¹Nehemias', Hakaljas sønns historie. I måneden kislev, i det tyvende år*, da jeg var i borgen Susan, / {* av kong Artaxerxes' regjering, NEH 2, 1.}

¹Zgodbe Nehemija, sinu Hakalijevega. Zgodilo se je v mesecu Kislevu, v dvajsetem letu, ko sem bil na gradu Susanu,

²kom Hanani, en av mine brødre, og nogen andre menn fra Juda. Jeg spurte dem da om jødene - den rest som var blitt frelst fra fangenskapet - og om Jerusalem.

²da pride Hanani, eden bratov mojih, in ž njim nekaj mož z Judovega; in poprašam jih za Jude, ki so se rešili, ki so preostali iz ujetništva, in za Jeruzalem.

³De svarte mig: De som er blitt igjen fra fangenskapet og nu bor der i landskapet, er i stor ulykke og vanære; Jerusalems mur er nedrevet og portene opbrent.

³In oni mi reko: Tisti, kar jih je preostalo iz ujetništva, so ondi v deželi v veliki stiski in v zasramovanju; in zidovje Jeruzalema je razvaljeno in vrata njegova sežgana z ognjem.

⁴Da jeg hørte denne tidende, satte jeg mig ned og gråt og sørget dag efter dag, og jeg fastet og bad for himmelens Guds åsyn.

⁴In ko sem zaslišal te besede, sem sedel in jokal in žaloval nekoliko dni, in postil sem se ter molil pred Bogom nebes

⁵Og jeg sa: Akk, Herre, himmelens Gud, du store og forferdelige Gud, som holder din pakt og bevarer din miskunnhet mot dem som elsker dig og holder dine bud!

⁵in rekel: Prosim te, o GOSPOD, Bog nebes, Bog mogočni, veliki in grozni, ki hraniš zavezo in milost tistim, ki te ljubijo in izpolnjujejo zapovedi tvoje!

⁶La ditt øre være åpent og dine øine oplatt, så du hører på din tjeners bønn, den som jeg nu beder for ditt åsyn, både dag og natt, for dine tjenere Israels barn, idet jeg bekjenner Israels barns synder, som vi har gjort mot dig! Både jeg og min fars hus har syndet;

⁶Pazijo naj, prosim, ušesa tvoja in oči tvoje naj bodo odprte, da poslušaš hlapca svojega molitev, ki jo molim pred teboj ta čas, po dne in po noči, za sinove Izraelove, hlapce tvoje, ko pripoznavam grehe sinov Izraelovih, ki smo jih zagrešili zoper tebe. Tudi mi, jaz in mojega očeta hiša, smo grešili.

⁷vi har båret oss ille at mot dig og ikke holdt de bud og lover og forskrifter som du gav din tjener Moses.

⁷Zelo krivo smo ravnali zoper tebe in nismo držali zapovedi, ne postav, ne sodb, ki si jih zapovedal hlapcu svojemu Mojzesu.

⁸Kom i hu det ord som du talte til din tjener Moses da du sa: Bærer I eder troløst at, så vil jeg sprede eder blandt folkene;

⁸Spomni se, prosim, besede, ki si jo velel hlapcu svojemu Mojzesu, govoreč: Ako se izneverite, vas razkropim daleč med ljudstva;

⁹men vender I om til mig og holder mine bud og gjør efter dem, da vil jeg, om enn de bortdrevne blandt eder er ved himmelens ende, samle dem derfra og føre dem til det sted jeg har utvalgt til å la mitt navn bo der.

⁹ako se pa izpreobrnete k meni in boste držali zapovedi moje ter jih izpolnjevali, čeprav bi bili razskropljenci vaši ob koncu neba, tudi odondod jih zberem in jih privedem na kraj, ki sem ga izvolil, da umestim tam ime svoje.

¹⁰De er dog dine tjenere og ditt folk, som du har utfridd med din store kraft og din sterke hånd.

¹⁰Saj ti so hlapci tvoji in ljudstvo tvoje, ki si ga odrešil z veliko močjo svojo in z mogočno roko svojo.Ah, Gospod, prosim, pazi naj uho tvoje na hlapca tvojega molitev in na molitev hlapcev tvojih, ki se želé bati imena tvojega, in dodeli danes uspeh hlapcu svojemu ter mu daj usmiljenje v očeh tega moža. – Bil sem namreč kraljev točaj.

¹¹Akk, Herre! La ditt øre merke på din tjeners og dine tjeneres bønn, de som gjerne vil frykte ditt navn, og la det idag lykkes for din tjener, og la ham finne barmhjertighet hos denne mann! - Jeg var dengang munnskjenk hos kongen.

¹¹Ah, Gospod, prosim, pazi naj uho tvoje na hlapca tvojega molitev in na molitev hlapcev tvojih, ki se želé bati imena tvojega, in dodeli danes uspeh hlapcu svojemu ter mu daj usmiljenje v očeh tega moža. – Bil sem namreč kraljev točaj.