¹Og Herren talte til Moses og sa:

¹In GOSPOD je govoril Mojzesu, rekoč:

²Gjør dig to trompeter av sølv; i drevet arbeid skal du gjøre dem. Og du skal bruke dem når menigheten skal kalles sammen, og når leirene skal bryte op.

²Naredi si dve srebrni trobenti, s tolkljanim delom ju naredi, in uporabljaj ju v sklicevanje občine in kadar se kliče vojska na odhod.

³Når der støtes i dem begge, da skal hele menigheten samle sig hos dig ved inngangen til sammenkomstens telt.

³Kadar se zatrobi na obe, naj se zbere občina vsa k tebi pred vhodom shodnega šatora.

⁴Støtes der bare i den ene, da skal høvdingene, overhodene for Israels tusener, samle sig hos dig.

⁴Kadar pa se zatrobi na eno, naj se zbero k tebi knezi, glave tisočev Izraelovih.

⁵Men når I blåser alarm, da skal de leire som ligger mot øst, bryte op.

⁵Kadar pa bučno zatrobite, naj se vzdignejo vojske, ki so v šatorih proti jutru.

⁶Og når I blåser alarm annen gang, da skal de leire som ligger mot syd, bryte op. Alarm skal der blåses når de skal bryte op.

⁶Ko pa v drugič bučno zatrobite, naj se vzdignejo vojske, ki so ušatorjene proti poldnevu. Kadar odhajajo naj trobijo bučno.

⁷Men når menigheten skal kalles sammen, skal I støte i dem og ikke blåse alarm.

⁷Ko se pa sklicuje zbor, tudi trobite, a ne bučno.

⁸Arons sønner, prestene, er det som skal blåse i trompetene. Dette skal være en evig lov for eder, fra slekt til slekt.

⁸In sinovi Aronovi, duhovniki, naj trobijo na trobenti, in ti naj vam bodeta v večno postavo za prihodnje rodove vaše.

⁹Og når I drar i krig i eders land mot fiender som overfaller eder, da skal I blåse alarm med trompetene; og Herren eders Gud skal komme eder i hu, så I skal bli frelst fra eders fiender.

⁹In kadar pojdete v deželi svoji na vojsko zoper zatiralca, ki vam bode sovražen, trobite bučno s trobentama, in pridete v spomin pred GOSPODOM, Bogom svojim, in rešeni boste sovražnikov svojih.

¹⁰Og på eders gledesdager og eders høitider og eders nymånedager skal I støte i trompetene når I ofrer eders brennoffer og eders takkoffer, og de skal minne om eder for eders Guds åsyn; jeg er Herren eders Gud.

¹⁰In v dan veselja svojega, ob določenih praznikih in ob mlajih svojih trobite na trobenti pri svojih žgalnih in mirovnih daritvah, in bodeta vam v spomin pred Bogom vašim. Jaz sem GOSPOD, Bog vaš.

¹¹Og det skjedde i det annet år i den annen måned, på den tyvende dag i måneden, da løftet skyen sig fra vidnesbyrdets tabernakel,

¹¹In zgodilo se je v drugem letu, drugi mesec, dvajsetega dne tega meseca, da se je vzdignil oblak iznad prebivališča pričevanja,

¹²og Israels barn brøt op og drog i dagsreiser fra Sinai ørken, og skyen lot sig ned i ørkenen Paran.

¹²in sinovi Izraelovi so se odpravili po svojih krdelih iz puščave Sinajske, in oblak se je ustavil v puščavi Paranski.

¹³Dette var første gang de brøt op, og det var efter Herrens ord ved Moses.

¹³Tedaj so prvič šli na pot po ukazu GOSPODOVEM, danem Mojzesu.

¹⁴Først brøt Judas barns leir op med sitt banner, hær efter hær, og høvdingen for deres hær var Nahson, Amminadabs sønn.

¹⁴In najprej je odrinil prapor tabora sinov Judovih s trumami svojimi: nad vojsko njegovo je bil Nahson, sin Aminadabov,

¹⁵Og høvding for Issakars stammes hær var Netanel, Suars sønn.

¹⁵in nad vojsko rodú sinov Isaharjevih je bil Netanel, sin Zuarjev,

¹⁶Og høvding for Sebulons stammes hær var Eliab, Helons sønn.

¹⁶in nad vojsko rodú sinov Zebulonovih Eliab, sin Helonov.

¹⁷Så blev tabernaklet tatt ned, og Gersons barn og Meraris barn, de som bar tabernaklet, brøt op.

¹⁷Medtem so razdeli prebivališče, in sinovi Gersonovi in Merarijevi so odrinili, noseč prebivališče.

¹⁸Så brøt Rubens leir op med sitt banner, hær efter hær, og høvdingen for deres hær var Elisur, Sede'urs sønn.

¹⁸Nato je odrinil prapor tabora Rubenovega s krdeli svojimi: nad vojsko njegovo je bil Elizur, sin Šedeurjev,

¹⁹Og høvding for Simeons stammes hær var Selumiel, Surisaddais sønn.

