¹Og jeg så en annen veldig engel komme ned fra himmelen, klædd i en sky, og regnbuen var over hans hode, og hans åsyn var som solen, og hans føtter som ildstøtter;

¹In videl sem drugega angela mogočnega iti doli z neba, ogrnjenega z oblakom, in mavrica na glavi njegovi, in obličje njegovo kakor solnce in nogi njegovi kakor stebra ognjena.

²og han hadde i sin hånd en liten åpnet bok, og han satte sin høire fot på havet og den venstre på jorden,

²In imel je v roki knjižico odprto. In postavil je desno nogo na morje, levo pa na zemljo,

³og ropte med høi røst, som en løve brøler, og da han hadde ropt, talte de syv tordener med sine røster.

³in je zavpil z glasom velikim, kakor rjove lev. In ko je zavpil, so govorili sedmeri gromovi glasove svoje.

⁴Og da de syv tordener hadde talt, vilde jeg til å skrive; og jeg hørte en røst fra himmelen si: Sett segl for det som de syv tordener talte, og skriv det ikke!

⁴In ko so sedmeri gromovi dogovorili, sem hotel pisati; a slišal sem glas z neba, govoreč: Zapečati, kar so govorili sedmeri gromovi, in ne piši tega.

⁵Og engelen som jeg så stod på havet og på jorden, løftet sin høire hånd op mot himmelen

⁵In angel, ki sem ga videl stoječega na morju in na zemlji, vzdigne roko proti nebu

⁶og svor ved ham som lever i all evighet, han som skapte himmelen og det som er i den, og jorden og det som er på den, og havet og det som er i det, at det ikke skal være mere tid,

⁶in priseže pri njem, ki živi na vekov veke, ki je ustvaril nebo in kar je na njem, in zemljo in kar je na njej, in morje in kar je v njem: Podaljšanja časa ne bo več,

⁷men i de dager da den syvende engels røst blir hørt, når han skal blåse i basunen, da skal Guds hemmelighet være fullbyrdet, således som han forkynte for sine tjenere profetene.

⁷temuč v dneh glasu sedmega angela, ko bo trobil, se tudi dopolni skrivnost Božja, kakor je oznanil v blagovestju hlapcem svojim prorokom.

⁸Og den røst som jeg hadde hørt fra himmelen, hørte jeg atter tale med mig og si: Gå og ta den lille åpnede bok i den engels hånd som står på havet og på jorden!

⁸In glas, ki sem ga slišal z neba, je zopet govoril z menoj in rekel: Pojdi, vzemi knjižico, odprto v roki angela, stoječega na morju in na zemlji.

⁹Og jeg gikk bort til engelen og sa til ham at han skulde gi mig den lille bok. Og han sier til mig: Ta og et den! og den skal svi i din buk, men i din munn skal den være søt som honning.

⁹In šel sem k angelu in mu rekel, naj mi da knjižico. In mi reče: Vzemi in pojej jo! in zagrenila ti bo trebuh, a v ustih tvojih bode sladka kakor med.

¹⁰Og jeg tok den lille bok av engelens hånd og åt den; og i min munn var den søt som honning; og da jeg hadde ett den, svidde det i min buk.

¹⁰In vzamem knjižico iz roke angelove in jo pojem; in bila je v ustih mojih kakor med sladka, a ko sem jo bil pojedel, mi je zagrenel trebuh.In mi reče: Zopet moraš prorokovati o ljudstvih in narodih in jezikih in kraljih mnogih.

¹¹Og de sier til mig: Du skal atter spå om mange folk og ætter og tunger og konger.

¹¹In mi reče: Zopet moraš prorokovati o ljudstvih in narodih in jezikih in kraljih mnogih.