¹Derefter så jeg en annen engel stige ned fra himmelen; han hadde stor makt, og jorden blev oplyst av hans herlighet,

¹Potem sem videl drugega angela iti doli z neba, ki je imel oblast veliko; in zemlja se je razsvetlila od slave njegove.

²og han ropte med sterk røst og sa: Falt, falt er Babylon, den store, og den er blitt et bosted for onde ånder, og et fengsel for hver uren ånd, og et fengsel for hver uren og hatet fugl;

²In zavpije z močnim glasom, rekoč: Padel je, padel Babilon veliki, in postal je prebivališče hudičev in ječa vseh nečistih duhov in ječa vseh nečistih in sovraženih ptičev.

³for av hennes horelevnets vredes-vin har alle folk drukket, og kongene på jorden har drevet hor med henne, og kjøbmennene på jorden er blitt rike av hennes vellevnets fylde.

³Kajti od vina srda nečistosti njene so pili vsi narodi, in kralji zemeljski so nečistovali ž njo, in trgovci zemlje so obogateli od silne bujnosti njene.

⁴Og jeg hørte en annen røst fra himmelen si: Gå ut fra henne, mitt folk, forat I ikke skal ha del i hennes synder, og forat I ikke skal få noget av hennes plager!

⁴In slišal sem drug glas z nebes, govoreč: Izidite iz nje, ljudstvo moje, da se ne udeležite grehov njenih in da ne prejmete od njenih šib;

⁵For hennes synder når like til himmelen, og Gud har kommet hennes urettferdige gjerninger i hu.

⁵kajti grehi njeni so se nakopičili do neba, in Bog se je spomnil krivic njenih.

⁶Gi henne igjen som hun har gitt, og gjengjeld henne dobbelt efter hennes gjerninger! Skjenk henne dobbelt i det beger hun har iskjenket!

⁶Vrnite ji, kakor je tudi ona vračala, in podvojite ji dvojno po delih njenih; v kozarec, v katerega je mešala, namešajte ji dvojno.

⁷Så meget som hun har ophøiet sig selv og levd i vellevnet, så meget skal I gi henne av pine og sorg! Fordi hun sier i sitt hjerte: Jeg sitter som dronning og er ikke enke, og sorg skal jeg aldri se,

⁷Kolikor se je poveličala in prešerno živela, toliko ji dajte muke in žalosti. Kajti v srcu svojem govori: Kraljica sedim in vdova nisem, in žalosti ne bom videla.

⁸derfor skal hennes plager komme på én dag: død og sorg og sult; og hun skal bli opbrent med ild; for sterk er Gud Herren, som dømte henne.

⁸Zato pridejo v enem dnevu šibe njene, smrt in žalost in lakota, in v ognju bo sežgana; kajti močan je Gospod, Bog, ki jo je sodil.

⁹Og kongene på jorden, som har drevet hor og levd i vellevnet med henne, skal gråte og jamre sig over henne når de ser røken av hennes brand,

⁹In jokali bodo in žalovali zanjo kralji zemlje, kateri so nečistovali ž njo in prešerno živeli, ko bodo videli dim požara njenega,

¹⁰mens de står langt borte av frykt for hennes pine, og de skal si: Ve, ve, du store by Babylon, du sterke by, at din dom er kommet i en time!

¹⁰od daleč stoječ v strahu pred muko njeno in govoreč: Gorje, gorje, mesto veliko, Babilon, mesto močno! ker v eni uri je prišla sodba tvoja.

¹¹Og kjøbmennene på jorden skal gråte og sørge over henne, fordi ingen mere kjøper deres skibsladninger,

¹¹In trgovci zemlje jokajo in žalujejo za njo, ker njih blaga ne kupuje nihče več:

¹²skibsladninger av gull og sølv og edelstener og perler og fint lin og purpur og silke og skarlagen, og allslags velluktende tre og allslags kar av elfenben og allslags kar av kostelig tre og av kobber og jern og marmor,

¹²blaga iz zlata in srebra in dragega kamenja in biserov in tenčice in bagra in svile in škrlata, in vsakterega lesa dišečega in vsakterega orodja slonokoščenega in vsakterega orodja iz lesa predragega in brona in železa in marmorja,

¹³og kanel og hårsalve og røkelse og myrra og virak og vin og olje og fint mel og hvete og storfe og får og hester og vogner og træler og menneskesjeler.

