¹Paulus, Jesu Kristi tjener, kalt til apostel, utkåret til å forkynne Guds evangelium,

¹Pavel, hlapec Jezusa Kristusa, poklican apostol, odločen za evangelij Božji,

²som han forut lovte ved sine profeter i hellige skrifter,

²ki ga je Bog prej obljubil po prorokih svojih v svetih pismih

³om hans Sønn, som efter kjødet er kommet av Davids ætt,

³o svojem Sinu, rojenem iz semena Davidovega po mesu,

⁴som efter hellighets ånd er godtgjort å være Guds veldige Sønn ved opstandelsen fra de døde, Jesus Kristus, vår Herre,

⁴postavljenem [Drugi prelagajo: izkazanem, ali: določenem.] za Sina Božjega v moči po duhu svetosti na podlagi vstajenja od mrtvih, o Jezusu Kristusu, Gospodu našem.

⁵ved hvem vi fikk nåde og apostelembede for å virke troens lydighet blandt alle hedningefolkene til hans navns ære,

⁵Po njem smo prejeli milost in apostolstvo, da se razširi poslušnost veri med vsemi narodi zaradi imena njegovega,

⁶blandt hvilke også I er kalt til Jesus Kristus

⁶ki ste med njimi tudi vi, poklicani Jezusa Kristusa;

⁷- til alle Guds elskede, kalte, hellige som er i Rom: Nåde være med eder og fred fra Gud vår Fader og den Herre Jesus Kristus!

⁷vsem, ki so v Rimu, ljubljencem Božjim, poklicanim svetim: Milost vam bodi in mir od Boga Očeta našega in Gospoda Jezusa Kristusa.

⁸Først takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for eder alle, fordi eders tro er navnkundig i hele verden.

⁸Najprej zahvaljujem Boga svojega po Jezusu Kristusu za vse vas, da se o veri vaši oznanja po vsem svetu.

⁹For Gud, som jeg tjener i min ånd i hans Sønns evangelium, er mitt vidne hvor uavlatelig jeg kommer eder i hu,

⁹Kajti priča mi je Bog, ki mu služim v duhu svojem v evangeliju Sina njegovega, kako se vas neprenehoma spominjam, vsekdar v svojih molitvah proseč,

¹⁰idet jeg alltid i mine bønner beder om at jeg dog endelig engang ved Guds vilje må få lykke til å komme til eder.

¹⁰da bi se mi kako že posrečilo po volji Božji priti k vam.

¹¹For jeg lenges efter å se eder, så jeg kunde la eder få del med mig i nogen åndelig nådegave, forat I kunde styrkes,

¹¹Zakaj močno vas želim videti, da bi vam podelil kak duhovni dar v potrjenje vaše;

¹²det vil si at jeg hos eder kunde vederkveges sammen med eder ved den felles tro, eders og min.

¹²a to je, da se sredi vas porazveselim z vami vred, po skupni, vaši in svoji veri.

¹³Og jeg vil ikke, brødre, at I skal være uvitende om at jeg ofte har satt mig fore å komme til eder - men jeg er blitt hindret inntil nu - forat jeg kunde ha nogen frukt også blandt eder likesom blandt de andre hedningefolk.

¹³Nočem pa, bratje, da bi ne vedeli, da sem se mnogokrat namenil priti k vam (pa sem bil zadržan do sedaj), da bi kaj sadu dobil tudi med vami, enako kakor med drugimi pogani.

¹⁴Jeg står i gjeld både til grekere og til barbarer, både til vise og uvise;

¹⁴Dolžnik sem enako vsem: Grkom in divjakom, modrim in neumnim.

¹⁵således er jeg for min del villig til å forkynne evangeliet også for eder i Rom.

¹⁵Tako torej, kar se mene tiče, sem voljan oznanjati evangelij tudi vam, ki ste v Rimu.

¹⁶For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; for det er en Guds kraft til frelse for hver den som tror, både for jøde først og så for greker;

¹⁶Kajti ne sramujem se evangelija, ker je moč Božja v zveličanje vsakemu, ki veruje, Judu najprej, pa tudi Grku.

¹⁷for i det åpenbares Guds rettferdighet av tro til tro, som skrevet er: Den rettferdige, ved tro skal han leve.

¹⁷Zakaj pravičnost Božja se v njem razodeva iz vere v vero, kakor je pisano: „A pravičnik bo živel iz vere“.

