¹Av David. Jeg vil prise dig av hele mitt hjerte, for gudenes* øine vil jeg lovsynge dig. / {* SLM 82, 1. 6. JOH 10, 34.}

¹{Psalm Davidov.} Hvalil te bom iz vsega srca svojega, vpričo oblastev ti bom psalme prepeval.

²Jeg vil kaste mig ned foran ditt hellige tempel, og jeg vil prise ditt navn for din miskunnhets og din trofasthets skyld; for du har gjort ditt ord herlig, mere enn alt ditt navn.

²Priklanjal se bom proti templju svetosti tvoje in slavil ime tvoje zavoljo milosti in resnice tvoje; kajti poveličal si čez vse ime svoje besedo svojo.

³Den dag jeg ropte, svarte du mig; du gjorde mig frimodig, i min sjel kom det styrke.

³V dan, ko sem vpil, si mi odgovoril: vdahnil si mi pogum, duša se mi je pokrepčala.

⁴Herre! Alle jordens konger skal prise dig når de får høre din munns ord.

⁴Hvalili te bodo, GOSPOD, vsi kralji zemlje, ko bodo slišali govor tvojih ust,

⁵Og de skal synge om Herrens veier; for Herrens ære er stor,

⁵in opevali bodo poti GOSPODOVE, da je velika slava GOSPODOVA.

⁶for Herren er ophøiet, og han ser til den ringe, og den stolte kjenner han langt fra.

⁶Kajti vzvišen je GOSPOD, vendar gleda na nizkega, a prevzetnega spozna oddaleč.

⁷Om jeg vandrer midt i trengsel, holder du mig i live; mot mine fienders vrede rekker du ut din hånd, og du frelser mig ved din høire hånd.

⁷Ako hodim po sredi stiske, ohraniš me živega; zoper jezo sovražnikov mojih iztegneš roko svojo, in desnica tvoja me reši.GOSPOD dovrši vse za mene. GOSPOD, milost tvoja traja vekomaj, del rok svojih ne zapústi!

⁸Herren vil fullføre sin gjerning for mig. Herre, din miskunnhet varer evindelig; opgi ikke dine henders gjerninger!

⁸GOSPOD dovrši vse za mene. GOSPOD, milost tvoja traja vekomaj, del rok svojih ne zapústi!