¹Til sangmesteren; av Korahs barn; en læresalme.

¹{Načelniku godbe. Psalm sinov Korahovih. Pouk.} O Bog, z ušesi svojimi smo slišali, očetje naši so nam pripovedovali, kako delo si storil v njih časih, v časih starodavnih.

²Gud, med våre ører har vi hørt, våre fedre har fortalt oss den gjerning du gjorde i deres dager, i fordums dager.

²Ti si z roko svojo izgnal poganske narode in naselil njé, zatrl si ljudstva in razširil njé.

³Du drev hedningene ut med din hånd, men dem plantet du; du ødela folkene, men dem lot du utbrede sig.

³Niso namreč z mečem svojim dobili dežele v oblast, in njih rama jim ni dala rešenja, marveč desnica tvoja in rama tvoja in obličja tvojega luč, ker blagovoljen si jim bil.

⁴For ikke ved sitt sverd inntok de landet, og deres arm hjalp dem ikke, men din høire hånd og din arm og ditt åsyns lys; for du hadde behag i dem.

⁴Ti sam si kralj moj, o Bog: Pošlji vsakršno rešenje Jakobu.

⁵Du er min konge, Gud; byd at Jakob skal frelses!

⁵S teboj poderemo na tla zatiralce svoje, v imenu tvojem pogazimo nje, ki se vzpenjajo zoper nas.

⁶Ved dig skal vi nedstøte våre fiender, ved ditt navn skal vi nedtrede dem som reiser sig imot oss.

⁶Ker na lok svoj se ne zanašam, in meč moj me ne reši.

⁷For på min bue stoler jeg ikke, og mitt sverd frelser mig ikke,

⁷Ali ti nas otimlješ zatiralcev naših in sovražilce naše osramočuješ.

⁸men du har frelst oss fra våre fiender, og våre avindsmenn har du gjort til skamme.

⁸Z Bogom se hvalimo vse dni in ime tvoje bomo slavili vekomaj. (Sela.)

⁹Gud priser vi den hele dag, og ditt navn lover vi evindelig. Sela.

⁹Zdaj pa si nas zavrgel in izdal v sramoto in ne hodiš z našimi vojskami.

¹⁰Og enda har du nu forkastet oss og latt oss bli til skamme, og du drar ikke ut med våre hærer.

¹⁰Storil si, da smo se umaknili sovražniku, in neprijatelji naši si kopičijo plen.

¹¹Du lar oss vike tilbake for fienden, og våre avindsmenn tar sig bytte.

¹¹Izdal si nas kakor ovce v hrano in med pogane si nas razkropil.

¹²Du gir oss bort som får til å etes, og spreder oss iblandt hedningene.

¹²Prodal si ljudstvo svoje za malo in povišal nisi cene njegove.

¹³Du selger ditt folk for intet, og du setter ikke prisen på dem høit.

¹³Izpostavil si nas v zasrambo sosedom našim, v zasramovanje in zasmehovanje njim, ki so okoli nas.

¹⁴Du gjør oss til hån for våre naboer, til spott og spe for dem som bor omkring oss.

¹⁴Za pregovor si nas postavil med narodi in da ljudstva majejo z glavo nad nami.

¹⁵Du gjør oss til et ordsprog iblandt hedningene; de ryster på hodet av oss iblandt folkene.

¹⁵Ves dan mi je nečast moja pred očmi in obličja mojega sramota me pokriva.

¹⁶Hele dagen står min skam for mine øine, og blygsel dekker mitt ansikt,

¹⁶Zaradi glasu zasramovalca in preklinjalca, spričo sovražnika in maščevalca.

¹⁷når jeg hører spotteren og håneren, når jeg ser fienden og den hevngjerrige.

¹⁷Vse to nas je zadelo, in vendar te nismo pozabili niti nezvesto ravnali proti zavezi tvoji.

¹⁸Alt dette er kommet over oss, enda vi ikke har glemt dig og ikke sveket din pakt.

¹⁸Ni se umeknilo srce naše in stopinja naša ni zavila v stran od steze tvoje,

¹⁹Vårt hjerte vek ikke tilbake, og våre skritt bøide ikke av fra din vei,

¹⁹da si nas tako potrl v kraju šakalov in pokril s senco smrti.

²⁰så du skulde sønderknuse oss der hvor sjakaler bor, og dekke oss med dødsskygge.

²⁰Ko bi bili pozabili ime Boga svojega in iztegnili roke svoje k bogu tujemu,

²¹Dersom vi hadde glemt vår Guds navn og utbredt våre hender til en fremmed gud,

²¹ali bi ne bil Bog tega poiskal? Saj on pozna srca skrivnosti.

²²skulde Gud da ikke utforske det? Han kjenner jo hjertets skjulte tanker.

²²Toda zavoljo tebe nas moré ves dan, cenijo nas kakor ovce za klanje.

²³Men for din skyld drepes vi hele dagen, vi er regnet som slaktefår.

²³Zbúdi se, zakaj spiš, o Gospod? Vstani, ne zametaj nas na večno!

²⁴Våkn op! Hvorfor sover du, Herre? Våkn op, forkast ikke for evig tid!

²⁴Zakaj skrivaš obličje svoje, pozabljaš bedo našo in zatiranje naše?

²⁵Hvorfor skjuler du ditt åsyn, glemmer vår elendighet og vår trengsel?

²⁵Ker v prah je ponižana duša naša, tal se je prijelo telo naše.Vstani na pomoč nam in reši nas zavoljo milosti svoje.

²⁶For vår sjel er nedbøid i støvet, vårt legeme nedtrykt til jorden.

²⁶Vstani na pomoč nam in reši nas zavoljo milosti svoje.

²⁷Reis dig til hjelp for oss, og forløs oss for din miskunnhets skyld!