¹Men på den første dag i uken kom Maria Magdalena tidlig til graven, mens det ennu var mørkt, og hun så at stenen var tatt bort fra graven.

¹A prvi dan tedna pride Marija Magdalena zgodaj, ko je še tema bilo, h grobu; in ugleda, da je kamen odvaljen od groba.

²Hun løp da avsted, og kom til Simon Peter og til den andre disippel, han som Jesus elsket, og sa til dem: De har tatt Herren ut av graven, og vi vet ikke hvor de har lagt ham.

²Tedaj zbeži in pride k Simonu Petru in k drugemu učencu, ki ga je Jezus ljubil, in jima reče: Vzeli so Gospoda iz groba, in ne vemo, kam so ga položili.

³Peter og den andre disippel gikk da avsted og kom til graven.

³Peter torej gre ven in drugi učenec, in šla sta h grobu.

⁴Men de to løp sammen, og den andre disippel løp i forveien, hurtigere enn Peter, og kom først til graven,

⁴Tečeta pa oba skupaj; a drugi učenec teče hitreje nego Peter in pride prvi h grobu,

⁵og da han bøide sig ned, så han linklærne ligge der; men han gikk ikke inn.

⁵in sklonivši se, ugleda platnene povoje, da leže; toda ne vstopi.

⁶Simon Peter kom da bakefter ham, og han gikk inn i graven, og så at linklærne lå der,

⁶Tedaj pride tudi Simon Peter za njim, stopi v grob in vidi povoje, da leže,

⁷og at svededuken som hadde vært på hans hode, ikke lå sammen med linklærne, men var lagt sammen på et sted for sig selv.

⁷in potni prt, ki je bil na glavi njegovi, da ne leži z drugimi prti, temuč je posebe zvit na enem kraju.

⁸Da gikk også den andre disippel inn, han som var kommet først til graven, og han så og trodde;

⁸Tedaj stopi noter tudi drugi učenec, ki je bil prvi prišel h grobu, in vidi to in veruje.

⁹for de forstod ennu ikke Skriften, at han skulde opstå fra de døde.

⁹Nista še namreč umela pisma, da mora on iz mrtvih vstati.

¹⁰Disiplene gikk da hjem igjen.

¹⁰In učenca zopet odideta k svojim.

¹¹Men Maria stod utenfor ved graven og gråt. Som hun nu gråt, bøide hun sig og så inn i graven,

¹¹Marija pa stoji zunaj pri grobu in joka. Ko pa joka, se skloni v grob

¹²og hun fikk se to engler sitte i hvite klær, en ved hodet og en ved føttene, der hvor Jesu legeme hadde ligget.

¹²in ugleda dva angela v belih oblačilih, da sedita, eden pri glavi in drugi pri nogah, kjer je bilo ležalo truplo Jezusovo.

¹³Og de sier til henne: Kvinne, hvorfor gråter du? Hun sier til dem: De har tatt min herre bort, og jeg vet ikke hvor de har lagt ham!

¹³In ona ji rečeta: Žena, kaj jokaš? Reče jima: Ker so Gospoda mojega vzeli, in ne vem, kam so ga položili.

¹⁴Da hun hadde sagt dette, vendte hun sig om og så Jesus stå der; og hun visste ikke at det var Jesus.

¹⁴To rekši, se obrne in ugleda Jezusa, da tu stoji; pa ne ve, da je Jezus.

¹⁵Jesus sier til henne: Kvinne, hvorfor gråter du? Hvem leter du efter? Hun trodde at det var urtegårdsmannen, og sa til ham: Herre! dersom du har båret ham bort, da si mig hvor du har lagt ham, så vil jeg ta ham!

¹⁵Reče ji Jezus: Žena, kaj jokaš? koga iščeš? Ona, misleč, da je vrtnar, mu reče: Gospod, če si ga ti odnesel, povej mi, kam si ga položil; in jaz ga bom vzela.

¹⁶Jesus sier til henne: Maria! Da vender hun sig om og sier til ham på hebraisk: Rabbuni! det er mester.

¹⁶Reče ji Jezus: Marija! Ona se obrne in mu reče hebrejski: Rabuni! (kar se pravi: Učenik).

¹⁷Jesus sier til henne: Rør ikke ved mig! for jeg er ennu ikke faret op til Faderen; men gå til mine brødre og si til dem: Jeg farer op til min Fader og eders Fader, og til min Gud og eders Gud!

