¹Og det skjedde da han kom inn i en av de øverste fariseeres hus på en sabbat for å holde måltid, og de lurte på ham,

¹In zgodi se, ko pride v hišo enega izmed prvakov farizejskih v soboto jest kruh, da so oni nanj pazili.

²se, da var der en vattersottig mann like for ham.

²In glej, vodeničen človek je bil pred njim.

³Og Jesus tok til orde og talte til de lovkyndige og fariseerne og sa: Er det tillatt å helbrede på sabbaten, eller ikke?

³In Jezus izpregovori in reče učenikom postave in farizejem: Se li sme v soboto zdraviti ali ne?

⁴Men de tidde. Og han tok på ham og helbredet ham, og lot ham gå.

⁴Oni pa umolknejo. In ga prime in ozdravi in odpusti.

⁵Og han tok atter til orde og sa til dem: Hvem av eder har en sønn eller en okse som faller i en brønn, og drar dem ikke straks op igjen på sabbatsdagen?

⁵In jim reče: Kdo izmed vas, če mu pade osel ali vol v vodnjak, ga ne izvleče precej v sobotni dan?

⁶Men de var ikke i stand til å svare ham på dette.

⁶In niso mu mogli odgovoriti na to.

⁷Og han sa en lignelse til gjestene, da han la merke til hvorledes de valgte sig ut de øverste seter:

⁷Povedal je pa povabljencem priliko, opazivši, kako si izbirajo prve prostore, govoreč jim:

⁸Når du blir buden av nogen til bryllups, da sett dig ikke øverst ved bordet, forat ikke en gjævere enn du skal være buden,

⁸Kadar te kdo povabi na svatovščino, ne sedi na prvi prostor, da ne bi bil kdo imenitnejši nego ti povabljen od njega

⁹og den som innbød dig og ham, skal komme og si til dig: Gi denne mann rum! og du så med skam skal komme til å sitte nederst.

⁹in ne pride ta, ki je tebe in njega povabil, in ti ne reče: Daj temu prostor! in tedaj boš s sramoto sedel na zadnji prostor.

¹⁰Men når du er buden, da gå og sett dig nederst, forat han som innbød dig, kan si til dig når han kommer: Venn, kom hit, sett dig høiere op! Da får du ære i alle deres øine som sitter til bords med dig;

¹⁰Ampak, kadar si povabljen, pojdi in sedi na zadnji prostor, da ti, ko pride, ki te je povabil, poreče: Prijatelj, pomakni se više! tedaj ti bo čast pred vsemi, ki sedé s teboj.

¹¹for hver den sig selv ophøier, skal fornedres, og den sig selv fornedrer, skal ophøies.

¹¹Zakaj vsak, kdor se povišuje, bo ponižan; a kdor se ponižuje, bo povišan.

¹²Han sa også til den som hadde innbudt ham: Når du gjør gjestebud middag eller aften, da innbyd ikke dine venner eller dine brødre eller dine frender eller rike granner, forat ikke de skal be dig igjen, så du får gjengjeld!

¹²Pravil je pa tudi temu, ki ga je bil povabil: Kadar napraviš obed ali večerjo, ne vabi prijateljev svojih, ne bratov svojih, ne sorodnikov svojih, ne bogatih sosedov, da te morda tudi oni ne povabijo in ti povrnejo.

¹³Men når du gjør gjestebud, da be fattige, vanføre, halte, blinde!

¹³Ampak, kadar napraviš gostijo, povabi siromake, kruljave, hrome, slepce,

¹⁴så er du salig; for de har ikke noget å gi dig igjen, men du skal få det igjen i de rettferdiges opstandelse.

¹⁴in blagor ti bo, ker ti nimajo s čim povrniti; povrne se ti namreč ob vstajenju pravičnih.

¹⁵Da en av dem som satt med til bords, hørte dette, sa han til ham: Salig er den som får sitte til bords i Guds rike.

¹⁵Ko je to slišal nekdo izmed teh, ki so sedeli ž njim za mizo, mu reče: Blagor mu, kdor bo jedel kruh v kraljestvu Božjem.

¹⁶Da sa han til ham: Det var en mann som gjorde en stor nattverd og innbød mange;

¹⁶On pa mu reče: Neki človek je napravil veliko večerjo in mnogo jih je povabil.

¹⁷og han sendte sin tjener ut ved den tid nattverden skulde holdes, for å si til de innbudne: Kom! for nu er det ferdig.

¹⁷In pošlje hlapca svojega ob uri večerje, naj reče povabljencem: Pridite, ker je že vse pripravljeno!

¹⁸Men de begynte alle som én å undskylde sig. Den første sa til ham: Jeg har kjøpt en aker og må nødvendig gå ut og se på den; jeg ber dig, ha mig undskyldt!

