¹I samme stund kom disiplene til Jesus og sa: Hvem er den største i himlenes rike?

¹Tisto uro pristopijo učenci k Jezusu, govoreč: Kdo je vendar največji v nebeškem kraljestvu?

²Og han kalte et lite barn til sig og stilte det midt iblandt dem

²In pokliče otroka in ga postavi sredi mednje,

³og sa: Sannelig sier jeg eder: Uten at I omvender eder og blir som barn, kommer I ingenlunde inn i himlenes rike.

³in reče: Resnično vam pravim, če se ne izpreobrnete in ne postanete kakor otroci, nikakor ne pridete v nebeško kraljestvo.

⁴Derfor, den som gjør sig liten som dette barn, han er den største i himlenes rike;

⁴Kdor se torej poniža kakor ta otrok, ta je največji v nebeškem kraljestvu.

⁵og den som tar imot ett sådant barn for mitt navns skyld, tar imot mig;

⁵In kdorkoli sprejme enega takšnega otroka v moje ime, sprejme mene.

⁶men den som forfører en av disse små som tror på mig, for ham var det bedre at det var hengt en kvernsten om hans hals og han var nedsenket i havets dyp.

⁶Kdor pa pohujša enega teh malih, ki verujejo v mene, bi mu bilo bolje, da bi mu obesili mlinski kamen na vrat in bi ga potopili v globočino morja.

⁷Ve verden for forførelser! for forførelser må komme; men ve det menneske som forførelsen kommer fra!

⁷Gorje svetu zavoljo pohujšanja! Pohujšanja sicer morajo priti, toda gorje tistemu človeku, po katerem pride pohujšanje!

⁸Men om din hånd eller din fot frister dig, da hugg den av og kast den fra dig! det er bedre for dig å gå halt eller vanfør inn til livet enn å ha to hender eller to føtter og bli kastet i den evige ild.

⁸Če te pa pohušuje roka tvoja ali noga tvoja, odsekaj jo in vrzi od sebe; bolje ti je hromemu ali brez roke priti v življenje, nego dve roki in dve nogi imeti in vrženemu biti v večni ogenj.

⁹Og om ditt øie frister dig, da riv det ut og kast det fra dig! det er bedre for dig å gå enøiet inn til livet enn å ha to øine og bli kastet i helvedes ild.

⁹In če te pohujšuje oko tvoje, izderi ga in vrzi od sebe; bolje ti je z enim očesom priti v življenje, nego dve očesi imeti in vrženemu biti v peklenski ogenj.

¹⁰Se til at I ikke forakter en av disse små! for jeg sier eder at deres engler i himmelen ser alltid min himmelske Faders åsyn.

¹⁰Glejte, da ne zaničujete enega teh malih! Kajti pravim vam, da njih angeli v nebesih vedno gledajo obličje Očeta mojega, ki je v nebesih.

¹¹For Menneskesønnen er kommet for å frelse det som var fortapt.

¹¹Zakaj Sin človekov je prišel, da zveliča, kar se je izgubilo.

¹²Hvad tykkes eder? om et menneske har hundre får, og ett av dem forviller sig, forlater han da ikke de ni og nitti i fjellet og går bort og leter efter det som har forvillet sig?

¹²Kaj se vam zdi? Če ima kateri človek sto ovac in ena od njih zajde, ne pusti li on devetindevetdeseterih na gorah in ne pojde, da išče tiste, ki je zašla!

¹³Og hender det at han finner det, sannelig sier jeg eder: Han gleder sig mere over det enn over de ni og nitti som ikke har forvillet sig.

¹³In če se zgodi, da jo najde, resnično vam pravim, da se je bolj veseli nego devetindevetdeseterih, ki niso zašle.

¹⁴Således er det ikke eders himmelske Faders vilje at en eneste av disse små skal fortapes.

¹⁴Tako ni volja Očeta vašega, ki je v nebesih, da se pogubi eden teh malih.

¹⁵Men om din bror synder mot dig, da gå bort og irettesett ham i enrum! hører han på dig, da har du vunnet din bror;

¹⁵Če se pa pregreši brat zoper tebe, pojdi in mu njegov pregrešek pokaži med seboj in njim samim. Če te posluša, si pridobil brata svojega.

¹⁶men vil han ikke høre, da ta ennu en eller to med dig, forat enhver sak skal stå fast ved to eller tre vidners ord.

¹⁶Če pa ne posluša, vzemi s seboj še enega ali dva, da se opira na usta dveh ali treh prič vsaka beseda.

¹⁷Men hører han ikke på dem, da si det til menigheten! men hører han heller ikke på menigheten, da skal han være for dig som en hedning og en tolder.

¹⁷Če jih pa ne posluša, povej cerdvi; če pa tudi cerkve ne posluša, naj ti bo kakor pogan in cestninar.

¹⁸Sannelig sier jeg eder: Alt det I binder på jorden, skal være bundet i himmelen, og alt det I løser på jorden, skal være løst i himmelen.

