¹Da Samuel blev gammel, satte han sine sønner til dommere over Israel.

¹А кад Самуило остаре, постави синове своје за судије Израиљу.

²Hans førstefødte sønn hette Joel og hans annen sønn Abia; de dømte i Be'erseba.

²А име сину његовом првенцу беше Јоило, а другом Авија, и суђаху у Вирсавеји.

³Men hans sønner vandret ikke på hans veier, men søkte bare egen vinning og tok imot gaver og bøide retten.

³Али синови његови не хођаху путевима његовим, него ударише за добитком, и примаху поклоне и извртаху правду.

⁴Da samlet alle Israels eldste sig og kom til Samuel i Rama.

⁴Тада се скупише све старешине Израиљеве и дођоше к Самуилу у Раму.

⁵Og de sa til ham: Nu er du blitt gammel, og dine sønner vandrer ikke på dine veier; så sett nu en konge over oss til å dømme oss, som alle folkene har!

⁵И рекоше му: Ето, ти си остарео, а синови твоји не ходе твојим путевима: зато постави нам цара да нам суди, као што је у свих народа.

⁶Men det ord gjorde Samuel ondt, da de sa: Gi oss en konge til å dømme oss! Og Samuel bad til Herren.

⁶Али Самуилу не би по вољи што рекоше: Дај нам цара да нам суди. И Самуило се помоли Господу.

⁷Da sa Herren til Samuel: Lyd folket i alt hvad de sier til dig! For det er ikke dig de har forkastet, men det er mig de har forkastet, så jeg ikke skal være konge over dem.

⁷А Господ рече Самуилу: Послушај глас народни у свему што ти говоре; јер не одбацише тебе него мене одбацише да не царујем над њима.

⁸Som de alltid har gjort fra den dag jeg førte dem op fra Egypten, til den dag idag, idet de forlot mig og tjente andre guder, således gjør de nu også mot dig.

⁸Како чинише од оног дана кад их изведох из Мисира до данас, и оставише ме и служише другим боговима, по свим тим делима чине и теби.

⁹Men lyd nu deres ord! Du må bare alvorlig vidne for dem og foreholde dem hvorledes han vil bære sig at den konge som kommer til å råde over dem.

⁹Зато сада послушај глас њихов; али им добро засведочи и кажи начин којим ће цар царовати над њима.

¹⁰Så sa Samuel alle Herrens ord til folket som krevde en konge av ham.

¹⁰И каза Самуило све речи Господње народу који искаше од њега цара;

¹¹Han sa: Således vil han bære sig at den konge som kommer til å råde over eder: Eders sønner vil han ta og sette dem til å stelle med sin vogn og sine hester, og de skal løpe foran hans vogn,

¹¹И рече: Ово ће бити начин којим ће цар царовати над вама: синове ваше узимаће и метати их на кола своја и међу коњике своје, и они ће трчати пред колима његовим;

¹²Og han vil sette dem til høvdinger over tusen og høvdinger over femti og til å pløie hans akrer og høste hans avling og til å gjøre hans krigsredskaper og hans kjøretøi.

¹²И поставиће их да су му хиљадници и педесетници, и да му ору њиве и жњу летину, и да му граде ратне справе и шта треба за кола његова.

¹³Eders døtre vil han ta og sette til å lage salver og til å koke og bake for ham.

¹³Узимаће и кћери ваше да му граде мирисне масти и да му буду куварице и хлебарице.

¹⁴Eders beste jorder og vingårder og oljehaver vil han ta og gi sine tjenere.

¹⁴И њиве ваше и винограде ваше и маслинике ваше најбоље узимаће и раздавати слугама својим.

¹⁵Og av eders akrer og eders vingårder vil han ta tiende og gi sine hoffmenn og sine tjenere.

¹⁵Узимаће десетак од усева ваших и од винограда ваших, и даваће дворанима својим и слугама својим.

¹⁶Eders træler og eders trælkvinner og eders beste unge menn og eders asener vil han ta og bruke til sitt arbeid.

¹⁶И слуге ваше и слушкиње ваше и младиће ваше најлепше и магарце ваше узимаће, и обртати на своје послове.

¹⁷Av eders småfe vil han ta tiende, og I selv skal være hans træler.

¹⁷Стада ће ваша десетковати и ви ћете му бити робови.

¹⁸Da skal I en dag rope til Herren for den konges skyld som I har kåret eder; men den dag skal Herren ikke svare eder.

¹⁸Па ћете онда викати, ради цара свог, ког изабрасте себи; али вас Господ неће онда услишити.

¹⁹Men folket vilde ikke høre på Samuel, de sa: Nei, vi vil ha en konge over oss.

¹⁹Али народ не хте послушати речи Самуилове, и рекоше: Не, него цар нека буде над нама,

²⁰Vi vil være som alle de andre folk; vår konge skal dømme oss, og han skal dra ut foran oss og føre våre kriger.

²⁰Да будемо и ми као сви народи; и нека нам суди цар наш и иде пред нама и води наше ратове.

²¹Da Samuel hadde hørt alle folkets ord, bar han dem frem for Herren.

²¹А Самуило чувши све речи народне, каза их Господу.

²²Og Herren sa til Samuel: Lyd deres ord og sett en konge over dem! Så sa Samuel til Israels menn: Gå hjem hver til sin by!

²²А Господ рече Самуилу: Послушај глас њихов, и постави им цара. И Самуило рече Израиљцима: Идите сваки у свој град.