¹⁹in nad vojsko rodú sinov Simeonovih Šelumiel, sin Zurišadajev,

²⁰Og høvding for Gads stammes hær var Eljasaf, De'uels sønn.

²⁰in nad vojsko rodú sinov Gadovih Eliasaf, sin Deguelov.

²¹Så brøt kahatittene op, de som bar de høihellige ting; og før de kom frem, hadde de andre* reist tabernaklet. / {* 4MO 10, 17.}

²¹Potem so odrinili Kahatovci, noseč svetišče. Oni pa so postavljali prebivališče, dokler so ti prišli.

²²Så brøt Efra'ims leir op med sitt banner, hær efter hær, og høvdingen for deres hær var Elisama, Ammihuds sønn.

²²Za njimi je odrinil prapor tabora sinov Efraimovih s krdeli svojimi: nad vojsko njegovo je bil Elišama, sin Amihudov,

²³Og høvding for Manasse stammes hær var Gamliel, Pedasurs sønn.

²³in nad vojsko rodu sinov Manasejevih Gamaliel, sin Pedazurjev,

²⁴Og høvding for Benjamins stammes hær var Abidan, Gideonis sønn.

²⁴in nad vojsko rodú sinov Benjaminovih Abidan, sin Gideonijev.

²⁵Så brøt Dans leir op med sitt banner, hær efter hær - de var hele togets baktropp, og høvdingen for deres hær var Akieser, Ammisaddais sønn.

²⁵Naposled je odrinil s krdeli svojimi prapor tabora sinov Danovih, zadnji voj vseh taborov: in nad vojsko njegovo je bil Ahiezer, sin Amišadajev,

²⁶Og høvding for Asers stammes hær var Pagiel, Okrans sønn.

²⁶in nad vojsko rodú sinov Aserjevih Pagiel, sin Okranov,

²⁷Og høvding for Naftali stammes hær var Akira, Enans sønn.

²⁷in nad vojsko rodú sinov Neftalijevih Ahira, sin Enanov.

²⁸Således var Israels barn fylket når de brøt op, hær for hær. Så brøt de op,

²⁸To je način odhodov sinov Izraelovih s svojimi vojskami, in tako so potovali.

²⁹og Moses sa til midianitten Hobab, Re'uels sønn, Moses' svoger: Vi bryter nu op til det sted hvorom Herren har sagt: Jeg vil gi eder det. Kom med oss! Så vil vi gjøre vel imot dig; for Herren har lovt Israel alt hvad godt er.

²⁹In Mojzes reče Hobabu, sinu Reguela Madianskega, tasta Mojzesovega: Popotujemo v kraj, o katerem je rekel GOSPOD: Vam ga hočem dati. Pojdi z nami, in dobro ti bomo storili, kajti dobro je GOSPOD obljubil Izraelu.

³⁰Men han svarte: Jeg vil ikke gå med, jeg vil dra hjem til mitt land og min slekt.

³⁰On pa mu odgovori: Ne pojdem z vami, ampak odidem v deželo svojo in k sorodstvu svojemu.

³¹Da sa Moses: Å nei, forlat oss ikke! Du vet jo best hvor vi kan leire oss i ørkenen, og du skal være vårt øie;

³¹In reče: Ne zapústi nas, prosim; zakaj ti veš, kje naj taborimo v puščavi, in nam bodeš vodnik.

³²går du med oss, da vil vi la dig få godt av det gode som Herren gjør mot oss.

³²Ako pojdeš z nami, gotovo izkažemo, karkoli nam GOSPOD stori dobrega, isto tudi tebi.

³³Så drog de da fra Herrens berg tre dagsreiser frem; og Herrens pakts ark drog foran dem de tre dagsreiser for å søke et hvilested for dem.

³³In potovali so tri dni hoda od gore GOSPODOVE, in skrinja zaveze GOSPODOVE je šla pred njimi tri dni pota, da jim najde počivališče.

³⁴Herrens sky var over dem om dagen når de brøt op fra leiren.

³⁴Oblak GOSPODOV pa je bil po dnevi nad njimi, ko so šli iz tabora.

³⁵Og når arken brøt op, sa Moses: Reis dig, Herre, så dine fiender spredes, og de som hater dig, flyr for ditt åsyn!

³⁵In bilo je, kadar je skrinja šla na pot, da je dejal Mojzes: Vstani, o GOSPOD, in naj se razkropé sovražniki tvoji, in tisti, ki te sovražijo, naj bežé pred obličjem tvojim.Kadar pa je počivala, je dejal: Vrni se, o GOSPOD, k miriadam tisočev Izraelovih.

³⁶Og når den hvilte, sa han: Kom tilbake, Herre, til Israels titusen tusener!

³⁶Kadar pa je počivala, je dejal: Vrni se, o GOSPOD, k miriadam tisočev Izraelovih.