hvala! Kako je postal Babilon predmet strmenju med narodi.

⁴²Havet er steget op over Babel, det er skjult av dets brusende bølger.

⁴²Zoper Babilon je prišlo morje, bučeči valovi njegovi so ga pokrili.

⁴³Dets byer er blitt til en ørken, et tørt land og en øde mark, et land som ingen mann bor i, og som intet menneskebarn drar igjennem.

⁴³Mesta njegova so izpremenjena v puščavo, v suho deželo in samoto, v deželo, kjer ne prebiva nihče in preko nje ne hodi sin človekov.

⁴⁴Og jeg hjemsøker Bel i Babel og drar det han har slukt, ut av hans munn, og folkeslag skal ikke mere strømme til ham; også Babels mur er falt.

⁴⁴In kaznoval bom Bela v Babilonu, in kar je požrl, potegnem iz ust njegovih; in ne bodo se več k njemu stekali narodi; tudi zid babilonski se zruši.

⁴⁵Dra ut av det, mitt folk, hver mann må redde sitt liv - for Herrens brennende vrede!

⁴⁵Pojdite ven iz njega, ljudstvo moje, in rešite vsak dušo svojo izpred goreče jeze GOSPODOVE!

⁴⁶Og vær ikke motfalne og redde for de rykter som høres i landet, om det i et år kommer et rykte, og derefter i et annet år et annet rykte, og om det råder vold i landet, og hersker reiser sig mot hersker.

⁴⁶In ne oméči se srce vaše in ne bojte se zavoljo govorice, ki se bo slišala v deželi! kajti v tem letu pride ta govorica in potem drugo leto ona govorica, in silovitost bode v deželi, vladar zoper vladarja.

⁴⁷Se, derfor skal dager komme da jeg hjemsøker Babels utskårne billeder, og hele dets land skal bli til skamme, og alle dets menn skal bli drept og falle der.

⁴⁷Zato glej, pridejo dnevi, ko bom strahoval izrezane podobe babilonske, in vsa dežela njegova bo osramočena in vsi prebodeni njegovi padejo sredi njega.

⁴⁸Og himmel og jord og alt som i dem er, skal juble over Babel; for fra nord skal ødeleggerne komme over det, sier Herren.

⁴⁸Tedaj bodo veselo pela nad Babilonom nebesa in zemlja in kar je na njih; kajti od severa pridejo k njemu razdejalci, govori GOSPOD.

⁴⁹Også Babel skal falle, I av Israel som er slått ihjel! Også Babels innbyggere skal falle, I som er slått ihjel over den hele jord!

⁴⁹Kakor je Babilon povzročil, da so padli prebodeni Izraelovi, tako padejo ob Babilonu prebodeni vse zemlje. –

⁵⁰I som er undkommet fra sverdet, dra bort, stans ikke, kom Herren i hu fra det fjerne land og minnes Jerusalem!

⁵⁰O vi, ki ste ubežali meču, umeknite se, ne stojte! spominjajte se iz daljave GOSPODA in Jeruzalem vam pridi na misel! –

⁵¹Vi var blitt til skamme; for vi måtte høre hånsord; skam dekket vårt åsyn, for fremmede var kommet over helligdommene i Herrens hus.

⁵¹Sram nas je, ker slišimo očitanje; nečast pokriva obličje naše, ker tujci so vdrli v svetinje hiše GOSPODOVE. –

⁵²Se, derfor skal dager komme, sier Herren, da jeg hjemsøker dets utskårne billeder, og i hele dets land skal sårede menn stønne.

⁵²Zato glej, pridejo dnevi, ko bom strahoval izrezane podobe njegove, in po vsej deželi njegovi bodo vpili prebodeni.

⁵³Om Babel enn vil stige op til himmelen, og om det enn vil gjøre sin høie festning utilgjengelig, så skal allikevel ødeleggere fra mig komme over det, sier Herren.

⁵³Tudi ko bi se Babilon vzdignil do neba, tudi ko bi nedostopno storil višino trdnjave svoje, od mene pridejo razdejalci zoper njega, pravi GOSPOD.

⁵⁴Skrik lyder fra Babel, det er stor ødeleggelse i kaldeernes land.

