¹Og jeg hørte en høi røst fra templet si til de syv engler: Gå avsted og tøm Guds vredes syv skåler ut på jorden!

¹In slišal sem glas velik iz svetišča, govoreč sedmerim angelom: pojdite in izlijte sedmere čaše jeze Božje na zemljo.

²Og den første gikk avsted og tømte sin skål ut på jorden; og det kom en ond og farlig byld på de mennesker som hadde dyrets merke, og som tilbad dets billede.

²In odide prvi ter izlije čašo svojo na zemljo; in pride uljé hudo in strupeno na ljudi, ki so imeli znamenje zveri in ki so molili podobo njeno.

³Og den annen engel tømte sin skål ut i havet; og det blev til blod som av en død mann, og hver levende sjel i havet døde.

³In drugi angel izlije čašo svojo v morje; in postane kri kakor kri mrliča, in umrje vsaka duša živa, kar jih je v morju.

⁴Og den tredje engel tømte sin skål ut i elvene og i vannkildene; og det blev til blod.

⁴In tretji angel izlije čašo svojo v reke in studence vodá, in naredi se kri.

⁵Og jeg hørte engelen over vannene si: Rettferdig er du som er og som var, du hellige, at du har dømt således;

⁵In slišal sem angela vodá govorečega: Pravičen si, Gospod, ki si in ki si bil, Sveti, da si tako sodil:

⁶for blod av hellige og av profeter har de utøst, og blod gav du dem å drikke; de er det verd.

⁶ker kri svetnikov in prerokov so prelivali, in krvi si jim dal piti; vredni so tega.

⁷Og jeg hørte alteret si: Ja, Herre Gud, du allmektige, sanne og rettferdige er dine dommer.

⁷In slišal sem oltar reči: Da, Gospod, Bog, Vsegamogočni, resnične in pravične so sodbe tvoje.

⁸Og den fjerde engel tømte sin skål ut på solen; og den fikk makt til å brenne menneskene med ild;

⁸In četrti angel izlije čašo svojo na solnce; in dalo se mu je sežgati ljudi v ognju.

⁹og menneskene brente i svær hete, og de spottet Guds navn, hans som har makt over disse plager, og de omvendte sig ikke til å gi ham ære.

⁹In žgali so se ljudje v silni vročini in preklinjali ime Boga, ki ima oblast do teh šib, in niso se izpokorili, da bi mu slavo dajali.

¹⁰Og den femte engel tømte sin skål ut over dyrets trone; og dets rike blev formørket, og de tygget sine tunger av pine,

¹⁰In peti izlije čašo svojo na prestol zveri; in kraljestvo njeno je otemnelo, in grizli so si jezike od muke

¹¹Og de spottet himmelens Gud for sine piner og for sine bylder, og omvendte sig ikke fra sine gjerninger.

¹¹in preklinjali Boga nebeškega od muk in od uljés svojih, in niso se izpokorili od svojih del.

¹²Og den sjette engel tømte sin skål ut i den store elv Eufrat; og vannet i den tørket bort, forat der skulde ryddes vei for kongene fra Østen.

¹²In šesti izlije čašo svojo na reko veliko, Evfrat; in posuši se voda njena, da se pripravi pot kraljem, ki pridejo od solnčnega vzhoda.

¹³Og jeg så at det av dragens munn og av dyrets munn og av den falske profets munn kom ut tre urene ånder som lignet padder;

¹³In videl sem izhajati iz ust zmajevih in iz ust zveri in iz ust lažiproroka tri nečiste duhove, enake žabam;

¹⁴for de er djevle-ånder som gjør tegn, og de går ut til kongene over hele jorderike for å samle dem til krigen på Guds, den allmektiges, store dag.

¹⁴so namreč duhovi hudičev, ki delajo znamenja; ti izhajajo na kralje vesoljnega sveta, da jih zbero na vojsko tistega velikega dne Boga, Vsegamogočnega.

¹⁵Se, jeg kommer som en tyv; salig er den som våker og tar vare på sine klær, så han ikke skal gå naken og de skal se hans skam.

¹⁵(Glej, pridem kakor tat; blagor mu, kdor čuje in hrani oblačila svoja, da ne hodi nag in ne gledajo sramote njegove).

¹⁶Og han samlet dem på det sted som på hebraisk heter Harmageddon.

¹⁶In zbrali so jih na kraj, imenovan po hebrejsko: Harmagedon [T. j. (domnevno): Gora Megido].

¹⁷Og den syvende engel tømte sin skål ut i luften; og en høi røst kom fra templet i himmelen, fra tronen, og sa: Det er skjedd!

¹⁷In sedmi izlije čašo svojo v zrak; in prišel je glas velik iz svetišča, od prestola, rekoč: Zgodilo se je!

¹⁸Og det kom lyn og røster og tordener, og det kom et stort jordskjelv, et slikt som ikke har vært fra den tid menneskene blev til på jorden, et sådant jordskjelv, så stort.

¹⁸In nastanejo bliski in glasovi in gromi, in nastane potres velik, kakršnega ni bilo, odkar so bili ljudje na zemlji, tolik potres, tako grozen!

¹⁹Og den store by blev delt i tre deler, og folkenes byer falt, og Babylon, den store, blev ihukommet for Gud, at den skulde få begeret med hans strenge vredes vin.

¹⁹In mesto veliko se raztrga na tri dele, in mesta narodov padejo; in Babilon veliki je prišel v spomin pred Bogom, da se mu da čaša vina srda in jeze njegove.

²⁰Og hver ø vek bort, og fjell blev ikke funnet.

²⁰In vsi otoki so bežali in gorá ni bilo najti.In toča velika, kakor talent težka, pada z neba na ljudi; in ljudje so preklinjali Boga zaradi šibe toče, ker silno težka je šiba njena.

²¹Og et svært hagl, som en hundre pund, falt ned fra himmelen på menneskene, og menneskene spottet Gud for haglets plage; for plagen av det var meget stor.

²¹In toča velika, kakor talent težka, pada z neba na ljudi; in ljudje so preklinjali Boga zaradi šibe toče, ker silno težka je šiba njena.