¹Men Jesus vendte tilbake fra Jordan, full av den Hellige Ånd, og han blev av Ånden ført om i ørkenen

¹Jezus pa, svetega Duha poln, se vrne od Jordana in Duh ga vodi po puščavi štirideset dni,

²og i firti dager fristet av djevelen. Og han åt intet i de dager, og da de var til ende, blev han hungrig.

²in hudič ga izkuša. In ničesar ni jedel v teh dneh; in ko minejo, postane lačen.

³Da sa djevelen til ham: Er du Guds Sønn, da si til denne sten at den skal bli til brød!

³In reče mu hudič: Če si Sin Božji, reci temu kamenu, naj postane kruh.

⁴Og Jesus svarte ham: Det er skrevet: Mennesket lever ikke av brød alene, men av hvert Guds ord.

⁴In odgovori mu Jezus: Pisano je: „Ne bo živel človek ob samem kruhu“.

⁵Og djevelen førte ham op på et høit fjell og viste ham alle verdens riker i et øieblikk.

⁵In pripelje ga hudič na vrh in mu pokaže vsa kraljestva sveta v trenutku časa.

⁶Og djevelen sa til ham: Dig vil jeg gi makten over alt dette og disse rikers herlighet; for mig er det overgitt, og jeg gir det til hvem jeg vil;

⁶In mu reče hudič: Tebi dam vso to oblast in njih slavo, kajti meni je izročena, in dajem jo, komurkoli hočem.

⁷vil nu du falle ned og tilbede mig, da skal det alt sammen være ditt.

⁷Ti torej če se pokloniš pred menoj, bode vse tvoje.

⁸Og Jesus svarte ham og sa: Det er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud, og ham alene skal du tjene.

⁸In odgovori in reče mu Jezus: Pisano je: „Gospoda, Boga svojega, moli in njemu samemu služi“.

⁹Og han førte ham til Jerusalem og stilte ham på templets tinde og sa til ham: Er du Guds Sønn, da kast dig ned herfra!

⁹In pelje ga v Jeruzalem in ga postavi na vrh templja in mu reče: Če si Sin Božji, spusti se odtod doli,

¹⁰for det er skrevet: Han skal gi sine engler befaling om dig at de skal bevare dig,

¹⁰kajti pisano je: „Angelom svojim bo zapovedal zate, naj te varujejo“,

¹¹og de skal bære dig på hendene, forat du ikke skal støte din fot på nogen sten.

¹¹in „Na rokah te bodo nosili, da se kje z nogo ne udariš ob kamen“.

¹²Og Jesus svarte og sa til ham: Det er sagt: Du skal ikke friste Herren din Gud.

¹²In odgovori in mu reče Jezus: Rečeno je: „Ne izkušaj Gospoda, Boga svojega“.

¹³Og da djevelen hadde endt all fristelse, vek han fra ham for en tid.

¹³In ko je končal hudič vsako izkušnjavo, odstopi od njega do časa.

¹⁴Og Jesus vendte i Åndens kraft tilbake til Galilea, og rykte om ham kom ut over hele landet deromkring.

¹⁴In Jezus se vrne v moči Duha v Galilejo; in glas o njem se raznese po vsem okolišu.

¹⁵Og han lærte i deres synagoger, og blev prist av alle.

¹⁵In učil je po njih shodnicah, in vsi so ga slavili.

¹⁶Og han kom til Nasaret, hvor han var opfostret, og gikk efter sin sedvane på sabbatsdagen inn i synagogen og stod op for å lese for dem.

¹⁶In pride v Nazaret, kjer je bil vzrejen; in gre po navadi svoji v sobotni dan v shodnico, in vstane, da bere.

¹⁷Og de gav ham profeten Esaias' bok, og da han slo boken op, fant han det sted hvor det var skrevet:

¹⁷In dado mu knjigo Izaija proroka. In ko razgane knjigo, najde mesto, kjer je pisano:

¹⁸Herrens Ånd er over mig, fordi han salvet mig til å forkynne evangeliet for fattige; han har utsendt mig for å forkynne fanger at de skal få frihet, og blinde at de skal få syn, for å sette undertrykte i frihet,

¹⁸„Duh Gospodov je nad menoj, zato ker me je pomazilil, da naj oznanim blagovestje ubogim, poslal me je, da oznanim jetnikom izpuščenje in slepcem izpregled, da izpustim zatirance na svobodo,

¹⁹for å forkynne et velbehagelig år fra Herren.

¹⁹da razglasim milostno leto Gospodovo“.

²⁰Og han lukket boken og gav den til tjeneren og satte sig, og alle som var i synagogen, hadde sine øine festet på ham.

²⁰In zapre knjigo in jo odda strežaju, in sede, in oči vseh v shodnici se vpirajo vanj.

²¹Han begynte da med å si til dem: Idag er dette Skriftens ord opfylt for eders ører.

²¹In začne jim govoriti: Danes se je izpolnilo to pismo v ušesih vaših.

²²Og alle gav ham vidnesbyrd og undret sig over de livsalige ord som gikk ut av hans munn, og de sa: Er ikke dette Josefs sønn?

²²In vsi mu pričajo in se čudijo besedam milosti, ki so prihajale iz ust njegovih, in pravijo: Ali ni ta sin Jožefov?

²³Og han sa til dem: I vil visst si til mig dette ordsprog: Læge, læg dig selv! Hvad vi har hørt du gjorde i Kapernaum, gjør det også her på ditt hjemsted!

²³In reče jim: Gotovo mi porečete ta pregovor: Zdravnik, ozdravi se sam! Karkoli smo slišali, da se je zgodilo v Kafarnavmu, stori tudi tu v domovini svoji.