¹⁸Resnično vam pravim: Karkoli zvežete na zemlji, bo zvezano v nebesih, in karkoli razvežete na zemlji, bo razvezano v nebesih.

¹⁹Atter sier jeg eder: Alt det to av eder på jorden blir enige om å bede om, det skal gis dem av min Fader i himmelen.

¹⁹Zopet vam pravim: Če se dva izmed vas zedinita na zemlji v čemerkoli, da bosta za to prosila, se jima zgodi od Očeta mojega, ki je v nebesih.

²⁰For hvor to eller tre er samlet i mitt navn, der er jeg midt iblandt dem.

²⁰Kajti kjer sta dva ali trije zbrani v mojem imenu, tam sem jaz sredi med njimi.

²¹Da gikk Peter til ham og sa: Herre! hvor ofte skal min bror synde mot mig og jeg tilgi ham det? så meget som syv ganger?

²¹Tedaj pristopi k njemu Peter in reče: Gospod, kolikokrat, ko se pregreši brat moj zoper mene, naj mu odpustim? Ali do sedemkrat?

²²Jesus sa til ham: Jeg sier dig: Ikke syv ganger, men sytti ganger syv ganger.

²²Jezus mu reče: Ne pravim ti do sedemkrat, marveč do sedemdesetkrat sedemkrat.

²³Derfor er himlenes rike å ligne med en konge som vilde holde regnskap med sine tjenere.

²³Zato je nebeško kraljestvo podobno kralju, ki je hotel napraviti račun s hlapci svojimi.

²⁴Men da han begynte på opgjøret, blev en ført frem for ham, som skyldte ti tusen talenter.

²⁴In ko začne računiti, mu pripeljejo enega, ki je bil dolžen deset tisoč talentov.

²⁵Men da han ikke hadde noget å betale med, bød hans herre at han skulde selges, han og hans hustru og barn og alt det han hadde, og at der skulde betales.

²⁵Ker pa ni imel s čim plačati, ukaže gospodar njegov prodati njega in ženo njegovo in otroke in vse, kar ima, in naj se mu plača.

²⁶Da falt denne tjener ned for ham og sa: Vær langmodig med mig, så skal jeg betale dig alt sammen!

²⁶Hlapec pa pade pred njega ter se mu poklanja, govoreč: Gospod, potrpi z menoj, in vse ti poplačam.

²⁷Da ynkedes denne tjeners herre inderlig over ham, og lot ham løs og eftergav ham gjelden.

²⁷Gospodar tistega hlapca pa, ganjen usmiljenja, ga oprosti in mu odpusti dolg.

²⁸Men da denne tjener gikk ut, traff han en av sine medtjenere som skyldte ham hundre penninger, og han tok fatt på ham og holdt på å kvele ham og sa: Betal det du skylder!

²⁸Ko pa ta hlapec gre od njega, najde enega svojih sohlapcev, ki mu je bil dolžen sto denarjev, ter ga zgrabi in davi, govoreč: Plačaj, kar si dolžen!

²⁹Da falt hans medtjener ned og bad ham og sa: Vær langmodig med mig, så skal jeg betale dig!

²⁹Njegov sohlapec pa pade k nogam njegovim ter ga prosi, rekoč: Potrpi z menoj, in vse ti poplačam.

³⁰Men han vilde ikke; han gikk bort og kastet ham i fengsel, til han betalte det han var skyldig.

³⁰On pa noče, temuč ga odvede in vrže v ječo, dokler ne plača dolga.

³¹Men da hans medtjenere så hvad som skjedde, blev de meget bedrøvet, og de kom og fortalte sin herre alt det som var skjedd.

³¹Ko pa vidijo sohlapci njegovi, kar se je zgodilo, se jim zelo užali; ter pridejo in natanko sporoče gospodarju svojemu ves dogodek.

³²Da kalte hans herre ham for sig og sa til ham: Du onde tjener! all din gjeld eftergav jeg dig, fordi du bad mig;

³²Tedaj ga pokliče gospodar njegov in mu veli: Hudobni hlapec! ves tisti dolg sem ti odpustil, ker si me prosil;

³³burde ikke også du forbarme dig over din medtjener, likesom jeg forbarmet mig over dig?

³³ali bi ne bilo prav, da se tudi ti usmiliš sohlapca svojega, kakor sem se tudi jaz tebe usmilil?

³⁴Og hans herre blev vred, og overgav ham til dem som piner, inntil han betalte alt det han var ham skyldig.

³⁴In gospodar njegov se razjezi in ga izroči trinogom, dokler ne poplača vsega, kar mu je bil dolžen.Tako bo storil tudi Oče moj nebeški vam, ako ne odpustite iz srca svojega vsakteri svojemu bratu.

³⁵Således skal også min himmelske Fader gjøre med eder om ikke enhver av eder av hjertet tilgir sin bror.

³⁵Tako bo storil tudi Oče moj nebeški vam, ako ne odpustite iz srca svojega vsakteri svojemu bratu.