¹Dette utsagn er Herrens ord til Israel ved Malakias.

¹Prorokovanje besede GOSPODOVE za Izraela po Malahiju.

²Jeg har elsket eder, sier Herren. Og I sier: Hvormed har du vist oss din kjærlighet? Er ikke Esau bror til Jakob? sier Herren, og enda har jeg elsket Jakob,

²Ljubil sem vas, pravi GOSPOD. Vi pa pravite: V čem si nas ljubil? Ni li bil Ezav brat Jakobov? govori GOSPOD; a ljubil sem Jakoba,

³men hatet Esau og gjort hans fjell til en ørken og hans arv til en bolig for ørkenens sjakaler.

³Ezava pa sem sovražil ter sem naredil njegove gore v puščavo in dal njegovo dediščino šakalom v pustinji.

⁴Når Edom sier: Vi er knust, men vi skal bygge ruinene op igjen, da sier Herren, hærskarenes Gud, så: De skal bygge, men jeg skal rive ned, og de skal kalles ugudelighetens land og det folk som Herren til evig tid er vred på.

⁴Ako pravi Edom: Razdrti smo, pa zopet zgradimo, kar je podrtega – pravi tako GOSPOD nad vojskami: Oni bodo zidali, jaz pa bom podiral; in imenovali se bodo „kraji brezbožnosti“ in „ljudstvo, nad katerim se Bog srdi vekomaj“.

⁵I skal se det med egne øine, og I skal si: Herren er stor ut over Israels landemerke.

⁵In vaše oči bodo to videle in porečete: Velik je GOSPOD tudi preko Izraelove meje!

⁶En sønn ærer sin far, og en tjener sin herre; er nu jeg far, hvor er da min ære, og er jeg herre, hvor er da frykten for mig? sier Herren, hærskarenes Gud, til eder, I prester som forakter mitt navn. Og I sier: Hvormed har vi vist forakt for ditt navn?

⁶Sin spoštuje očeta in hlapec gospodarja. Ako sem torej oče, kje je moja čast? in ako sem Gospod, kje je moj strah? pravi GOSPOD nad vojskami vam, o duhovniki, ki zaničujete moje ime. Vendar še govorite: V čem smo zaničevali tvoje ime?

⁷Ved å bære frem uren mat på mitt alter. Og I sier: Hvormed har vi krenket din renhet? Ved å si: Herrens bord er ingen ære verdt.

⁷Oskrunjen kruh darujete na oltarju mojem. Vendar govorite: S čim smo te oskrunili? S tem, da pravite: Miza GOSPODOVA se sme prezirati.

⁸Når I kommer med et blindt dyr for å ofre det, er det da intet ondt deri? Og når I kommer med et halt eller et sykt dyr, er det da intet ondt deri? Kom med slike gaver til din stattholder! Mon han vil finne behag i dig, eller mon han vil ta nådig imot dig? sier Herren, hærskarenes Gud.

⁸In ko prinašate v daritev slepo živinče, ni nič hudega; in ko prinašate hromo in bolno, tudi ni nič hudega. Prinesi pa to deželnemu oblastniku svojemu! mu li bodeš ugoden? ali se ozre nate? pravi GOSPOD nad vojskami.

⁹Så bønnfall nu Gud at han må bli oss nådig! Med egne hender har I gjort dette - kan han da for eders skyld være nådig? sier Herren, hærskarenes Gud.

⁹In sedaj, velim, prosite blagovoljnosti Boga mogočnega, da nam bode milosten! se li, ker je to vaša roka storila, milo ozre na koga izmed vas? pravi GOSPOD nad vojskami.

¹⁰Gid det fantes nogen blandt eder som vilde lukke tempeldørene, så I ikke skal gjøre op ild på mitt alter til ingen nytte! Jeg finner ikke behag i eder, sier Herren, hærskarenes Gud, og til offergaver fra eders hånd har jeg ingen lyst.

¹⁰Da bi bil med vami le eden, ki bi zaprl vrata, da ne netite ognja na oltarju mojem brezkoristno! Niste mi nič ugodni, pravi GOSPOD nad vojskami, in darila ne sprejmem milo iz roke vaše.

¹¹For fra solens opgang til dens nedgang skal mitt navn bli stort blandt hedningefolkene, og på hvert sted skal det brennes røkelse og bæres frem offergaver for mitt navn, rene offergaver; for mitt navn skal bli stort blandt folkene, sier Herren, hærskarenes Gud.

¹¹Kajti od solnčnega vzhoda do zahoda bode moje ime veliko med poganskimi narodi; in na vsakem mestu se bo darovalo kadilo mojemu imenu in čisto darilo; zakaj moje ime bode veliko med poganskimi narodi, pravi GOSPOD nad vojskami.

¹²Men I vanhelliger det ved å si: Herrens bord er urent, og maten som gis til det, er lite verd.

¹²A vi ga oskrunjate s tem, da govorite: Miza GOSPODOVA je onečiščena, in jed, ki se dobi ž nje, se sme prezirati.

¹³Og I sier: Å, for en møie! Og I blåser av det, sier Herren, hærskarenes Gud, og I bærer frem slikt som er røvet, og det som er halt og sykt - sådant bærer I frem som offergave! Skulde slike gaver fra eder behage mig? sier Herren.

¹³In pravite: Glej, koliko truda pri njej! in jo zaničujete, pravi GOSPOD nad vojskami, ter prinašate, kar ste siloma vzeli, in hromo in bolno, in tako prinašate darilo. Ali naj to milo sprejmem iz roke vaše? pravi GOSPOD.Proklet pa bodi, kdor ravna zvijačno, ko ima samca v čredi, pa stori obljubo in potem daruje Gospodu kaj pokvarjenega! Kajti velik kralj sem jaz, pravi GOSPOD nad vojskami, in moje ime je strašno med pogani.

¹⁴Forbannet være den som farer med svik*, enda der er handyr i hans hjord, og den som gjør et løfte og enda ofrer til Herren et hundyr som har lyte; for jeg er en stor konge, sier Herren, hærskarenes Gud, og mitt navn er forferdelig blandt folkene. / {* ved å foregi at han bare har hundyr å ofre.}

¹⁴Proklet pa bodi, kdor ravna zvijačno, ko ima samca v čredi, pa stori obljubo in potem daruje Gospodu kaj pokvarjenega! Kajti velik kralj sem jaz, pravi GOSPOD nad vojskami, in moje ime je strašno med pogani.