1En sang ved festreisene; av Salomo. Dersom Herren ikke bygger huset, arbeider de forgjeves som bygger på det; dersom Herren ikke vokter byen, våker vekteren forgjeves.
1{Pesem stopinj, Salomonova.} Ako GOSPOD ne zida hiše, zaman se trudijo, ki jo zidajo. Ako GOSPOD ne varuje mesta, zaman bedi priden čuvaj.
2Det er forgjeves at I står tidlig op, setter eder sent ned, eter møisommelighets brød; det samme gir han sin venn i søvne.
2Zaman je, da vstajate pred svitom in pozno hodite počivat in jeste kruh mnogega truda: toliko daje Bog ljubljencu svojemu v spanju.
3Se, barn er Herrens gave, livsfrukt er en lønn.
3Glej, posest GOSPODOVA so otroci, plačilo njegovo sad telesni.
4Som piler i den veldige kjempes hånd, således er ungdoms sønner.
4Kakor pšice v roki junakovi, tako so otroci mladih let.O, blagor možu, ki je napolnil tul svoj ž njimi! Ne bodo osramočeni, ko govore s sovražniki svojimi med vrati.
5Lykksalig er den mann som har sitt kogger fullt av dem; de blir ikke til skamme når de taler med fiender i porten.
5O, blagor možu, ki je napolnil tul svoj ž njimi! Ne bodo osramočeni, ko govore s sovražniki svojimi med vrati.