¹I de dager var det ingen konge i Israel; og i de samme dager søkte danittenes stamme sig en arvelodd til å bo i, for det var ikke til den dag tilfalt dem nogen arv blandt Israels stammer*. / {* d.e. den dem ifølge JOS 19, 40 fg. tildelte arv var ennu ikke kommet i deres eie.}

¹V tistih dneh ni bilo kralja v Izraelu. In v tistih dneh si je rod Danovcev iskal posesti, kjer bi prebival, zakaj do tistega časa niso dobili dediščine svoje med Izraelovimi rodovi.

²Og Dans barn sendte ut fem menn av hele sin ætt, djerve menn fra Sora og Estaol, for å speide og utforske landet, og de sa til dem: Dra avsted og utforsk landet! Og de kom til Efra'im-fjellet, til Mikas hus, og blev der om natten.

²In sinovi Danovi pošljejo iz svoje rodovine pet mož iz vsega števila svojega, hrabrih mož iz Zore in iz Estaola, da ogledajo deželo in jo preiščejo, in jim reko: Pojdite in preiščite deželo. In pridejo v Efraimsko gorovje k Mihovi hiši, in tam prenočijo.

³Da de var tett ved Mikas hus, kjente de den unge manns - levittens - røst, bøide av fra veien og gikk bort til ham og sa: Hvem har ført dig hit, og hvad gjør du her, og hvorledes har du det her?

³Ko so bili pri družini Mihovi, spoznajo glas mladeniča levita, in stopijo k njemu in mu reko: Kdo te je pripeljal semkaj? in kaj delaš v tem kraju? in kaj imaš tukaj?

⁴Han svarte: Så og så har Mika gjort mot mig; han har leid mig til å være prest for sig.

⁴On jim odgovori: Tako in tako je storil Miha z menoj in me je najel, da mu bodem duhovnik.

⁵Da sa de til ham: Kjære, spør Gud for oss, sa vi kan få vite om den reise vi nu gjør, skal lykkes!

⁵In mu reko: Vprašaj Boga, prosimo, da vemo, če bomo imeli srečo na svojem potu, ki po njem gremo.

⁶Da sa presten til dem: Far i fred! Gud har øie med eder på den reise I gjør.

⁶Duhovnik jim odgovori: Pojdite v miru! Pred GOSPODOM je pot vaša, ki greste po njej.

⁷De fem menn drog nu sin vei og kom til La'is, og de så at folket der levde sorgløst på samme vis som sidonierne, rolig og sorgløst; det var ingen makthaver i landet som gjorde dem noget mén; de var langt borte fra sidonierne og hadde intet å gjøre med noget menneske.

⁷In tistih pet mož odide, in pridejo v Lais in vidijo tamošnje ljudstvo, da živi brezskrbno po načinu Sidoncev, pokojno in brez strahu, ker ni bilo nikogar v deželi, ki bi imel moč jih krotiti in ki bi jim kaj žalega storil, in bivajo daleč od Sidoncev in se z drugimi ljudmi ne družijo.

⁸Da de så kom tilbake til sine brødre i Sora og Estaol, sa deres brødre til dem: Hvorledes er det gått eder?

⁸Ko pridejo zopet k bratom svojim v Zoro in Estaol in jim njih bratje reko: Kako je?

⁹De sa: Kom, la oss dra op mot dem! Vi har sett landet: Det er et ypperlig land. Og I sitter bare og tier? Vær ikke sene til å dra avsted, så I kan komme dit og innta landet!

⁹odgovore: Vstanite, pojdimo proti njim! Kajti ogledali smo deželo, in glejte, silno je dobra! Vi pa mirno sedite? Ne bodite leni, ampak pojdite in posedite deželo!

¹⁰Når I kommer dit, kommer I til et sorgløst folk, og landet strekker sig til alle sider vidt ut; Gud har gitt det i eders hånd - et land hvor det ikke er mangel på nogen verdens ting.

