¹Og på den tredje dag var det et bryllup i Kana i Galilea, og Jesu mor var der;

¹In tretji dan je bila ženitnina v Kani Galilejski, in mati Jezusova je bila tam.

²men også Jesus og hans disipler var innbudt til bryllupet.

²Povabili pa so tudi Jezusa in učence njegove na ženitnino.

³Og da det blev mangel på vin, sa Jesu mor til ham: De har ikke vin.

³In ko zmanjka vina, reče mati Jezusova njemu: Vina nimajo.

⁴Jesus sa til henne: Hvad har jeg med dig å gjøre, kvinne? Min time er ennu ikke kommet.

⁴In reče ji Jezus: Kaj imaš z menoj, žena? Moja ura še ni prišla.

⁵Hans mor sa til tjenerne: Hvad han sier eder, det skal I gjøre.

⁵Mati njegova reče služabnikom: Karkoli vam poreče, storite.

⁶Nu stod der, efter jødenes renselsesskikk, seks vannkar av sten, hvert på to eller tre anker.

⁶Bilo je pa tam šest kamenenih vrčev, postavljenih po šegi očiščevanje judovskega, ki so držali po dve ali tri mere.

⁷Jesus sa til dem: Fyll karene med vann! Og de fylte dem til randen.

⁷Veli jim Jezus: Napolnite vrče z vodo. In napolnijo jih do vrha.

⁸Så sa han til dem: Øs nu op og bær det til kjøkemesteren! Og de bar det til ham.

⁸In jim veli: Zajmite sedaj, in nesite starejšini. Ter neso.

⁹Men da kjøkemesteren smakte vannet som var blitt til vin, og ikke visste hvor den kom fra - men tjenerne som hadde øst vannet, de visste det - da kalte kjøkemesteren på brudgommen og sa til ham:

⁹Ko pa okusi starejšina vodo, ki je postala vino (ni pa vedel, odkod je, a služabniki so vedeli, ki so bili zajemali vodo), pokliče starejšina ženina

¹⁰Hver mann setter først den gode vin frem, og når de er blitt drukne, da den ringere; du har gjemt den gode vin til nu.

¹⁰in mu reče: Vsak človek daje najprej dobro vino, in ko se napijejo, tedaj tisto, ki je slabše: a ti si prihranil dobro vino do sedaj.

¹¹Dette sitt første tegn gjorde Jesus i Kana i Galilea og åpenbarte sin herlighet; og hans disipler trodde på ham.

¹¹Ta začetek čudežev je storil Jezus v Kani Galilejski in je razodel slavo svojo; in verovali so vanj učenci njegovi.

¹²Derefter drog han ned til Kapernaum, han selv og hans mor og hans brødre og hans disipler, og der blev de nogen få dager.

¹²Potem gre doli v Kafarnavm, on in mati njegova in bratje in učenci njegovi, in tu ostanejo ne veliko dni.

¹³Og jødenes påske var nær, og Jesus drog op til Jerusalem.

¹³In bila je blizu Velika noč Judov, in Jezus se napoti v Jeruzalem.

¹⁴Og i templet fant han dem som solgte okser og får og duer, og pengevekslerne som satt der,

¹⁴In najde v templju prodajalce volov in ovac in golobov ter menjalce, sedeče pri svojih mizah.

¹⁵og han gjorde sig en svepe av rep og drev alle ut av templet, både fårene og oksene, og pengevekslernes penger spilte han, og deres bord veltet han,

¹⁵In splete bič iz vrvic in izžene vse iz templja, tudi ovce in vole; in menjalcem raztrese denar in prevrne mize,

¹⁶og til due-kremmerne sa han: Ta dette bort herfra! gjør ikke min Faders hus til en handelsbod!

¹⁶in tem, ki so prodajali golobe, veli: Odnesite to odtod; ne delajte iz hiše Očeta mojega hiše trgovske.

¹⁷Men hans disipler kom i hu at det er skrevet: Nidkjærhet for ditt hus skal fortære mig.

¹⁷Spomnijo pa se učenci njegovi, da je pisano: „Gorečnost za hišo tvojo me razjeda“.

¹⁸Da tok jødene til orde og sa til ham: Hvad for tegn viser du oss, siden du gjør dette?

¹⁸Judje torej odgovore in mu reko: Kakšno znamenje nam pokažeš, ker delaš to?

¹⁹Jesus svarte og sa til dem: Bryt dette tempel ned, og på tre dager skal jeg gjenreise det.

¹⁹Jezus odgovori in jim reče: Poderite to svetišče, in v treh dneh ga postavim.

²⁰Da sa jødene: I seks og firti år har det vært bygget på dette tempel, og du vil gjenreise det på tre dager?

²⁰Pa mu reko Judje: Šestinštirideset let so zidali to svetišče, in ti ga postaviš v treh dneh?

²¹Men han talte om sitt legemes tempel.

²¹Ali on je govoril o svetišču telesa svojega.

²²Da han nu var opstanden fra de døde, kom hans disipler i hu at han hadde sagt dette, og de trodde Skriften og det ord som Jesus hadde sagt.

²²Ko je bil torej vstal iz mrtvih, so se spomnili učenci njegovi, da jim je to pravil; in verovali so pismu in besedi, ki jo je bil Jezus povedal.

²³Mens han nu var i Jerusalem i påsken, på høitiden, trodde mange på hans navn da de så de tegn han gjorde;

²³Ko pa je bil v Jeruzalemu o Veliki noči, ob prazniku, jih je mnogo sprejelo vero v ime njegovo, ko so videli znamenja njegova, ki jih je delal.

²⁴men Jesus selv betrodde sig ikke til dem, fordi han kjente alle,

²⁴On pa, Jezus, se jim ni zaupal, ker jih je vse poznalin ker mu ni bilo treba, da bi kdo pričal o človeku: sam je namreč vedel, kaj je v človeku.

²⁵og fordi han ikke trengte til at nogen skulde vidne om et menneske; for han visste selv hvad som bodde i mennesket.

²⁵in ker mu ni bilo treba, da bi kdo pričal o človeku: sam je namreč vedel, kaj je v človeku.