¹Da folket imens hadde samlet sig i tusentall, så de trådte på hverandre, tok han til orde og sa til sine disipler: Ta eder først og fremst i vare for fariseernes surdeig, som er hykleri!

¹Ko se je bilo medtem zbralo na tisoče ljudstva, tako da so drug drugega tiščali, začne govoriti učencem svojim najprej: Varujte se kvasu farizejev, ki je hinavstvo.

²Men intet er skjult som ikke skal bli åpenbaret, og intet er dulgt som ikke skal bli kjent;

²Nič pa ni skritega, kar se ne bo odkrilo, in skrivnega, kar se ne bo zvedelo.

³derfor skal alt det som I sier i mørket, bli hørt i lyset, og det som I hvisker i øret inne i kammerne, det skal bli forkynt på takene.

³Zato se bo vse, kar ste pravili v temi, slišalo na svetlem, in kar ste na uho šepetali v kleteh, se bo oznanjevalo na strehah.

⁴Men jeg sier til eder, mine venner: Frykt ikke for dem som slår legemet ihjel og derefter ikke kan gjøre mere;

⁴Pravim pa vam, prijateljem svojim: Ne bojte se jih, ki ubijajo telo, a potem ne morejo ničesar več storiti.

⁵men jeg vil vise eder hvem I skal frykte for: Frykt for ham som har makt både til å slå ihjel og til derefter å kaste i helvede! Ja, sier jeg eder, for ham skal I frykte.

⁵Pokažem pa vam, koga se bojte: bojte se tistega, ki ima oblast, potem ko usmrti, zagnati v pekel. Da, pravim vam, tega se bojte!

⁶Selges ikke fem spurver for to øre? Og ikke én av dem er glemt hos Gud.

⁶Ne prodajajo li pet vrabcev po dva vinarja? in ne eden izmed njih ni pozabljen pred Bogom.

⁷Men endog hårene på eders hode er tellet alle sammen; frykt ikke! I er mere enn mange spurver.

⁷A vam so tudi lasje na vsi glavi prešteti. Ne bojte se torej; boljši ste od mnogo vrabcev.

⁸Men jeg sier eder: Hver den som kjennes ved mig for menneskene, ham skal også Menneskesønnen kjennes ved for Guds engler;

⁸Pravim vam pa: Vsakega, kdor pripozna mene pred ljudmi, pripozna tudi Sin človekov pred angeli Božjimi;

⁹men den som fornekter mig for menneskene, han skal fornektes for Guds engler.

⁹kdor pa zataji mene pred ljudmi, zatajen bo pred angeli Božjimi.

¹⁰Og hver den som taler et ord mot Menneskesønnen, ham skal det bli forlatt; men den som taler bespottelig mot den Hellige Ånd, ham skal det ikke bli forlatt.

¹⁰In vsakemu, kdor reče besedo zoper Sina človekovega, se odpusti, a kdor preklinja svetega Duha, mu ne bo odpuščeno.

¹¹Men når de fører eder frem for synagogene og øvrighetene og myndighetene, da vær ikke bekymret for hvorledes eller hvad I skal svare for eder, eller hvad I skal si;

¹¹Kadar pa vas privlečejo v shodnice in h gosposki in pred oblasti, ne skrbite, kako ali s čim bi se zagovarjali ali kaj bi povedali:

¹²for den Hellige Ånd skal lære eder i samme stund hvad I skal si.

¹²zakaj sveti Duh vas nauči v tisti uri, kaj je treba reči.

¹³Og en av folket sa til ham: Mester! si til min bror at han skal skifte arven med mig!

¹³Reče pa mu nekdo iz množice: Učenik, reci bratu mojemu, naj si razdeli z menoj dedino.

¹⁴Men han sa til ham: Menneske! hvem har satt mig til dommer eller skifter over eder?

¹⁴On mu pa reče: Človek, kdo me je postavil za sodnika ali delilca vama?

¹⁵Og han sa til dem: Se til og ta eder i vare for all havesyke! for ingen har sitt liv av sitt gods, om han er nokså rik.