¹⁰Ko pojdete, pridete k brezskrbnemu ljudstvu in v prostrano deželo; kajti Bog vam jo je dal v roke, kraj, ki ničesar ne manjka v njem od vsega, kar je na zemlji.

¹¹Så brøt seks hundre menn av danittenes ætt fullt væbnet op derfra, fra Sora og Estaol.

¹¹In odrine odondod iz rodovine Danovcev, iz Zore in Estaola, šeststo mož z orožjem, pripravljenih na boj.

¹²De drog op og leiret sig i Kirjat-Jearim i Juda; derfor har folk kalt dette sted Dans leir til denne dag, det ligger vestenfor Kirjat-Jearim.

¹²In gredo gori in se utabore v Kirjat-jearimu na Judovem; zato se je imenoval ta kraj do današnjega dne Danov tabor, ki je za Kirjat-jearimom.

¹³Derfra drog de over til Efra'im-fjellet og kom til Mikas hus.

¹³In odtod gredo dalje v gorovje Efraimsko in pridejo k Mihovi hiši.

¹⁴Og de fem menn som hadde draget avsted for å utspeide La'islandet, tok til orde og sa til sine brødre: Vet I at i disse hus er det en livkjortel og husguder og et utskåret billede med et støpt fotstykke til? Så skjønner I vel hvad I har å gjøre?

¹⁴Tedaj izpregovori tistih pet mož, ki so bili šli ogledovat deželo Lais, in reko bratom svojim: Veste, da je v teh hišah naramnik in hišni bogovi ter rezana in ulita podoba? In sedaj premislite, kaj vam je storiti.

¹⁵Så bøide de av fra veien og gikk bort til den unge manns - levittens - hus, til Mikas hus, og hilste på ham.

¹⁵In krenejo tja ter pridejo v hišo mladeniča levita, ob Mihovem domu, in ga vprašajo, kako se mu godi?

¹⁶Men de seks hundre fullt væbnede menn av Dans barn stod ved inngangen til porten.

¹⁶Tistih šeststo mož pa, pripravljenih z orožjem na boj, ki so bili izmed Danovih sinov, je stalo pred vrati.

¹⁷Og de fem menn som hadde draget avsted for å utspeide landet, steg op og gikk inn og tok det utskårne billede og livkjortelen og husgudene og det støpte fotstykke, mens presten stod ved inngangen til porten sammen med de seks hundre fullt væbnede menn.

¹⁷In petero mož, ki so bili šli ogledovat deželo, gre gori, in stopijo noter in vzemo rezano podobo, naramnik in hišne bogove in ulito podobo. Medtem stoji duhovnik pred vrati pri tistih šeststo možeh, pripravljenih z orožjem na boj.

¹⁸Da nu de fem menn hadde gått inn i Mikas hus og hadde tatt det utskårne billede med livkjortelen og husgudene og det støpte fotstykke, sa presten til dem: Hvad er det I gjør?

¹⁸In ko oni gredo v Mihovo hišo in prineso rezano podobo, naramnik, hišne malike in ulito podobo, jim reče duhovnik: Kaj delate?

¹⁹De sa til ham: Ti, legg din hånd på din munn og kom med oss og vær far og prest for oss! Hvad er best for dig, å være prest for en manns hus eller for en hel stamme og ætt i Israel?

¹⁹Oni mu reko: Molči, položi roko na usta, pa pojdi z nami in nam bodi oče in duhovnik! Kaj je boljše zate, da si duhovnik enega moža družini ali da bodeš duhovnik celemu rodu in rodovini v Izraelu?

²⁰Da blev presten vel til mote; han tok livkjortelen og husgudene og det utskårne billede og gav sig i lag med folkene.

²⁰In duhovniku se vzraduje srce, in vzame naramnik in hišne malike in rezano podobo ter stopi med ljudstvo.

²¹Så vendte de sig og drog bort, og de lot barna og buskapen og sine eiendeler være fremst i toget.

