¹Og han gikk i båten og fór over og kom til sin egen by.

¹In stopi v ladjo ter se prepelje in pride v svoje mesto.

²Og se, de førte til ham en mann som var verkbrudden, og som lå på en seng; og da Jesus så deres tro, sa han til den verkbrudne: Vær frimodig, sønn! dine synder er dig forlatt.

²In glej, prineso mu mrtvoudnega, ki je ležal na postelji. In ko vidi Jezus njih vero, reče mrtvoudnemu: Zaupaj, sin, odpuščeni so grehi tvoji.

³Og se, nogen av de skriftlærde sa ved sig selv: Denne spotter Gud.

³In glej, nekateri pismarji reko v sebi: Ta preklinja Boga.

⁴Da Jesus så deres tanker, sa han: Hvorfor tenker I så ondt i eders hjerter?

⁴In ko vidi Jezus njih misli, reče: Zakaj mislite hudobno v srcih svojih?

⁵For hvad er lettest, enten å si: Dine synder er dig forlatt, eller å si: Stå op og gå?

⁵Kaj je namreč laže, reči: Odpuščeni so ti grehi, ali reči: Vstani in hodi?

⁶Men forat I skal vite at Menneskesønnen har makt på jorden til å forlate synder - da sier han til den verkbrudne: Stå op og ta din seng og gå hjem til ditt hus!

⁶Da boste pa vedeli, da ima Sin človekov oblast, odpuščati na zemlji grehe (nato veli mrtvoudnemu): Vstani in vzemi svojo posteljo in pojdi na svoj dom!

⁷Og han stod op og gikk hjem til sitt hus.

⁷In vstane ter odide na svoj dom.

⁸Men da folket så det, blev de forferdet og priste Gud, som hadde gitt mennesker en sådan makt.

⁸Ko pa množice to vidijo, se prestrašijo in hvalijo Boga, ki je dal ljudem tako oblast.

⁹Og da Jesus gikk videre derfra, så han en mann ved navn Matteus sitte på tollboden; og han sa til ham: Følg mig! Og han stod op og fulgte ham.

⁹In gredé dalje odtod, ugleda človeka, ki sedi na mitnici, Matevža po imenu, in mu reče: Pojdi za menoj! In vstane ter odide za njim.

¹⁰Og det skjedde da han satt til bords i hans hus, se, da kom mange toldere og syndere og satt til bords med Jesus og hans disipler.

¹⁰In zgodi se, ko sedi v hiši za mizo, in glej, mnogo cestninarjev in grešnikov pride, in sedé z Jezusom in učenci njegovimi.

¹¹Og da fariseerne så det, sa de til hans disipler: Hvorfor eter eders mester med toldere og syndere?

¹¹In ko farizeji to vidijo, reko njegovim učencem: Zakaj jé učenik vaš z mitarji in grešniki?

¹²Men da Jesus hørte det, sa han: De friske trenger ikke til læge, men de som har ondt.

¹²Jezus pa to sliši in reče: Zdravi ne potrebujejo zdravnika, ampak bolni.

¹³Men gå bort og lær hvad det er: Jeg har lyst til barmhjertighet og ikke til offer. For jeg er ikke kommet for å kalle rettferdige, men for å kalle syndere.

¹³Pojdite pa in učite se, kaj se pravi: „Usmiljenja hočem in ne daritve“. Nisem namreč prišel klicat pravičnih, temuč grešnike.

¹⁴Da kom Johannes' disipler til ham og sa: Hvorfor faster vi og fariseerne så meget, men dine disipler faster ikke?

¹⁴Potem pristopijo k njemu Janezovi učenci, govoreč: Zakaj se mi in farizeji tolikokrat postimo, tvoji učenci pa se ne postijo?

¹⁵Og Jesus sa til dem: Kan vel brudesvennene sørge så lenge brudgommen er hos dem? Men de dager skal komme da brudgommen blir tatt fra dem, og da skal de faste.

¹⁵In reče jim Jezus: Se li morejo svatje žalostiti, dokler je ženin ž njimi? Pridejo pa dnevi, ko se jim odvzame ženin, in tedaj se bodo postili.

¹⁶Ingen setter en lapp av ukrympet tøi på et gammelt klædebon; for lappen river med sig et stykke av klædebonet, og riften blir verre.

¹⁶Nihče pa ne prišiva zaplate iz novega sukna na staro obleko, kajti taka zaplata odtrga od obleke še kaj, in luknja bode večja.

¹⁷Heller ikke fyller de ny vin i gamle skinnsekker; ellers revner sekkene, og vinen spilles, og sekkene ødelegges; men de fyller ny vin i nye skinnsekker, så blir begge deler berget.

¹⁷Tudi ne vlivajo novega vina v stare mehove, sicer mehovi popokajo in vino se razlije in mehovi se pokončajo; temuč novo vino vlivajo v nove mehove, in oboje se ohrani.

¹⁸Mens han talte dette til dem, se, da kom en synagoge-forstander og falt ned for ham og sa: Min datter er nettop død; men kom og legg din hånd på henne, så vil hun leve.

