¹Eller vet I ikke, brødre - jeg taler jo til slike som kjenner loven - at loven hersker over mennesket så lenge det lever?

¹Ali pa ne veste, bratje (govorim namreč tistim, ki poznajo postavo), da postava gospoduje človeku, kolikor časa živi?

²Den gifte kvinne er jo ved loven bundet til sin mann så lenge han lever; men dersom mannen dør, er hun løst fra loven som bandt henne til mannen.

²Kajti omožena žena je s postavo privezana na moža, dokler on živi; če ji pa mož umre, je oproščena postave moža.

³Derfor skal hun kalles en horkvinne om hun, mens mannen lever, ekter en annen mann; men dersom mannen dør, er hun fri fra loven, så hun ikke blir en horkvinne om hun ekter en annen mann.

³Zato se bo torej prešeštnica imenovala, če postane žena drugemu možu, dokler njen mož živi; če pa mož umre, je prosta postave, da ne bo prešeštnica, če se omoži z drugim.

⁴Derfor, mine brødre, døde også I fra loven ved Kristi legeme, forat I skulde høre en annen til, ham som er opstanden fra de døde, så vi kan bære frukt for Gud.

⁴Tako, bratje moji, ste tudi vi umrli postavi po smrti telesa Kristusovega, da boste zvezani z drugim, s tistim namreč, ki je iz mrtvih vstal, da sad obrodimo Bogu.

⁵For da vi var i kjødet, virket de syndige lyster, som vaktes ved loven, således i våre lemmer at vi bar frukt for døden;

⁵Kajti ko smo bili v mesu, so delovale v naših udih grešne strasti, zbujene po postavi, da obrode sad smrti.

⁶men nu er vi løst fra loven, idet vi er død fra det som vi var fanget under, så vi tjener i Åndens nye vesen, og ikke i bokstavens gamle vesen.

⁶Sedaj pa smo oproščeni postave, ko smo odmrli temu, kar nas je vezalo, tako da služimo v novosti duha in ne v starini črke.

⁷Hvad skal vi da si? er loven synd? Langt derifra! men jeg kjente ikke synden uten ved loven; for begjærligheten kjente jeg ikke dersom ikke loven hadde sagt: Du skal ikke begjære.

⁷Kaj torej porečemo? da je postava greh? Nikakor ne! Ali greha nisem spoznal, razen po postavi. Saj tudi za poželenje ne bi bil vedel, ko bi postava ne velela: Ne poželi!

⁸Men synden tok anledning av budet og virket alskens begjærlighet i mig; for uten lov er synden død.

⁸Ko je pa priložnost dobil greh, je po zapovedi napravil v meni vsakršno poželenje; zakaj greh brez postave je mrtev.

⁹Jeg levde en tid uten lov; men da budet kom, blev synden levende igjen,

⁹Jaz pa sem živel brez postave nekdaj; ali ko je prišla zapoved, je greh oživel,

¹⁰jeg derimot døde; og budet, som var til liv, det blev funnet å være mig til død;

¹⁰jaz pa sem umrl; in pokazalo se je, da mi je ta zapoved, ki naj bi bila za življenje, za smrt.

¹¹for synden tok anledning av budet og dåret og drepte mig ved det.

¹¹Zakaj greh, dobivši priložnost, me je po zapovedi ukanil in ž njo umoril.

¹²Så er da loven hellig, og budet hellig og rettferdig og godt.

¹²Tako je postava res sveta, in zapoved je sveta in pravična in dobra.

¹³Er da det som er godt, blitt mig til død? Langt derifra! men det var synden, forat den skulde vise sig som synd, idet den voldte mig døden ved det som er godt - forat synden skulde bli overvettes syndig ved budet.

¹³Ali je torej to, kar je dobro, meni postalo smrt? Nikakor ne! Temuč greh mi je postal smrt, da se pokaže kot greh, pripravljajoč mi z dobrim smrt, da tako postane greh čez mero grešen po zapovedi.

¹⁴For vi vet at loven er åndelig; jeg derimot er kjødelig, solgt under synden;

¹⁴Vemo namreč, da je postava duhovna, a jaz sem mesen, suženjski prodan grehu.

¹⁵for hvad jeg gjør, vet jeg ikke; for jeg gjør ikke det som jeg vil; men det som jeg hater, det gjør jeg.

¹⁵Kajti kar delam, ne umejem: ker kar hočem, tega ne delam, nego kar sovražim, to delam.

¹⁶Men gjør jeg det som jeg ikke vil, da vidner jeg jo med loven at den er god;

¹⁶Če pa to delam, česar nočem, pritrjujem postavi, da je dobra.

¹⁷men nu er det ikke mere jeg som gjør det, men synden, som bor i mig.

¹⁷Sedaj pa ne delam tega več jaz, temuč v meni prebivajoči greh.

¹⁸For jeg vet at i mig, det er i mitt kjød, bor intet godt; for viljen har jeg, men å gjøre det gode makter jeg ikke;

¹⁸Kajti vem, da ne prebiva v meni, to je, v mojem mesu, dobro. Hoteti dobro, to je pač pri meni, ali izvrševati dobro, tega ni.

¹⁹for jeg gjør ikke det gode som jeg vil, men det onde som jeg ikke vil, det gjør jeg.

¹⁹Dobrega namreč, kar hočem, ne delam, ampak hudo, česar nočem, prav to delam.

²⁰Men gjør jeg det som jeg ikke vil, da er det ikke mere jeg som gjør det, men synden, som bor i mig.

²⁰Če pa to delam, česar nočem, ne delam tega več jaz, temuč v meni prebivajoči greh.

²¹Så finner jeg da den lov for mig, jeg som vil gjøre det gode, at det onde ligger mig for hånden;

²¹Kaže se mi torej ta postava: kadar hočem dobro delati, se me drži hudo.

²²for jeg har lyst til Guds lov efter mitt innvortes menneske,

²²Kajti veselim se postave Božje po notranjem človeku,

²³men jeg ser en annen lov i mine lemmer, som strider mot loven i mitt sinn og tar mig til fange under syndens lov, den som er i mine lemmer.

²³ali v svojih udih vidim drugačno postavo, ki se ustavlja postavi uma mojega in me ima ujetega v postavi greha, katera je v mojih udih.

²⁴Jeg elendige menneske! hvem skal fri mig fra dette dødens legeme?

²⁴Jaz nesrečni človek! kdo me otme iz telesa te smrti?Hvala bodi Bogu po Jezusu Kristusu, Gospodu našem! Tako torej jaz sam z umom služim postavi Božji, a z mesom postavi greha.

²⁵Gud være takk ved Jesus Kristus, vår Herre! - Så tjener da jeg Guds lov med mitt sinn, men syndens lov med mitt kjød.

²⁵Hvala bodi Bogu po Jezusu Kristusu, Gospodu našem! Tako torej jaz sam z umom služim postavi Božji, a z mesom postavi greha.