¹I den første måned* kom Israels barn, hele menigheten, til ørkenen Sin, og folket blev nogen tid i Kades; der døde Mirjam, og der blev hun begravet; / {* i det firtiende år, 4MO 33, 38.}

¹In vsa množica sinov Izraelovih je prišla v puščavo Zinsko v prvem mesecu, in ljudstvo je ostalo v Kadesu. Tu je umrla Mirjama in tu je bila pokopana.

²Men menigheten hadde ikke vann; da samlet de sig mot Moses og Aron.

²In ni bilo vode za občino; zbrali so se torej zoper Mojzesa in Arona.

³Og folket kivedes med Moses og sa: Å, at vi var omkommet dengang våre brødre omkom for Herrens åsyn!

³In prepiralo se je ljudstvo z Mojzesom, govoreč: O da bi bili poginili, ko so poginili bratje naši pred GOSPODOM!

⁴Hvorfor har I ført Herrens menighet inn i denne ørken, så vi må dø her, både vi og vår buskap?

⁴Zakaj sta privedla zbor GOSPODOV v to puščavo, da tu umrjemo, mi in živina naša?

⁵Og hvorfor har I ført oss op fra Egypten, så vi er kommet til dette onde sted, hvor det hverken vokser korn eller fiken eller vintrær eller granatepler, og hvor det ikke finnes vann å drikke?

⁵In zakaj sta nas peljala gori iz Egipta, da nas spravita v ta slabi kraj, ki se ne da obsejati, ki ne rodi ne smokev, ne trte, ne margaranovih jabolk, še grla si tu ne moremo omočiti z vodo!

⁶Men Moses og Aron gikk bort fra folket, til inngangen til sammenkomstens telt, og falt ned på sitt ansikt; da åpenbarte Herrens herlighet sig for dem.

⁶Tedaj se umakneta Mojzes in Aron izpred zbora k vratom shodnega šatora in padeta na obličje svoje; in prikaže se jima slava GOSPODOVA.

⁷Og Herren talte til Moses og sa:

⁷In GOSPOD ogovori Mojzesa, veleč:

⁸Ta staven og kall menigheten sammen, du og Aron, din bror, og I skal tale til klippen midt for deres øine, så skal den gi vann fra sig; således skal du la vann strømme ut av klippen for dem og gi både menigheten og dens buskap å drikke.

⁸Vzemi palico in skliči občino, ti in Aron, brat tvoj, in govorita skali pred njih očmi, da naj dá vode svoje. Tako jim izpelji vodo iz skale in napoji občino in njih živino.

⁹Da tok Moses staven som lå foran Herrens åsyn, således som Herren hadde befalt ham.

⁹Vzame torej Mojzes palico izpred GOSPODA, kakor mu je bil zapovedal.

¹⁰Og Moses og Aron kalte menigheten sammen foran klippen, og han sa til dem: Nu, I gjenstridige! Mon vi kan la vann strømme frem for eder av denne klippe?

¹⁰In Mojzes in Aron skličeta zbor pred skalo, in jim reče: Čujte vendar, uporneži! Bova li vam izpeljala vodo iz te skale?

¹¹Så løftet Moses sin hånd og slo med sin stav to ganger på klippen; da strømmet der meget vann ut, så både menigheten og dens buskap fikk drikke.

¹¹In vzdigne Mojzes roko in udari ob skalo dvakrat s palico svojo, in vode privre obilo, in občina je pila in njih živina.

¹²Men Herren sa til Moses og Aron: Fordi I ikke trodde på mig og ikke helliget mig for Israels barns øine, derfor skal I ikke føre dette folk inn i det land jeg har gitt dem.

¹²A GOSPOD reče Mojzesu in Aronu: Ker nista verovala vame, da bi me svetega izkazala vpričo sinov Izraelovih, zato ne dovodita te občine v deželo, ki sem jo jim dal.

¹³Dette var Meribas vann, hvor Israels barn kivedes med Herren, og han helliget sig på dem.

¹³To je voda Meriba [T. j. prepir.], ker so se tam prepirali sinovi Izraelovi z GOSPODOM, in on se je izkazal svetega pred njimi.

¹⁴Fra Kades sendte Moses bud til Edoms konge og lot si: Så sier din bror Israel: Du vet hvor meget ondt vi har lidt.

¹⁴In Mojzes pošlje selstvo iz Kadesa do kralja edomskega: Tako pravi brat tvoj Izrael: Ti poznaš vse težave, ki so nas zadele:

¹⁵Våre fedre drog ned til Egypten, og vi bodde i Egypten i lang tid, og egypterne fór ille med oss og våre fedre.