²⁴Men han sa: Sannelig sier jeg eder: Ingen profet blir vel mottatt på sitt hjemsted.

²⁴Reče pa: Resnično vam pravim, da noben prorok ni prijeten v domovini svoji.

²⁵Og i sannhet sier jeg eder: Det var mange enker i Israel i Elias' dager, dengang da himmelen blev lukket for tre år og seks måneder, da det blev en stor hunger over hele landet,

²⁵Ali v resnici vam pravim, da je bilo veliko vdov v dneh Elija v Izraelu, ko je bilo nebo zaprto tri leta in šest mesecev, da je nastala velika lakota po vsej zemlji,

²⁶og til ingen av dem blev Elias sendt, men bare til en enke i Sarepta i Sidons land.

²⁶a k nobeni od njih ni bil poslan Elija, razen v Sarepto Sidonsko k ovdoveli ženi.

²⁷Og det var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid, og ingen av dem blev renset, men bare syreren Na'aman.

²⁷In veliko gobavcev je bilo za proroka Elizeja v Izraelu. A nobeden od njih ni bil očiščen razen Naamana Sirca.

²⁸Og alle i synagogen blev fulle av vrede da de hørte dette,

²⁸In vsi v shodnici se napolnijo jeze, ko to slišijo.

²⁹og de stod op og drev ham ut av byen og førte ham ut på brynet av det fjell som deres by var bygget på, for å styrte ham ned.

²⁹In vstanejo in ga ženo ven iz mesta ter ga peljejo na rob gore, na kateri je bilo njih mesto sezidano, da bi ga doli pahnili.

³⁰Men han gikk midt gjennem flokken og drog bort.

³⁰Ali on gre sredi med njimi, in odide.

³¹Og han kom ned til Kapernaum, en by i Galilea, og lærte dem på sabbaten,

³¹In pride v Kafarnavm, mesto galilejsko, in jih uči ob sobotah.

³²og de var slått av forundring over hans lære; for hans tale var med myndighet.

³²In čudijo se nauku njegovemu, ker je bila beseda njegova oblastna.

³³Og i synagogen var det en mann som var besatt av en uren ånd, og han ropte med høi røst:

³³In v shodnici je bil človek, ki je imel nečistega zlega duha, in zakriči z močnim glasom:

³⁴Å, hvad har vi med dig å gjøre, Jesus fra Nasaret? Du er kommet for å ødelegge oss; jeg vet hvem du er, du Guds hellige!

³⁴Ah, kaj imaš z nami, Jezus iz Nazareta? Prišel si, da nas pogubiš? Poznam te, kdo si: Svetnik Božji.

³⁵Og Jesus truet den og sa: Ti, og far ut av ham! Og den onde ånd kastet ham ned midt iblandt dem og fór ut av ham uten å skade ham.

³⁵In zapreti mu Jezus rekoč: Umolkni in idi iz njega! In trešči ga zli duh na sredo in odide iz njega, in mu ni nič škodoval.

³⁶Og redsel kom over alle, og de talte med hverandre og sa: Hvad er dette for et ord? for med myndighet og makt byder han de urene ånder, og de farer ut!

³⁶In obide jih groza vse, in pomenkujejo se med seboj, govoreč: Kakšna je ta beseda, da z oblastjo in močjo ukazuje nečistim duhovom, pa izhajajo?

³⁷Og rykte om ham kom ut til hvert sted i landet deromkring.

³⁷In glas o njem pride v vsako mesto te okolice.

³⁸Og han stod op og forlot synagogen, og gikk inn i Simons hus. Men Simons svigermor lå i sterk feber, og de bad ham hjelpe henne.

³⁸Vstavši pa gre iz shodnice in pride v hišo Simonovo. Tašča Simonova pa je imela hudo mrzlico; in prosijo ga zanjo.

³⁹Og han stod over henne og truet feberen, og den forlot henne; og straks stod hun op og tjente dem.

³⁹In pristopivši se nagne nadnjo in zapreti mrzlici, in mrzlica jo pusti; ona pa zdajci vstane ter jim streže.

⁴⁰Men da solen gikk ned, kom alle som hadde syke som led av forskjellige sykdommer, og førte dem til ham; og han la sine hender på hver især av dem og helbredet dem.

⁴⁰Ko pa je solnce zahajalo, vsi, ki so imeli bolnike z različnimi boleznimi, jih privedo k njemu; on pa na vsakega izmed njih položi roke ter jih ozdravi.

⁴¹Også onde ånder fór ut av mange, og de ropte: Du er Guds Sønn! Og han truet dem og tillot dem ikke å tale, fordi de visste at han var Messias.

⁴¹Izhajali so pa tudi zli duhovi iz mnogih, kričeč in govoreč: Ti si Sin Božji. In jim zagrozi in ne dovoli govoriti, ker so vedeli, da je on Kristus.

⁴²Men da det var blitt dag, gikk han ut og drog til et øde sted, og folket lette efter ham, og de kom like til ham og holdt på ham, forat han ikke skulde gå fra dem.

⁴²Ko se pa zdani, gre ven in odide na samoten kraj; in množice ga iščejo in pridejo tja k njemu in ga pridržujejo, da ne bi šel od njih.

⁴³Men han sa til dem: Også i de andre byer må jeg forkynne evangeliet om Guds rike; for dertil er jeg utsendt.

⁴³On pa jim reče: Tudi drugim mestom moram oznanjevati evangelij o kraljestvu Božjem, ker zato sem poslan.In propovedoval je po shodnicah galilejskih.

⁴⁴Og han forkynte ordet i synagogene i Galilea.

⁴⁴In propovedoval je po shodnicah galilejskih.