¹⁸In začno se vsi hkratu izgovarjati. Prvi mu reče: Njivo sem kupil in silno mi je treba, da grem in jo ogledam; prosim te, izgovori me!

¹⁹Og en annen sa: Jeg har kjøpt fem par okser og går ut for å prøve dem; jeg ber dig, ha mig undskyldt!

¹⁹A drugi reče: Pet jarmov volov sem kupil in grem jih poskušat; prosim, izgovori me!

²⁰Og atter en annen sa: Jeg har tatt mig en hustru, og derfor kan jeg ikke komme.

²⁰Zopet drugi pa: Oženil sem se, in zato ne morem priti.

²¹Og tjeneren kom og fortalte sin herre dette. Da blev husbonden harm og sa til tjeneren: Gå i hast ut på byens gater og streder, og før herinn de fattige og vanføre og blinde og halte!

²¹In hlapec pride in sporoči to gospodu svojemu. Tedaj se hišni gospodar razjezi in reče hlapcu svojemu: Idi hitro ven na ceste in ulice mestne in pripelji sem siromake in kruljave in hrome in slepce.

²²Og tjeneren sa: Herre! det er gjort som du bød, og der er ennu rum.

²²In hlapec reče: Gospod, zgodilo se je, kakor si ukazal, in še je prostora.

²³Da sa herren til tjeneren: Gå ut på veiene og ved gjerdene og nød dem til å komme inn, forat mitt hus kan bli fullt!

²³Pa veli gospodar hlapcu: Pojdi ven na pota in za ograje in sili jih, naj pridejo, da se napolni hiša moja.

²⁴For jeg sier eder at ingen av de menn som var innbudt, skal smake min nattverd.

²⁴Kajti pravim vam, da noben onih mož, ki so bili povabljeni, ne okusi večerje moje.

²⁵Og meget folk vandret sammen med ham. Og han vendte sig og sa til dem:

²⁵Šlo je pa ž njim veliko ljudstva; in obrnivši se, jim reče:

²⁶Om nogen kommer til mig og ikke hater sin far og mor og hustru og barn og brødre og søstre, ja endog sitt eget liv, han kan ikke være min disippel.

²⁶Če prihaja kdo k meni, pa ne sovraži očeta svojega in matere, žene in otrok, bratov in sester, da, tudi lastnega življenja svojega, ne more biti moj učenec.

²⁷Og den som ikke bærer sitt kors og følger efter mig, han kan ikke være min disippel.

²⁷Kdor ne nosi križa svojega in ne gre za menoj, ne more biti moj učenec.

²⁸For hvem av eder som vil bygge et tårn, setter sig ikke først ned og regner efter hvad det vil koste, om han har nok til å fullføre det med,

²⁸Kdo namreč izmed vas, ki hoče sezidati stolp, ne sede prej in preračuni stroškov, če ima pač toliko, da ga dodela?

²⁹forat ikke, når han har lagt grunnen og ikke er i stand til å fullføre det, alle de som ser det, skal begynne å spotte ham og si:

²⁹da se mu, ko bi postavil temelj, pa ne bi mogel dozidati, ne začno vsi, ki to vidijo, posmehovati,

³⁰Denne mann begynte å bygge, og var ikke i stand til å fullføre det?

³⁰govoreč: Ta človek je jel zidati, pa ni mogel dokončati.

³¹Eller hvilken konge som drar ut for å møte en annen konge i strid, setter sig ikke først ned og rådslår om han med ti tusen er i stand til å møte den som kommer imot ham med tyve tusen?

³¹Ali kateri kralj, kadar se gre z drugim kraljem vojskovat, ne sede prej in se posvetuje, če se pač more z desetimi tisočmi srečati s tem, ki pride proti njemu z dvajsetimi tisočmi?

³²Men kan han ikke det, da skikker han sendemenn til ham, mens han ennu er langt borte, og tinger om fred.

³²Če pa ne more, pošlje poslance in prosi miru, dokler je še sovražnik daleč.

³³Således kan da ingen av eder være min disippel uten at han opgir alt det han eier.

³³Tako torej vsak izmed vas, kdor se ne odreče vsemu, kar ima, ne more biti moj učenec.

³⁴Salt er en god ting, men når også saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med?

³⁴Dobra je sol; ako se pa tudi sol izpridi, s čim se bo osolila?Ne da se rabiti ne za zemljo, ne za gnojišče; vržejo jo proč. Kdor ima ušesa, da sliši, naj sliši!

³⁵Det duer hverken i jord eller i gjødsel; det blir kastet ut. Den som har ører å høre med, han høre!

³⁵Ne da se rabiti ne za zemljo, ne za gnojišče; vržejo jo proč. Kdor ima ušesa, da sliši, naj sliši!