¹⁵In jim reče: Glejte in varujte se vsake lakomnosti; zakaj čeprav ima kdo preobilo, življenje mu vendar ne priteka iz imetja njegovega.

¹⁶Og han fortalte dem en lignelse og sa: Der var en rik mann hvis jord bar godt;

¹⁶Pove jim pa priliko, rekoč: Nekemu bogatemu človeku je njiva obilo obrodila.

¹⁷og han tenkte ved sig selv: Hvad skal jeg gjøre? jeg har ikke rum til å samle min grøde i.

¹⁷In premišljuje v sebi in reče: Kaj naj storim, ker nimam kam spraviti letine svoje. Pa reče:

¹⁸Og han sa: Jo, dette vil jeg gjøre: Jeg vil rive mine lader ned og bygge dem større, og der vil jeg samle hele min avling og mitt gods;

¹⁸To storim: poderem žitnice svoje in sezidam večje, in tu spravim vse pridelke svoje in blago svoje

¹⁹og så vil jeg si til min sjel: Sjel! du har meget godt liggende for mange år; slå dig til ro, et, drikk, vær glad!

¹⁹in porečem duši svoji: Duša, veliko blaga imaš za veliko let; počivaj, jej, pij, veseli se!

²⁰Men Gud sa til ham: Du dåre! i denne natt kreves din sjel av dig; hvem skal så ha det du har samlet?

²⁰Reče pa mu Bog: Neumnež, to noč bodo zahtevali dušo tvojo od tebe, in kar si pripravil, čigavo bo?

²¹Således er det med den som samler sig skatter og ikke er rik i Gud.

²¹Tako je s tem, kdor sebi zaklade nabira, pa se ne bogati v Bogu.

²²Og han sa til sine disipler: Derfor sier jeg eder: Vær ikke bekymret for eders liv, hvad I skal ete, heller ikke for eders legeme, hvad I skal klæ eder med!

²²Reče pa učencem svojim: Zato vam pravim: Ne skrbite za življenje svoje, kaj boste jedli, tudi za telo svoje ne, kaj boste oblekli.

²³Livet er mere enn maten, og legemet mere enn klærne.

²³Zakaj življenje je več nego hrana in telo več nego obleka.

²⁴Gi akt på ravnene: de hverken sår eller høster, de har ikke matbod eller lade, og Gud før dem allikevel. Hvor meget mere er ikke I enn fuglene!

²⁴Poglejte krokarje: ne sejejo in ne žanjejo, nimajo kleti, ne žitnice, in Bog jih živi: koliko ste vi boljši od ptic!

²⁵Og hvem av eder kan med all sin bekymring legge en alen til sin livslengde?

²⁵Kdo izmed vas pa more s svojo skrbjo postavi svoji primekniti en komolec?

²⁶Formår I da ikke engang det minste, hvorfor er I da bekymret for det andre?

²⁶Če torej tudi najmanjšega ne morete, čemu skrbite za drugo?

²⁷Gi akt på liljene, hvorledes de vokser: de arbeider ikke, de spinner ikke; men jeg sier eder: Enn ikke Salomo i all sin herlighet var klædd som én av dem.

²⁷Poglejte lilije, kako rastejo: ne trudijo se in ne predejo; pravim vam pa: tudi Salomon v vsej svoji slavi ni bil oblečen kakor njih ena.

²⁸Men klær Gud således gresset på marken, som står idag og imorgen kastes i ovnen, hvor meget mere skal han da klæ eder, I lite troende!

²⁸Če pa travo na polju, ki danes stoji, a jutri jo vržejo v peč, Bog tako oblači, koliko bolj vas, maloverneži!

²⁹Så skal da I heller ikke søke efter hvad I skal ete, eller hvad I skal drikke, og ikke la eders tanker fare hit og dit.

²⁹Tudi vi ne iščite, kaj boste jedli ali kaj boste pili, in ne vznemirjajte se s takimi skrbmi,

³⁰For alt slikt søker hedningene i verden efter; men eders Fader vet at I trenger til det.