¹⁷Veli ji Jezus: Ne dotikaj se me, ker še nisem šel gori k Očetu. Pojdi pa k bratom mojim in jim povej: Grem gori k svojemu Očetu in vašemu Očetu in svojemu Bogu in vašemu Bogu.

¹⁸Maria Magdalena kommer og forteller disiplene: Jeg har sett Herren, og at han hadde sagt dette til henne.

¹⁸Marija Magdalena pride in oznani učencem, da je videla Gospoda in da ji je to rekel.

¹⁹Da det nu var aften den dag, den første dag i uken, og dørene var lukket der hvor disiplene var, av frykt for jødene, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sa til dem: Fred være med eder!

¹⁹Ko je pa bil večer tistega dneva, prvega v tednu, in so bile duri zaklenjene, kjer so bili učenci zbrani, zavoljo strahu pred Judi, pride Jezus in stopi v sredo mednje in jim reče: Mir vam!

²⁰Og da han hadde sagt dette, viste han dem sine hender og sin side. Da blev disiplene glade, da de så Herren.

²⁰In ko je to rekel, jim pokaže roke in svojo stran. Razvesele se tedaj učenci, videč Gospoda.

²¹Han sa da atter til dem: Fred være med eder! Likesom Faderen har utsendt mig, sender også jeg eder.

²¹Jezus jim torej zopet reče: Mir vam! Kakor je Oče mene poslal, tudi jaz pošiljam vas.

²²Og da han hadde sagt dette, åndet han på dem og sa til dem: Ta imot den Hellige Ånd!

²²In ko je to rekel, dahne vanje, in jim veli: Prejmite svetega Duha.

²³Dersom I forlater nogen deres synder, da er de dem forlatt; dersom I fastholder dem for nogen, da er de fastholdt.

²³Katerimkoli odpustite grehe, so jim odpuščeni, katerimkoli jih zadržite, so jim zadržani.

²⁴Men en av de tolv, Tomas, det er tvilling, var ikke sammen med dem dengang Jesus kom.

²⁴Tomaž pa, eden dvanajsterih, ki se imenuje Dvojček, ni bil ž njimi, ko je Jezus prišel.

²⁵De andre disipler sa da til ham: Vi har sett Herren. Men han sa til dem: Uten at jeg får se naglegapet i hans hender og stikke min finger i naglegapet og stikke min hånd i hans side, vil jeg ingenlunde tro.

²⁵Pravili so mu torej drugi učenci: Videli smo Gospoda. On jim pa reče: Ako ne vidim na rokah njegovih znamenj od žebljev in ne položim prsta svojega v rano od žebljev in ne denem roke svoje v stran njegovo: ne bom veroval.

²⁶Og åtte dager derefter var hans disipler atter inne, og Tomas med dem. Jesus kom mens dørene var lukket, og stod midt iblandt dem og sa: Fred være med eder!

²⁶In čez osem dni so zopet učenci njegovi notri, in Tomaž ž njimi. Jezus pride, ko so duri zaklenjene, in stopi v sredo mednje in reče: Mir vam!

²⁷Derefter sier han til Tomas: Rekk din finger hit, og se mine hender, og rekk din hånd hit og stikk den i min side, og vær ikke vantro, men troende!

²⁷Potem veli Tomažu: Položi prst svoj sem, in poglej roke moje; in podaj roko svojo in položi jo v stran mojo: in ne bodi neveren, ampak veren.

²⁸Tomas svarte og sa til ham: Min Herre og min Gud!

²⁸Tomaž odgovori in mu reče: Gospod moj in Bog moj!

²⁹Jesus sier til ham: Fordi du har sett mig, tror du; salige er de som ikke ser og dog tror.

²⁹Reče mu Jezus: Ker si me videl, Tomaž, veruješ; blagor jim, ki ne vidijo, pa verujejo.

³⁰Også mange andre tegn gjorde Jesus for sine disiplers øine, tegn som ikke er skrevet i denne bok;

³⁰In Jezus je storil pred učenci svojimi še veliko drugih znamenj, ki niso zapisana v tej knjigi.A ta so zapisana, da verujete: Jezus je Kristus, Sin Božji, in da verujoč imate življenje v imenu njegovem.

³¹men disse er skrevet forat I skal tro at Jesus er Messias, Guds Sønn, og forat I ved troen skal ha liv i hans navn.

³¹A ta so zapisana, da verujete: Jezus je Kristus, Sin Božji, in da verujoč imate življenje v imenu njegovem.