¹⁸Ko jim je to še govoril, glej, pride neki načelnik ter se mu poklanja, govoreč: Hči moja je ravnokar umrla; ali pridi in položi nanjo roko svojo, in oživela bo.

¹⁹Og Jesus stod op og fulgte ham, og hans disipler gikk med.

¹⁹In Jezus vstane in gre za njim in učenci njegovi.

²⁰Og se, en kvinne som hadde hatt blodsott i tolv år, trådte til bakfra og rørte ved det ytterste av hans klædebon;

²⁰In glej, žena, ki je imela krvotok dvanajst let, pririne odzadaj in se dotakne roba obleke njegove.

²¹for hun sa ved sig selv: Kan jeg bare få røre ved hans klædebon, så blir jeg helbredet.

²¹Kajti dejala je sama pri sebi: Če se obleke njegove le dotaknem, ozdravim.

²²Men han vendte sig om, og da han så henne, sa han: Vær frimodig, datter! din tro har frelst dig. Og kvinnen blev helbredet fra samme stund.

²²Jezus se pa obrne in jo ugleda ter reče: Zaupaj, hči, tvoja vera te je rešila. In žena je bila zdrava od te ure.

²³Og da Jesus kom inn i synagoge-forstanderens hus og så fløitespillerne og hopen som larmet, sa han til dem:

²³In ko pride Jezus v načelnikovo hišo, ugleda piskače in hrumeče ljudstvo

²⁴Gå bort! Piken er ikke død; hun sover. Og de lo ham ut.

²⁴in jim reče: Odstopite! kajti deklica ni umrla, temuč spi. A oni se mu posmehujejo.

²⁵Men da han hadde drevet hopen ut, gikk han inn og tok henne ved hånden; og piken stod op.

²⁵Ko pa izžene ljudstvo, gre noter in jo prime za roko: in deklica vstane.

²⁶Og ryktet om dette kom ut i hele landet deromkring.

²⁶In glas o tem se raznese po vsej tisti deželi.

²⁷Og da Jesus gikk derfra, fulgte der ham to blinde, som ropte: Miskunn dig over oss, du Davids sønn!

²⁷In ko gre Jezus dalje odtod, prideta za njim dva slepca in vpijeta, rekoč: Usmili se naju, sin Davidov!

²⁸Og da han var kommet inn i huset, gikk de blinde til ham og Jesus sa til dem: Tror I at jeg kan gjøre dette? De sa til ham: Ja, Herre!

²⁸Ko pa dospe v hišo, pristopita slepca k njemu; in Jezus jima reče: Verujeta li, da morem to storiti? Rečeta mu: Da, Gospod.

²⁹Da rørte han ved deres øine og sa: Det skje eder efter eders tro!

²⁹Tedaj se dotakne njunih oči, rekoč: Po vajini veri se vama zgódi!

³⁰Og deres øine blev oplatt. Og Jesus talte strengt til dem og sa: Se til at ingen får vite det!

³⁰In njune oči se odpro. In Jezus jima zapreti in veli: Glejta, da nihče ne zve.

³¹Men de gikk ut og utbredte ryktet om ham i hele landet deromkring.

³¹Ona pa izideta in ga razglasita po vsej tisti deželi.

³²Da nu disse gikk bort, se, da førte de til ham et stumt menneske, som var besatt.

³²Ko pa ta dva odideta, glej, pripeljejo mu mutastega obsedenca.

³³Og da den onde ånd var drevet ut, talte den stumme. Og folket undret sig og sa: Aldri har slikt vært sett i Israel.

³³In ko izžene zlega duha, mutec izpregovori. In množica se začudi in reče: Nikoli se ni videlo kaj takega v Izraelu.

³⁴Men fariseerne sa: Det er ved de onde ånders fyrste han driver de onde ånder ut.

³⁴Farizeji pa reko: S poglavarjem hudičev izganja zle duhove.

³⁵Og Jesus gikk omkring i alle byene og landsbyene og lærte folket i deres synagoger og forkynte evangeliet om riket og helbredet all sykdom og all skrøpelighet.

³⁵In hodil je Jezus po vseh mestih in vaseh, učeč po njih shodnicah in oznanjujoč evangelij kraljestva in ozdravljajoč vsako bolezen in vsako slabost.

³⁶Og da han så folket, ynkedes han inderlig over dem; for de var ille medfarne og forkomne, lik får som ikke har hyrde.

³⁶Ko pa vidi množice, se mu zasmilijo; kajti bili so izmučeni in razkropljeni kakor ovce, ki nimajo pastirja.

³⁷Da sa han til sine disipler: Høsten er stor, men arbeiderne få;

³⁷Tedaj reče učencem svojim: Žetve je sicer mnogo, ali delavcev malo.Prosite torej Gospodarja žetve, naj pošlje delavcev na žetev svojo.

³⁸bed derfor høstens herre at han vil drive arbeidere ut til sin høst!

³⁸Prosite torej Gospodarja žetve, naj pošlje delavcev na žetev svojo.