³⁰zakaj vsega tega iščejo narodi tega sveta; a Oče vaš ve, da tega potrebujete.

³¹Men søk hans rike, så skal I få dette i tilgift!

³¹Marveč iščite kraljestva Božjega, in vse to vam bo pridano.

³²Frykt ikke, du lille hjord! for det har behaget eders Fader å gi eder riket.

³²Ne boj se, mala čreda! kajti Oče vaš je sklenil, dati vam kraljestvo.

³³Selg det I eier, og gi almisse! Gjør eder punger som ikke eldes, en skatt som ikke forgår, i himmelen, der hvor tyve-hånd ikke når, og møll ikke tærer!

³³Prodajte imetje svoje in dajajte miloščino. Napravite si mošnje, ki ne ostare, zaklad, ki ne izgine, v nebesih, kjer se tat ne približuje in tudi molj ne razjeda.

³⁴For hvor eders skatt er, der vil også eders hjerte være.

³⁴Kajti kjer je zaklad vaš, tam bo tudi srce vaše.

³⁵La eders lender være ombundet og eders lys brennende,

³⁵Naj vam bodo ledja opasana in sveče prižgane,

³⁶og vær I likesom folk som venter på sin herre når han vil fare hjem fra bryllupet, forat de kan lukke op for ham straks han kommer og banker på!

³⁶in bodite podobni ljudem, ki pričakujejo gospodarja svojega, kdaj se vrne z ženitnine, da mu precej odpro, kadar pride in potrka.

³⁷Salige er de tjenere som herren finner våkne når han kommer. Sannelig sier jeg eder: Han skal binde op om sig og la dem sette sig til bords og gå frem og tjene dem.

³⁷Blagor tistim hlapcem, katere najde gospodar, kadar pride, čujoče. Resnično vam pravim, da se opaše in jih posadi za mizo, ter bo pristopil in jim stregel.

³⁸Og om han kommer i den annen vakt, og om han kommer i den tredje og finner det så, salige er de.

³⁸In če pride ob drugi straži ali če pride ob tretji straži in jih najde tako, blagor tistim hlapcem.

³⁹Men dette skal I vite at dersom husbonden visste i hvilken time tyven kom, da vilde han våke og ikke la nogen bryte inn i sitt hus.

³⁹Vedite pa to: Ko bi vedel hišni gospodar, ob kateri uri pride tat, bi čul in ne bi dal podkopati hiše svoje.

⁴⁰Vær da også I rede! for Menneskesønnen kommer i den time I ikke tenker.

⁴⁰Zato bodite tudi vi pripravljeni, kajti Sin človekov pride ob uri, ko se vam ne bo dozdevalo.

⁴¹Da sa Peter til ham: Herre! er det oss du taler om i denne lignelse, eller alle?

⁴¹Reče pa Peter: Gospod, praviš li to priliko za nas ali tudi za vse?

⁴²Og Herren sa: Hvem er da den tro og kloke husholder, som hans husbond vil sette over sine tjenestefolk for å gi dem deres mat i rette tid?

⁴²Gospod pa reče: Kdo neki je zvesti in modri oskrbnik, ki ga postavi gospodar nad družino svojo, naj jim daje odmerjeno hrano ob svojem času?

⁴³Salig er den tjener som hans husbond finner å gjøre så når han kommer.

⁴³Blagor tistemu hlapcu, ki ga najde njegov gospodar, kadar pride, da tako dela.

⁴⁴Sannelig sier jeg eder: Han skal sette ham over alt det han eier.

⁴⁴Resnično vam pravim, da ga postavi nad vsem imetjem svojim.

⁴⁵Men dersom denne tjener sier i sitt hjerte: Min herre dryger med å komme, og så gir sig til å slå drengene og pikene og å ete og drikke og fylle sig,

⁴⁵Ako pa poreče ta hlapec v srcu svojem: Gospodar moj odlaša prihod svoj, in začne pretepati hlapce in dekle ter jesti in piti in pijančevati:

⁴⁶da skal denne tjeners herre komme en dag han ikke venter, og en time han ikke vet, og hugge ham sønder og gi ham lodd og del med de utro.