¹⁸For Guds vrede åpenbares fra himmelen over all ugudelighet og urettferdighet hos mennesker som holder sannheten nede i urettferdighet;

¹⁸Razodeva se namreč jeza Božja z neba nad vsako brezbožnostjo in krivičnostjo ljudi, ki zadržujejo resnico v krivici,

¹⁹for det som en kan vite om Gud, ligger åpent for dem, for Gud har åpenbaret dem det.

¹⁹ker to, kar more biti znano o Bogu, je v njih vesti očitno; Bog jim je to namreč razodel.

²⁰For hans usynlige vesen, både hans evige kraft og hans guddommelighet, er synlig fra verdens skapelse av, idet det kjennes av hans gjerninger, forat de skal være uten undskyldning,

²⁰Kajti kar se od njega ne more videti, njegova večna moč in božanstvo, to se od ustvarjenja sveta zaznava z umom in vidi po njegovih delih, tako da se ne morejo izgovarjati.

²¹fordi de, enda de kjente Gud, dog ikke æret eller takket ham som Gud, men blev dårlige i sine tanker, og deres uforstandige hjerte blev formørket.

²¹Ker vkljub temu, da so spoznali Boga, ga niso slavili kot Boga, niti se mu zahvalili, temuč so zabredli v ničeve misli in njih nerazumno srce je potemnelo.

²²Mens de gjorde sig til av å være vise, blev de dårer,

²²Izdajajoč se za modre, so postali nespametni

²³og byttet den uforgjengelige Guds herlighet bort mot et billede, en avbildning av et forgjengelig menneske og av fugler og av firføtte dyr og av krypdyr.

²³in zamenili so slavo netrohljivega Boga s podobo obraza trohljivega človeka in ptic in četveronogih živali in lazečih zveri.

²⁴Derfor overgav også Gud dem i deres hjerters lyster til urenhet, til å vanære sine legemer sig imellem,

²⁴Zato jih je tudi izročil Bog, v željah njih src, v nečistost, da se skrunijo njih telesa med njimi samimi;

²⁵de som byttet Guds sannhet bort mot løgn og æret og dyrket skapningen fremfor skaperen, han som er velsignet i evighet. Amen.

²⁵ki so zamenili resnico Božjo z lažjo in so izkazali večjo čast in službo stvoru nego Stvarniku, ki je hvaljen na veke. Amen.

²⁶Derfor overgav Gud dem til skammelige lyster; for både deres kvinner forvendte den naturlige bruk til den unaturlige,

²⁶Zato jih je izročil Bog v sramotne strasti: kajti njih ženske so premenile naravno upotrebljevanje v protinaravno,

²⁷og på samme vis forlot også mennene den naturlige bruk av kvinnen og brente i sin lyst efter hverandre, så at menn drev skjenselsverk med menn, og fikk på sig selv det vvederlag for sin forvillelse som rett var.

²⁷a enako so tudi moški zavrgli naravno upotrebljevanje ženske in se vneli v svoji želji drug za drugega ter počenjali nesramnosti moški z moškimi. In tako so prejemali zasluženo plačilo svoje zmote sami na sebi.

²⁸Og likesom de ikke brydde sig om å eie Gud i kunnskap, så overgav Gud dem til et sinn som intet duer, så de gjorde det usømmelige:

²⁸In kakor niso marali Boga imeti v spoznanju, tako jih je Bog izročil popačeni pameti, da so delali, kar ni spodobno,

²⁹fulle av all urettferdighet, vanart, havesyke, ondskap; fulle av avind, mord, trette, svik, list;

²⁹ter so bili napolnjeni vsakršne krivice, malopridnosti, lakomnosti, hudobnosti, polni zavisti, ubojstva, prepira, zvijače, zlobnosti;

³⁰øretutere, baktalere, gudsforhatte, voldsmenn, overmodige, storskrytere, opfinnsomme til ondt; ulydige mot foreldre,

³⁰prišeptavalci, obrekovalci, sovražni Bogu, grozovitniki, ošabneži, bahači, izmišljevalci hudega, roditeljem nepokorni,

³¹uforstandige, upålitelige, ukjærlige, ubarmhjertige;

³¹nerazumni, verolomni, brez ljubezni, neusmiljeni,ki, čeprav dobro poznajo pravno naredbo Božjo, da so vredni smrti, kateri tako delajo, takisto ne samo počenjajo, ampak tudi še hvalijo te, ki tako delajo.

³²slike som godt kjenner Guds dom at de som gjør sådant, fortjener døden, og dog ikke bare gjør det, men endog holder med dem som gjør det.

³²ki, čeprav dobro poznajo pravno naredbo Božjo, da so vredni smrti, kateri tako delajo, takisto ne samo počenjajo, ampak tudi še hvalijo te, ki tako delajo.