¹³in sladke skorje in tujih korenin in dišav in mire in kadila, in vina in olja in bele moke in pšenice, in goved in ovac, in konj in voz in sužnjev in duš človeških.

¹⁴Og den frukt som din sjel hadde lyst til, er blitt borte for dig, og alt det fete og glimrende er blitt borte for dig, og aldri mere skal nogen finne det igjen.

¹⁴In sadje, ki si ga je želela duša tvoja, je odšlo od tebe, in vse tolsto in sijajno ti je izginilo, in nikdar več jih nihče ne najde.

¹⁵De som handler med slikt, de som er blitt rike ved henne, skal stå langt borte av frykt for hennes pine og gråte og sørge og si:

¹⁵Trgovci s temi rečmi, ki so obogateli od nje, bodo stali oddaleč v strahu pred muko njeno, jokajoč in žalujoč in govoreč:

¹⁶Ve, ve den store by, som var klædd i fint lin og purpur og skarlagen og lyste av gull og edelstener og perler, at så stor en rikdom er ødelagt i én time!

¹⁶Gorje, gorje, mesto véliko, ki je bilo oblečeno v tenčico in v bager in škrlat in pozlačeno z zlatom in dragim kamenjem in biseri!

¹⁷Og hver styrmann og hver skibsfører og alle sjøfolk og alle de som ferdes på havet, stod langt borte

¹⁷kajti v eni uri je izničeno toliko bogastvo. In vsi krmarji in vsak, kdor se kam vozi v ladji, in brodniki in katerikoli imajo opravila na morju, so stali oddaleč

¹⁸og ropte da de så røken av hennes brand, og sa: Hvem er lik den store by?

¹⁸in vpili, videč dim požara njenega, in govorili: Katero je enako temu mestu vélikemu?

¹⁹Og de kastet støv på sine hoder og ropte med gråt og sorg og sa: Ve, ve den store by, hvor alle som har skib i sjøen, er blitt rike av dens kostbarheter, at den er lagt øde i en time!

¹⁹In vrgli so si prahu na glave in so vpili, jokajoč in žalujoč in govoreč: Gorje, gorje, mesto véliko, v katerem so obogateli vsi, ki imajo ladje na morju, vsled potratnosti njegove! kajti v eni uri je opustošeno.

²⁰Fryd dig over den, du himmel, og I hellige, og I apostler og profeter, fordi Gud har holdt dom over den for eder!

²⁰Veselite se njega, nebesa, in svetniki in apostoli in proroki, ker je Bog sodil sodbo vašo nad njim.

²¹Og en veldig engel løftet en sten som en stor kvernsten og kastet den i havet og sa: Så skal Babylon, den store by, kastes ned med hast og ikke finnes mere.

²¹In en angel, močan, je vzdignil kamen, velik kakor mlinski kamen, in ga vrgel v morje, rekoč: Tako siloma bo doli vržen Babilon, mesto veliko, in ne bode ga več.

²²Og lyd av harpespillere og sangere og fløitespillere og basunblåsere skal ikke mere høres i dig, og ingen som driver nogen kunst, skal mere finnes i dig, og lyd av kvern skal ikke mere høres i dig,

²²In glas citralcev in godcev in piskačev in trobentačev se ne bo nikdar več slišal v tebi, in noben umetnik kake umetnosti se ne prikaže nikdar več v tebi, in mlina glas se ne bo nikdar več čul v tebi,

²³og lys av lampe skal ikke mere skinne i dig, og røst av brudgom og brud skal ikke mere høres i dig; for dine kjøbmenn var stormennene på jorden, fordi alle folk blev ført vill ved din trolldom.

²³in svetilnice luč nikoli več ne bo svetila v tebi, in glas ženina in neveste se ne bo nikdar več čul v tebi; kajti trgovci tvoji so bili velikaši zemlje; in s čarodejstvom tvojim so bili zapeljani vsi narodi.In v njem se je našla kri prorokov in svetnikov in vseh, ki so bili zaklani na zemlji.

²⁴Og i den blev funnet blod av profeter og hellige og av alle dem som er myrdet på jorden.

²⁴In v njem se je našla kri prorokov in svetnikov in vseh, ki so bili zaklani na zemlji.