¹Og Herrens ord kom annen gang til Jonas, og det lød så:

¹In prišla je beseda GOSPODOVA drugič Jonu, govoreč:

²Stå op, gå til Ninive, den store stad, og rop ut i den de ord som jeg vil tale til dig!

²Vstani, pojdi v Ninive, mesto veliko, in jim kliči oznanilo, ki ti ga povem.

³Og Jonas stod op og gikk til Ninive efter Herrens ord. Men Ninive var en stor stad for Gud, tre dagsreiser lang.

³Tedaj vstane Jona in gre v Ninive po besedi GOSPODOVI. Ninive pa so bile mesto veliko pred Bogom, tri dni hoda.

⁴Og Jonas gikk en dagsreise inn i byen og ropte: Om firti dager skal Ninive bli omstyrtet.

⁴In Jona je šel v mesto en dan hoda in je klical, govoreč: Še štirideset dni, in Ninive bodo razdejane!

⁵Da trodde mennene i Ninive på Gud, og de ropte ut en faste og klædde sig i sekk, både store og små.

⁵In ljudstvo v Ninivah je verovalo Bogu, in razglasili so post in se oblekli v raševino vsi, od največjega do najmanjšega.

⁶Da saken kom for Ninives konge, stod han op fra sin trone og la sin kappe av sig og svøpte sekk om sig og satte sig i asken.

⁶In vest je prišla do kralja v Ninivah: in vstane s svojega prestola, sleče svoj plašč in se ogrne z raševnikom, in sede v pepel.

⁷Og han lot rope ut i Ninive: Efter kongens og hans stormenns påbud må hverken mennesker eller dyr, storfe eller småfe, smake nogen ting, ikke nyte føde og ikke drikke vann!

⁷In da razglasiti v Ninivah: To je ukaz kralja in njegovih velikašev: Ljudje in živali, goved in drobnica naj ničesar ne pokusijo, naj se ne pasejo in ne pijo vode;

⁸Men de skal svøpe sig i sekk, både mennesker og dyr, og de skal rope til Gud med kraft og vende om, hver fra sin onde vei og fra den urett som henger ved deres hender.

⁸temuč naj se pokrijejo z raševino ljudje in živali ter naj močno vpijejo k Bogu; in naj se izpreobrne vsakdo od hudobnega pota svojega in od krivice, ki je na rokah njegovih.

⁹Hvem vet? Gud kunde da vende om og angre det, vende om fra sin brennende vrede, så vi ikke forgår.

⁹Kdo ve? Bog se morda obrne in se usmili in se odvrne od togote jeze svoje, da ne poginemo.In Bog je videl njih dela, da so se izpreobrnili od hudobnega pota svojega, in mu je bilo žal za hudo, kar je govoril, da jim stori, in ni storil tega.

¹⁰Da nu Gud så det de gjorde, at de vendte om fra sin onde vei, angret han det onde han hadde sagt han vilde gjøre mot dem, og han gjorde det ikke.

¹⁰In Bog je videl njih dela, da so se izpreobrnili od hudobnega pota svojega, in mu je bilo žal za hudo, kar je govoril, da jim stori, in ni storil tega.