¹Og Moses sa dette til Israels barn, i ett og alt som Herren hadde befalt ham.

¹In Mojzes je govoril poglavarjem nad rodovi sinov Izraelovih takole: To je, kar je zapovedal GOSPOD:

²Og Moses talte til høvdingene for Israels barns stammer og sa: Således har Herren befalt:

²Ko stori kdo obljubo GOSPODU ali priseže, da veže v dolžnost svojo dušo, naj ne pogazi besede svoje, temuč stori vse, kar je prišlo iz ust njegovih.

³Når en mann gjør Herren et løfte eller sverger en ed hvormed han forplikter sig til avhold i en eller annen ting, så skal han ikke bryte sitt ord; alt hvad han har sagt, skal han gjøre.

³Ko pa ženska stori obljubo GOSPODU in se zaveže v dolžnost, ko biva še v hiši očeta svojega, v mladosti svoji,

⁴Og når en ung kvinne som ennu er hjemme hos sin far, gjør Herren et løfte eller forplikter sig til avhold i nogen ting,

⁴in oče njen čuje njeno obljubo in zavezo, s katero je zavezala dušo svojo, pa molči proti njej: tedaj naj veljajo vse njene obljube in vse vezi, s katerimi je zavezala dušo svojo.

⁵og hennes far får høre om hennes løfte eller om den forpliktelse til avhold som hun har pålagt sig, og tier til det, da skal alle hennes løfter og enhver forpliktelse til avhold som hun har pålagt sig, stå ved makt.

⁵Ako pa ji njen oče brani v dan, kadar to sliši, ne velja nobena njenih obljub in vezi, s katerimi je zavezala svojo dušo; GOSPOD pa ji oprosti, zato ker ji je branil njen oče.

⁶Men dersom hennes far samme dag han hører om det, sier nei til det, da skal intet av hennes løfter eller de forpliktelser til avhold som hun har pålagt sig, stå ved makt, og Herren skal tilgi henne, fordi hennes far sa nei til det.

⁶Ako se omoži, pa ima obljubo na sebi ali kako nepremišljeno besedo ustnic svojih, s čimer je zavezala svojo dušo,

⁷Blir hun en manns hustru, og det hviler noget løfte på henne, eller det er kommet et tankeløst ord over hennes leber, som hun har bundet sig med,

⁷in njen mož začuje to, pa ji nič ne reče v dan, kadar to sliši: tedaj naj veljajo obljube in vezi, s katerimi je obvezala dušo svojo.

⁸og hennes mann får høre om det, men tier til det den dag han hører om det, da skal hennes løfter og de forpliktelser til avhold som hun har pålagt sig, stå ved makt.

⁸Ako pa ji njen mož brani v dan, kadar to sliši, razveljavi s tem obljubo, ki je na njej, in nepremišljeno besedo njenih ustnic, s katero je zavezala dušo svojo, in GOSPOD ji odpusti.

⁹Men dersom hennes mann samme dag han hører om det, sier nei til det, så gjør han det løfte hun har på sig, ugyldig, og likeså det tankeløse ord som er kommet over hennes leber, og som hun har bundet sig med, og Herren skal tilgi henne.

⁹Pri obljubi vdove ali ločene od moža ostani zanjo v veljavi vse, s čimer je zavezala svojo dušo.

¹⁰En enkes eller en fraskilt hustrus løfte skal stå ved makt for henne, hvad hun enn har forpliktet sig til.

¹⁰In če katera v hiši svojega moža stori obljubo ali zaveže s prisego dušo svojo,

¹¹Men dersom hun i sin manns hus har lovt noget eller med ed har forpliktet sig til avhold i en eller annen ting,

¹¹in njen mož to sliši, pa ji nič ne reče in ne brani, tedaj veljajo vse obljube njene in vse vezi, s katerimi je zavezala dušo svojo.

¹²og hennes mann fikk høre om det, men tidde og ikke sa nei til det, da skal alle hennes løfter og enhver forpliktelse til avhold som hun har pålagt sig, stå ved makt.

¹²Ako pa jih kakorkoli razveljavi njen mož v dan, kadar o njih zasliši, tedaj ne bo veljalo nič tega, kar je prišlo iz njenih usten gledé obljub ali vezi, s katerimi bi bila zavezala dušo svojo; njen mož jih je razveljavil, in GOSPOD ji odpusti.

¹³Men har hennes mann gjort dem ugyldige den dag han hørte om det, da skal intet stå ved makt av det som er kommet over hennes leber, enten det er et løfte hun har gjort, eller det er en forpliktelse til avhold; hennes mann har gjort dem ugyldige, og Herren skal tilgi henne.

¹³Vsaktero obljubo in vsaktero vežočo prisego duši v pokoro sme njen mož potrditi ali razveljaviti.

¹⁴Ethvert løfte og enhver forpliktelse til avhold og faste som hun med ed har pålagt sig, kan hennes mann enten stadfeste eller gjøre ugyldig.

¹⁴Če molči njen mož in ji nič ne reče od dne do dne, potrjuje s tem vse obljube njene ali vse vezi, ki so na njej; potrdil jih je, ker jih je slišal, pa molčal.

¹⁵Tier hennes mann til det fra den ene dag til den annen, så har han stadfestet alle hennes løfter eller alle de forpliktelser til avhold som hviler på henne; han har stadfestet dem, fordi han tidde til det den dag han hørte om det.

¹⁵Ako pa jih ovrže pozneje, potem ko jih je slišal, bo nosil njeno krivico.To so postave, ki jih je GOSPOD zapovedal Mojzesu zastran moža in njegove žene, zastran očeta in njegove hčere v mladosti njeni, dokler biva v hiši očeta svojega.

¹⁶Men gjør han dem først ugyldige en tid efterat han har fått høre om dem, da skal han bære ansvaret for hennes misgjerning.

¹⁶To so postave, ki jih je GOSPOD zapovedal Mojzesu zastran moža in njegove žene, zastran očeta in njegove hčere v mladosti njeni, dokler biva v hiši očeta svojega.

¹⁷Dette er de forskrifter som Herren gav Moses om den rett en mann har over sin hustru, og en far over sin datter så lenge hun er ung og ennu er hjemme hos sin far.