¹⁵kako so šli očetje naši doli v Egipt, in prebivali smo v Egiptu dolgo časa, a Egipčani so hudo ravnali z nami in z očeti našimi.

¹⁶Da ropte vi til Herren, og han hørte vår bønn og sendte en engel og førte oss ut av Egypten. Og nu er vi her i byen Kades like ved grensen av ditt land.

¹⁶In ko smo vpili h GOSPODU, je uslišal naš glas ter poslal angela in nas peljal iz Egipta. In glej smo v mestu Kadesu ob skrajni meji tvoji.

¹⁷Kjære, la oss få dra gjennem ditt land! Vi skal hverken gå gjennem åker eller vingård, heller ikke drikke vann av nogen brønn; efter kongeveien vil vi dra og ikke bøie av hverken til høire eller til venstre, før vi er kommet gjennem ditt land.

¹⁷Dovoli nam, prosimo, iti skozi deželo tvojo: ne pojdemo čez njive ali skozi vinograde, tudi ne bomo pili vodo iz vodnjakov; po kraljevi cesti pojdemo in ne krenemo ne na desno, ne na levo, dokler ne prestopimo mej tvojih.

¹⁸Men Edom svarte: Du må ikke dra gjennem mitt land, ellers drar jeg ut mot dig med sverd.

¹⁸Edom pa mu odgovori: Ne hodi čez moje, sicer ti pridem naproti z mečem.

¹⁹Da sa Israels barn til ham: Vi skal følge landeveien, og dersom vi eller vår buskap drikker av ditt vann, så vil jeg gi dig vederlag for det. Det er ikke stort jeg ber om; jeg vil bare dra igjennem på min fot.

¹⁹In sinovi Izraelovi mu reko: Radi bi šli po uglajenem potu, in ako bomo pili vode tvoje, mi in naša živina, hočemo plačati; ničesar več – samo da pojdemo peš skozi pokrajino.

²⁰Men han sa: Du må ikke dra igjennem her. Og Edom drog ut mot ham med en mengde folk og med væbnet hånd.

²⁰On pa reče: Ne pojdeš skozi njo. In mu pride Edom nasproti z mnogim ljudstvom in z močno roko.

²¹Således nektet Edom Israel å dra gjennem sitt land; og Israel bøide til side for ham.

²¹Tako se je branil Edom dovoliti Izraelu prehod skozi pokrajino svojo; zato se mu je izognil Izrael.

²²Så brøt de op fra Kades, og Israels barn, hele menigheten, kom til fjellet Hor.

²²Odrinejo torej iz Kadesa, in vsa množica sinov Izraelovih pride h gori Horu.

²³Og Herren sa til Moses og Aron ved fjellet Hor, på grensen av Edoms land:

²³In GOSPOD ogovori Mojzesa in Arona na gori Horu ob meji pokrajine Edomske, rekoč:

²⁴Aron skal samles til sine fedre; han skal ikke komme inn i det land jeg har gitt Israels barn, fordi I var gjenstridige mot mitt ord ved Meribas vann.

²⁴Aron se mora pridružiti ljudstvu svojemu, zakaj ne pride v deželo, ki sem jo dal sinovom Izraelovim, ker sta se upirala povelju mojemu pri vodi Meribi.

²⁵Ta Aron og Eleasar, hans sønn, og før dem op på fjellet Hor,

²⁵Vzemi Arona in sinu njegovega Eleazarja ter ju pelji vrh gore Hora,

²⁶og ta av Aron hans klær og la Eleasar, hans sønn, ta dem på; så skal Aron samles til sine fedre og dø der.

²⁶in sleci Aronu oblačila njegova in obleci vanje Eleazarja, sina njegovega. In Aron bo zbran k ljudstvu svojemu in tam umrje.

²⁷Og Moses gjorde som Herren hadde befalt. De gikk op på fjellet Hor for hele menighetens øine,

²⁷Tedaj stori Mojzes, kakor mu je bil zapovedal GOSPOD, in šli so na goro Hor pred očmi vse občine.

²⁸og Moses tok av Aron hans klær og lot Eleasar, hans sønn, ta dem på, og Aron døde der på toppen av fjellet; men Moses og Eleasar steg ned fra fjellet.

²⁸In Mojzes sleče Aronu oblačila njegova in obleče vanje Eleazarja, sina njegovega. Tam je umrl Aron na vrhu gore. Mojzes pa in Eleazar stopita doli z gore.In ko je videla vsa občina, da je Aron mrtev, je jokala po njem trideset dni vsa hiša Izraelova.

²⁹Og da hele menigheten så at Aron var død, gråt hele Israels hus over Aron i tretti dager.

²⁹In ko je videla vsa občina, da je Aron mrtev, je jokala po njem trideset dni vsa hiša Izraelova.