¹Og Herren talte til Moses og sa:

¹In GOSPOD je govoril Mojzesu, rekoč:

²Tal til Aron og hans sønner og til alle Israels barn og si til dem: Således har Herren befalt:

²Govóri Aronu in sinom njegovim in vsem sinovom Izraelovim ter jim reci: To je, kar je zapovedal GOSPOD, govoreč:

³Hver mann av Israels hus som slakter en okse eller et får eller en gjet enten i leiren eller utenfor leiren

³Vsakdo iz hiše Izraelove, ki zakolje vola ali ovco ali kozo v taborišču ali pa zunaj taborišča

⁴og ikke fører dem frem til inngangen til sammenkomstens telt for å bære frem et offer til Herren foran Herrens tabernakel, den mann skal det tilregnes som blodskyld, han har utøst blod; den mann skal utryddes av sitt folk.

⁴ter jih ne prinese k vratom shodnega šatora, da jih daruje kot darilo pred bivališčem GOSPODOVIM: kri se všteje tistemu možu, kri je prelil, in izrebljen bodi tisti mož izmed svojega ljudstva;

⁵Derfor skal Israels barn komme til Herren med sine slaktedyr som de pleier å slakte på fri mark, og føre dem frem til inngangen til sammenkomstens telt, til presten, og ofre dem som takkoffer til Herren.

⁵zato da prinašajo sinovi Izraelovi klalščine svoje, ki jih darujejo na planem, da jih, pravim, prinašajo GOSPODU k vratom shodnega šatora, k duhovniku, in jih koljejo kot mirovne daritve GOSPODU.

⁶Og presten skal sprenge blodet på Herrens alter ved inngangen til sammenkomstens telt og brenne fettet til en velbehagelig duft for Herren.

⁶In razškropi naj duhovnik kri na oltar GOSPODOV pri vhodu shodnega šatora in zažge tolstino v prijeten duh GOSPODU.

⁷Og de skal ikke mere ofre sine slaktoffer til de onde ånder som de driver avgudsdyrkelse med. Dette skal være en evig lov for dem, fra slekt til slekt.

⁷In naj ne darujejo klalščin svojih kozlom-malikom, za katerimi hodijo v nečistovanju. Večna postava jim to bodi po njih prihodnjih rodovih.

⁸Og du skal si til dem: Når nogen mann av Israels hus eller av de fremmede som bor iblandt dem, ofrer et brennoffer eller slaktoffer

⁸Zato jim véli: Vsak iz hiše Izraelove in izmed tujcev, ki gostujejo med vami, kdor daruje žgalno ali klalno daritev,

⁹og ikke fører det frem til inngangen til sammenkomstens telt for å ofre det til Herren, så skal den mann utryddes av sitt folk.

⁹pa je ne prinese k vratom shodnega šatora, da bi jo daroval GOSPODU: tisti mož bodi iztrebljen izmed ljudstva svojega.

¹⁰Og når nogen av Israels hus eller av de fremmede som bor iblandt dem, eter blod, om aldri så lite, da vil jeg sette mitt åsyn mot den som eter blodet, og utrydde ham av hans folk;

¹⁰In vsakdo iz hiše Izraelove in izmed tujcev, ki gostujejo med vami, kdor uživa kakršnokoli kri: obličje obrnem zoper tistega, ki jé kri, in ga iztrebim izmed ljudstva njegovega.

¹¹for kjøttets sjel er i blodet, og jeg har gitt eder det på alteret til å gjøre soning for eders sjeler; for blodet er det som gjør soning, fordi sjelen er I det.

¹¹Zakaj duša mesa je v krvi, in jaz sem vam jo dal na oltar, da se ž njo izvrši sprava za duše vaše; kri je namreč, ki spravlja po duši v njej.

¹²Derfor har jeg sagt til Israels barn: Ingen av eder skal ete blod, og den fremmede som bor iblandt eder, skal heller ikke ete blod.

¹²Zato sem rekel sinovom Izraelovim: Nobena duša izmed vas ne jej krvi, tudi noben tujec, ki biva med vami, ne jej krvi.

¹³Og når nogen av Israels barn eller av de fremmede som bor iblandt dem, feller et vilt dyr eller en fugl som kan etes, da skal han la blodet renne ut og dekke det til med ord;

¹³In vsakdo iz hiše Izraelove in izmed tujcev, ki bivajo med vami, ako ulovi kako zverino ali ptico, ki se sme jesti, ta naj izpusti njeno kri in jo pokrije s prstjo.

¹⁴for blodet er sjelen i alt kjøtt, fordi sjelen er i det; derfor sa jeg til Israels barn: I skal ikke ete blod av noget kjøtt, for blodet er sjelen i alt kjøtt; enhver som eter det, skal utryddes.

¹⁴Zakaj duša vsakega mesa je njega kri, združena z dušo njegovo; zato sem rekel sinovom Izraelovim: Krvi kateregakoli mesa ne smete jesti, kajti duša vsakega mesa je kri njegova; kdorkoli jo užije, bodi iztrebljen.

¹⁵Og enhver som eter noget selvdødt eller sønderrevet dyr, enten han er innfødt eller fremmed, skal tvette sine klær og bade sig i vann og være uren til om aftenen; så er han ren.

¹⁵In vsaka duša, ki bi jedla mrlino ali raztrgano od zveri, bodisi domačin ali tujec, ta naj si opere oblačila in se izkoplje v vodi, in bode nečist do večera; potem je čist.Ako jih pa ne izpere in mesa svojega ne izkoplje, bo nosil krivico svojo.

¹⁶Dersom han ikke tvetter sine klær og ikke bader sitt legeme, da skal han komme til å lide for sin misgjerning.

¹⁶Ako jih pa ne izpere in mesa svojega ne izkoplje, bo nosil krivico svojo.