¹Men det skal skje i de siste dager, da skal fjellet der Herrens hus står, være grunnfestet på toppen av fjellene, og høit hevet skal det være over alle høider; og folkeslag skal strømme op på det.

¹In zgodi se v poslednjih dneh, da bo utrjena gora hiše GOSPODOVE na čelu vseh gorá in povišana nad hribe; in ljudstva bodo vrela k njej.

²Og mange hedningefolk skal gå avsted og si: Kom, la oss gå op til Herrens berg og til Jakobs Guds hus, så han kan lære oss sine veier, og vi ferdes på hans stier! For fra Sion skal lov utgå, og Herrens ord fra Jerusalem.

²In mnogi poganski narodi pojdejo in poreko: Pridite in pojdimo na goro GOSPODOVO in k hiši Boga Jakobovega! In učil nas bo pota svoja, in hodili bomo po njegovih stezah. Kajti s Siona pride postava in beseda GOSPODOVA iz Jeruzalema.

³Og han skal dømme mellem mange folkeslag og skifte rett for veldige hedningefolk helt til de fjerneste land, og de skal smi sine sverd om til hakker og sine spyd til vingårdskniver; folkene skal ikke lenger løfte sverd mot hverandre og ikke mere lære å føre krig,

³In on bode sodnik med mnogimi ljudstvi in bo karal močne poganske narode v daljavi. In prekujejo svoje meče v orala in sulice v kosirje, ne vzdigne narod zoper narod meča in ne bodo se več učili vojske.

⁴men de skal sitte hver under sitt vintre og sitt fikentre, og ingen skal skremme dem; for Herrens, hærskarenes Guds munn har talt.

⁴A sedeli bodo vsak pod svojo trto in pod svojo smokvo, in nihče jih ne bo strašil; kajti usta GOSPODA nad vojskami so govorila.

⁵For alle folkene vandrer hvert i sin guds navn; men vi vandrer i Herrens, vår Guds navn evindelig og alltid.

⁵Kajti vsa ljudstva hodijo, vsako v imenu svojega boga, mi pa hodimo v imenu GOSPODA, Boga svojega, vedno in vekomaj.

⁶På den dag, sier Herren, vil jeg samle de haltende og sanke sammen de bortdrevne og dem jeg har faret ille med,

⁶Tisti dan, govori GOSPOD, zberem, kar je šepavo, in spravim vkup, kar je zavrženo, in nje, s katerimi sem hudo ravnal;

⁷og jeg vil la de haltende bli i live som en rest og gjøre de langt bortdrevne til et tallrikt folk. Og Herren skal være konge over dem på Sions berg fra nu og til evig tid.

⁷in storim tisto, kar je šepalo, za ostanek, in tisto, kar je bilo daleč zavrženo, v mogočen narod; in GOSPOD jim bo kraljeval na gori Sionu odslej do vekomaj.

⁸Og du hjordens tårn*, du Sions datters haug! Til dig skal det nå, ja, det skal komme det forrige herredømme, kongedømmet over Jerusalems datter. / {* kongeborgens tårn.}

⁸In ti, stolp črede, hrib hčere sionske, do tebe dospe in k tebi pride prejšnje gospostvo, kraljestvo hčere jeruzalemske.

⁹Hvorfor skriker du nu så høit? Er det da ingen konge i dig, eller er din rådgiver omkommet, siden veer har grepet dig som den fødende kvinnes?

⁹Sedaj pa zakaj toliko vpiješ? Ni li kralja v tebi? ali pa je poginil svetovalec tvoj, da so te prijele bolečine kakor porodnico?

¹⁰Vri dig og jamre dig, Sions datter, som en fødende kvinne! For nu må du dra ut av byen og bo ute på marken, og du skal komme like til Babel. Der skal du bli utfridd, der skal Herren løse dig ut av dine fienders hånd.

¹⁰Trpi bolečine in trudi se kakor porodnica, o hči sionska! kajti sedaj pojdeš ven iz mesta in boš prebivala na polju in prideš prav do Babela. Ondi boš oteta, ondi te GOSPOD odkupi iz pesti sovražilcev tvojih.

¹¹Nu har mange folkeslag samlet sig mot dig, og de sier: Måtte det bli vanhelliget, så våre øine kan se med lyst på Sion!

¹¹In sedaj so se zbrali zoper tebe mnogi narodi, ki pravijo: Bodi oskrunjena in oko naše naj gleda veselje svoje na Sionu!

¹²Men de kjenner ikke Herrens tanker og forstår ikke hans råd, at han har samlet dem som kornbånd til treskeplassen.

¹²Ali oni ne poznajo misli GOSPODOVIH in ne umejo sklepa njegovega; kajti zbral jih je kakor snope na gumno.Vstani in mlati, hči sionska! kajti tvoj rog napravim železen in tvoje parklje bronaste, da razmaneš mnoga ljudstva ter da posvetiš njih dobiček GOSPODU in njih imetje Gospodarju vse zemlje. –

¹³Stå op og tresk, du Sions datter! For ditt horn vil jeg gjøre til jern, og dine klover vil jeg gjøre til kobber, og du skal knuse mange folk, og jeg vil lyse deres rov i bann til Herren og deres gods til all jordens herre.

¹³Vstani in mlati, hči sionska! kajti tvoj rog napravim železen in tvoje parklje bronaste, da razmaneš mnoga ljudstva ter da posvetiš njih dobiček GOSPODU in njih imetje Gospodarju vse zemlje. –

¹⁴Nu samler du dig i skare, du skarenes datter*! Voller har de kastet op imot oss; med staven slår de Israels dommer på kinnbenet. / {* det samme som Sions datter.}