⁴⁶pride gospodar tega hlapca ob dnevu, ko ne pričakuje, in ob uri, katere ne ve, in ga preseka in delež mu dá med neverniki.

⁴⁷Men den tjener som kjente sin herres vilje, og ikke stelte til eller satte i verk det han vilde, han skal få mange slag;

⁴⁷Tisti hlapec pa, ki je vedel voljo gospodarja svojega, pa se ni pripravil in tudi ni storil po volji njegovi, bo zelo tepen;

⁴⁸men den som ikke kjente den, men gjorde det som er slag verd, han skal få færre. Hver den som meget er gitt, av ham skal meget kreves, og den som meget er overgitt, av ham skal dess mere fordres.

⁴⁸a tisti, ki je ni vedel, pa je storil, kar je kazni vredno, bo malo tepen. Od vsakogar, komur je dano mnogo, se bo mnogo zahtevalo; in komur so izročili mnogo, od tega bodo toliko več zahtevali.

⁴⁹Ild er jeg kommet for å kaste på jorden; og hvor gjerne jeg vilde den alt var tendt!

⁴⁹Prišel sem, da vržem ogenj na zemljo, in kaj hočem, če že gori.

⁵⁰Men en dåp har jeg å døpes med; og hvor jeg gruer til den er fullført!

⁵⁰S krstom pa imam biti krščen, in kako bridko mi je, dokler se ne dopolni!

⁵¹Tror I at jeg er kommet for å gi fred på jorden? Nei, sier jeg eder, men strid.

⁵¹Menite li, da sem prišel, da dam na zemljo mir? Nikakor, pravim vam, marveč razpor.

⁵²For fra nu av skal fem være i strid i ett hus, tre mot to og to mot tre,

⁵²Kajti odslej jih bo pet v eni hiši razprtih, trije z dvema in dva s tremi;

⁵³far mot sønn og sønn mot far, mor mot datter og datter mot mor, svigermor mot svigerdatter og svigerdatter mot svigermor.

⁵³oče se razpre s sinom in sin z očetom, mati s hčerjo in hči z materjo, tašča s snaho svojo in snaha s taščo.

⁵⁴Men han sa også til folket: Når I ser det stiger en sky op i vest, sier I straks: Det kommer regn, og det skjer så;

⁵⁴Pravil je pa tudi množicam: Kadar vidite oblak, da se vzdiga od zahoda, precej pravite: Dež bo! In zgodi se tako.

⁵⁵og når I ser det blåser sønnenvind, sier I: Det blir hete, og det blir så.

⁵⁵In kadar čutite, da vleče jug, pravite: Vroče bo! In zgodi se.

⁵⁶I hyklere! Jordens og himmelens utseende vet I å tyde; hvorfor kan I da ikke tyde denne tid?

⁵⁶Hinavci, lice zemlje in neba veste presojati, kako pa, da tega časa ne veste presojati?

⁵⁷Hvorfor dømmer I da ikke også av eder selv hvad rett er?

⁵⁷Zakaj pa tudi sami od sebe ne sodite, kar je prav?

⁵⁸For når du går avsted til øvrigheten med din motstander, da gjør dig umak for å bli forlikt med ham mens du er på veien, forat han ikke skal dra dig frem for dommeren, og dommeren overgi dig til fangevokteren, og fangevokteren kaste dig i fengsel.

⁵⁸Zato ko greš z nasprotnikom svojim k poglavarju, potrudi se po poti, da se ga rešiš, da te morda ne privleče k sodniku, in sodnik te izroči biriču, in birič te vrže v ječo.Pravim ti, nikakor ne prideš iz nje, dokler ne plačaš tudi zadnjega vinarja.

⁵⁹Jeg sier dig: Du skal ingenlunde komme ut derfra før du har betalt til siste øre.

⁵⁹Pravim ti, nikakor ne prideš iz nje, dokler ne plačaš tudi zadnjega vinarja.