¹Ve den gjenstridige og urene, staden som er full av vold!

¹Gorje tisti upornici in gnusnici, temu silovitemu mestu!

²Den hører ikke på nogens røst, tar ikke mot tukt; til Herren setter den ikke sin lit, til sin Gud holder den sig ikke nær.

²Nobenega glasu ni poslušalo, za nobeno svarilo ni bilo dovzetno; v GOSPODA ni upalo, ni se bližalo svojemu Bogu.

³Høvdingene i den er brølende løver, dens dommere er som ulver om aftenen; de gjemmer ikke noget til om morgenen;

³Njegovi poglavarji sredi njega so rjoveči levi, njegovi sodniki kakor volkovi zvečer, ki še kosti ne ostavijo do jutra.

⁴dens profeter er storskrytere, troløse menn; dens prester vanhelliger det som er hellig, de gjør vold på loven.

⁴Njegovi proroki so bahavci, zvijačni možje; njegovi duhovniki skrunijo svetišče, na zlo zvijajo postavo.

⁵Herren råder der med rettferd, han gjør ikke urett; hver morgen lar han sin dom komme for lyset, det slår ikke feil. Men den urettferdige kjenner ikke til skam.

⁵GOSPOD je pravičen sredi njega, krivice ne dela nobene; vsako jutro stavi na svetlo pravico svojo, ne pogreši v tem. Krivičnik pa ne pozna sramu.

⁶Jeg har utryddet hedningefolk, deres murtinder er ødelagt; jeg har gjort deres gater øde, så ingen går gjennem dem; deres byer er herjet, så det ikke finnes folk, ikke bor nogen der.

⁶Iztrebil sem poganske narode, njih utrdbe so razvaljene; opustošil sem njih ceste, da nihče ne hodi po njih; njih mesta so razdejana, da v njih ni nikogar, nobenega prebivalca.

⁷Jeg sa: Bare du* vil frykte mig, ta mot tukt; da skal din bolig ikke bli utryddet, ikke noget skje av det jeg har besluttet mot dig. Men de har tvert imot lagt vinn på å forderve alle sine gjerninger. / {* Jerusalem; SEF 3, 1 fg.}

⁷Rekel sem temu mestu: O da bi se le balo mene, da bi sprejelo svarjenje! tedaj bi se ne smelo razdejati bivališče njegovo, izbrisalo bi se vse, kar sem določil o njem. A vendar so že zgodaj pačili vse dejanje svoje.

⁸Derfor, bi på mig, sier Herren, på den dag jeg reiser mig for å ta hærfang! For min dom er at jeg samler hedningefolk, sanker riker sammen, utøser min harme over dem, all min brennende vrede; for ved min nidkjærhets ild skal hele jorden bli fortært.

⁸Zato me čakajte, govori GOSPOD, do dne, ko vstanem, da bi plenil! Kajti sklep moj je, da zberem narode, skupim kraljestva, da izlijem nadnje srd svoj, vso gorečo jezo svojo; kajti v ognju gorečnosti moje bo požrta vsa zemlja.

⁹For da vil jeg gi folkene nye, rene leber, så de alle påkaller Herrens navn og tjener ham med ett sinn.

⁹Kajti takrat izpremenim narodom ustnice, da bodo čiste, da bi vsi klicali ime GOSPODOVO in mu služili enodušno.

¹⁰Fra landet bortenfor Etiopias elver skal de føre mine tilbedere, mitt spredte folk, som offergave til mig.

¹⁰Z one strani etiopskih rek privedejo molilce moje, hčer razkropljencev mojih, meni v darilo.

¹¹På den dag skal du ikke mere skamme dig over alle de gjerninger hvormed du forbrøt dig mot mig; for da vil jeg rydde bort hos dig dem som jubler så stolt i din midte, og du skal ikke mere ophøie dig selv på mitt hellige berg.

¹¹Tisti dan se ti ne bode treba sramovati vseh dejanj, s katerimi si se pregrešila zoper mene; kajti takrat odpravim izmed tebe ošabne širokoustneže tvoje, in se ne boš več prevzemala na gori svetosti moje.

¹²Men jeg vil levne hos dig et bøiet og ringe folk*, og de skal ta sin tilflukt til Herrens navn. / {* JES 57, 15.}

¹²In ostavim sredi tebe ponižno in ubogo ljudstvo, ti bodo upali v ime GOSPODOVO.

¹³Israels rest skal ikke gjøre urett; de skal ikke tale løgn, og det skal ikke finnes en svikefull tunge i deres munn; for de skal finne føde og leve i ro, og ingen skal forferde dem.

¹³Ostanki Izraelovi ne bodo delali krivice, ne govorili laži in v njih ustih ne bo prevarljivega jezika, temuč bodo pasli in počivali in ga ne bode, ki bi jih strašil.

¹⁴Fryd dig storlig, Sions datter! Rop høit, Israel! Gled dig og fryd dig av fullt hjerte, Jerusalems datter!

¹⁴Glasno poj, o hči sionska, ukajte, ki ste Izraelovi! veséli se in raduj iz vsega srca, hči jeruzalemska!

¹⁵Herren har tatt bort dine straffedommer, han har ryddet bort din fiende; Israels konge, Herren, er i din midte, du skal ikke mere se noget ondt.

¹⁵Odvzel je GOSPOD sodbe tvoje, odstranil sovražnika tvojega. Kralj Izraelov, Jehova, je sredi tebe, nesreče ne boš več videla nobene.

¹⁶På den dag skal det sies til Jerusalem: Frykt ikke! Sion, la ikke dine hender synke!

¹⁶Tisti dan poreko Jeruzalemu: Ne boj se! Sion, tvoje roke naj ne omagajo!

¹⁷Herren din Gud er i din midte, en kjempe som frelser; han fryder sig over dig med glede, han tier i sin kjærlighet, han jubler over dig med fryderop.

¹⁷Jehova, tvoj Bog, je sredi tebe, junak, ki hoče rešiti; veseli se te presilno, molči v ljubezni svoji, raduje se nad teboj z glasnim petjem.

¹⁸Dem som sørger for høitidens skyld*, samler jeg - de er fra dig, vanære tynger på dem. / {* fordi de ikke kan holde nogen høitid.}

¹⁸Zberem tiste, ki žalujejo po prazničnem zborovanju; iz tebe so bili, sramota jih je težila.

¹⁹Se, jeg skal på den tid ha med alle dem å gjøre som har plaget dig, og jeg vil frelse det haltende og sanke det bortdrevne, og jeg vil gjøre dem til pris og til ry over hele jorden, hvor de er blitt så vanæret.

¹⁹Glej, jaz bom ravnal tisti čas z vsemi stiskalci tvojimi, in rešim hrome in zberem izvržene in jim napravim hvalo in sloveče ime po vseh deželah, kjer so zdaj v sramoti.Tisti čas vas privedem sem in tisti čas vas zberem; kajti v sloveče ime in v hvalo vas storim med vsemi ljudstvi na zemlji, ko nazaj pripeljem ujetništvo vaše pred vašimi očmi, pravi GOSPOD.

²⁰På den tid vil jeg føre eder hit, på den tid vil jeg sanke eder; for jeg vil gjøre eder til ry og til pris blandt alle jordens folk, når jeg gjør ende på eders fangenskap for eders øine, sier Herren.

²⁰Tisti čas vas privedem sem in tisti čas vas zberem; kajti v sloveče ime in v hvalo vas storim med vsemi ljudstvi na zemlji, ko nazaj pripeljem ujetništvo vaše pred vašimi očmi, pravi GOSPOD.