⁵⁴Čuj! vpitje od Babilona in velik poboj se sliši od dežele Kaldejcev sem!

⁵⁵For Herren ødelegger Babel og gjør ende på den sterke larm i byen; og deres* bølger skal bruse som store vann, deres larmende røst skal la sig høre. / {* fiendenes.}

⁵⁵zakaj GOSPOD razdeva Babilon in preganja iz njega velike množice hrum; in bobne njih valovi kakor mnoge vode, razlega se šum njih glasú.

⁵⁶For over det, over Babel, kommer en ødelegger, og dets kjemper blir fanget, deres buer knekket; for Herren er en gjengjeldelsens Gud, han lønner, han gjengjelder.

⁵⁶Kajti pride zoper njega, zoper Babilon, razdejalec, ujeti bodo junaki njegovi, zdrobljeni vsi loki njegovi, zakaj Bog mogočni, ki obilo povrača, je GOSPOD, on gotovo povrne.

⁵⁷Og jeg vil gjøre dets høvdinger og dets vismenn, dets stattholdere og dets landshøvdinger og dets kjemper drukne, og de skal falle i en evig søvn og ikke våkne, sier kongen, han hvis navn er Herren, hærskarenes Gud.

⁵⁷In upijanim kneze njegove in modrijane njegove, deželne poglavarje in namestnike in junake njegove; in spali bodo večno spanje in se ne prebude, govori Kralj, ki mu je ime GOSPOD nad vojskami.

⁵⁸Så sier Herren, hærskarenes Gud: Babels mur, den brede, skal rives til grunnen, og dets porter, de høie, skal brennes op med ild, så folkeslag skal ha gjort sig møie for intet, og folkeferd arbeidet sig trette for ilden.

⁵⁸Tako pravi GOSPOD nad vojskami: Zidovje Babilona preširoko bo docela razrušeno in visoka vrata njegova se požgo z ognjem. In tako se trudijo ljudstva za nič in narodi za ogenj, in pešajo.

⁵⁹Dette er det bud som profeten Jeremias gav Seraja, sønn av Nerija, Mahsejas sønn, da han drog til Babel sammen med Judas konge Sedekias i det fjerde år av hans regjering - Seraja var den som sørget for herbergene.

⁵⁹Beseda, ki jo je ukazal prorok Jeremija Seraju, sinu Nerija, sina Mahsejevega, ko je šel z Zedekijem, kraljem Judovim, v Babilon v četrtem letu njegovega kraljevanja; bil je pa Seraja knez posteljnik.

⁶⁰Jeremias skrev op i en bok all den ulykke som skulde komme over Babel, alle disse ord som er skrevet om Babel.

⁶⁰In Jeremija je zapisal vse gorje, ki pride nad Babilon, v eno knjigo, vse te besede, ki so pisane zoper Babilon.

⁶¹Og Jeremias sa til Seraja: Når du kommer til Babel, da se til at du leser op alle disse ord!

⁶¹In Jeremija je velel Seraju: Ko prideš v Babilon, pazi, da prečitaš vse te besede

⁶²Og du skal si: Herre! Du har talt mot dette sted og sagt at du vil ødelegge det, så det ikke skal være nogen som bor der, hverken menneske eller dyr, men at det skal bli til evige ørkener.

⁶²in porečeš: O GOSPOD, ti si govoril zoper ta kraj, da ga pokončaš, tako da ne bode v njem prebivalca niti izmed ljudi niti izmed živali, temuč da bode puščava vekomaj.

⁶³Og når du er ferdig med å lese op denne bok, da skal du binde en sten til den og kaste den ut i Eufrat,

⁶³Nato ko prečitaš to knjigo, ji priveži kamen in jo vrzi sredi Evfratain reci: Tako se pogrezne Babilon in se ne vzdigne spričo nesreče, ki jo pripeljem zoper njega; in opešajo. Dotlej besede Jeremijeve.

⁶⁴og du skal si: Således skal Babel synke og ikke komme op igjen, for den ulykke som jeg lar komme over det, og avmektige skal de ligge der. Her ender Jeremias' ord.

⁶⁴in reci: Tako se pogrezne Babilon in se ne vzdigne spričo nesreče, ki jo pripeljem zoper njega; in opešajo. Dotlej besede Jeremijeve.