²¹In obrnejo se ter odidejo, ko so poslali pred sabo otročiče, živino in kar so imeli vrednosti.

²²Da de alt var kommet langt fra Mikas hus, blev mennene i Mikas grend kalt sammen, og de innhentet Dans barn.

²²Ko so pa bili že daleč od Mihove hiše, se zbero možje, ki so bivali v hišah okoli Mihovega doma, in dohité Danove sinove.

²³De ropte efter Dans barn, og disse vendte sig om og sa til Mika: Hvad vil du siden du har kalt dine folk sammen?

²³In kličejo za Danovimi sinovi. Ti pa obrnejo svoje obličje in reko Mihu: kaj ti je, da greš s takim krdelom?

²⁴Han svarte: I har tatt mine guder som jeg har gjort mig, og presten med, og har draget bort; hvad har jeg så tilbake? Hvorledes kan I da spørre mig hvad jeg vil?

²⁴In reče: Moje bogove, ki sem si jih naredil, ste vzeli, in duhovnika, pa ste ušli! Kaj imam še? In vi še vprašujete: Kaj ti je?

²⁵Da sa Dans barn til ham: La oss ikke høre et ord av dig mere, ellers kunde rasende menn falle over eder, så du kom til å volde undergang både for dig og dine.

²⁵Sinovi Danovi pa mu reko: Ne nadleguj nas s svojim vpitjem, da se ne spuste nad vas razkačeni možje, in izgubiš življenje svoje in družine svoje življenje!

²⁶Så drog Dans barn sin vei, og da Mika så at de var sterkere enn han, vendte han om og drog tilbake til sitt hus.

²⁶In sinovi Danovi gredo svojim potem; Miha pa, videč, da mu so premočni, se obrne in gre nazaj v hišo svojo.

²⁷Da de nu hadde tatt de ting som Mika hadde latt gjøre, og presten som var hos ham, kom de over La'is - over et folk som levde rolig og sorgløst. De slo dem med sverdets egg, og byen brente de op.

²⁷Oni pa, ko so vzeli to, kar je bil Miha naredil, in njega, ki mu je bil duhovnik, pridejo v Lais nad ljudstvo pokojno in brezskrbno in ga udarijo z ostrino meča, in mesto zažgo z ognjem.

²⁸Og der var ingen som kom dem til hjelp; for byen lå langt fra Sidon, og de hadde intet å gjøre med noget menneske. Den lå i dalen ved Bet-Rehob. De bygget den op igjen og bosatte sig der.

²⁸In ni jim bilo rešitelja, zakaj daleč je bilo od Sidona in niso imeli zveze z drugimi ljudmi; in bilo je v dolini, ki se vije proti Bet-rehobu. Oni pa zopet sezidajo mesto in se nastanijo v njem

²⁹Og de kalte byen Dan efter sin stamfar Dan, Israels sønn; før het den La'is.

²⁹in mu dado ime Dan, po imenu očeta svojega Dana, ki se je rodil Izraelu; a poprej se je mesto imenovalo Lais.

³⁰Der satte Dans barn op det utskårne billede; og Jonatan, sønn av Gersom, Moses' sønn*, og hans efterkommere var prester for danittenes stamme like til den dag da landets innbyggere blev bortført. / {* 2MO 2, 22; 18, 3.}

³⁰In sinovi Danovi so si ondi postavili tisto rezano podobo. In Jonatan, sin Gersona, sina Mojzesovega, on in sinovi njegovi so bili duhovniki rodu Danovemu do časa, ko so šli v jetništvo prebivalci dežele.Tako so si postavili Mihovo rezano podobo, ki jo je bil naredil, in stala je ves čas, dokler je bila hiša Božja v Silu.

³¹Det utskårne billede som Mika hadde gjort, hadde de stående hos sig hele den tid Guds hus var i Silo.

³¹Tako so si postavili Mihovo rezano podobo, ki jo je bil naredil, in stala je ves čas, dokler je bila hiša Božja v Silu.