¹Så holdt Josias påske for Herren i Jerusalem, og de slaktet påskelammet på den fjortende dag i den første måned.

¹И празнова Јосија у Јерусалиму пасху Господу; и клаше пасху четрнаестог дана првог месеца.

²Han satte prestene til det de skulde vareta, og styrket dem til tjenesten i Herrens hus.

²И постави свештенике у службе њихове, и утврди их да служе у дому Господњем.

³Og han sa til levittene, som lærte hele Israel, og som var helliget til Herren: Sett den hellige ark i det hus som Israels konge Salomo, Davids sønn, har bygget! I har ikke mere noget å bære på skuldrene; tjen nu Herren eders Gud og hans folk Israel!

³И рече Левитима, који учаху сав народ Израиљев и беху посвећени Господу: Наместих свети ковчег у дому који је сазидао Соломун, син Давидов цар Израиљев, не треба више да га носите на раменима; сада служите Господу Богу свом и народу Његовом Израиљу.

⁴Gjør eder rede efter eders familier, i eders skifter, således som det er foreskrevet av Israels konge David og av hans sønn Salomo,

⁴И приправите се по домовима отаца својих по редовима својим како је наредио Давид цар Израиљев и Соломун син његов.

⁵og still eder op i helligdommen efter eders brødres, det menige folks familie-avdelinger, således at det på hver av dem kommer en avdeling av en levitt-familie!

⁵И стојте у светињи по редовима домова отачких браће своје, синова народних, и по редовима домова отачких међу Левитима.

⁶Slakt så påskelammet og hellige eder og lag det til for eders brødre, så I gjør efter Herrens ord ved Moses!

⁶И тако закољите пасху, и освештајте се и приправите браћу своју да би чинили како је рекао Господ преко Мојсија.

⁷Josias gav det menige folk tretti tusen stykker småfe, lam og kje, alt sammen til påskeoffer for alle som var der, og likeledes tre tusen stykker storfe; dette gav kongen av sin egen eiendom.

⁷И Јосија даде народу од стоке јагањаца и јарића, све за пасху, свима који беху онде, на број две хиљаде и шест стотина, и три хиљаде говеда, све од царевог блага.

⁸Og hans høvdinger gav frivillige gaver til folket, til prestene og levittene; Hilkias og Sakarja og Jehiel, forstanderne for Guds hus, gav prestene to tusen og seks hundre stykker småfe til påskeoffer og tre hundre stykker storfe.

⁸И кнезови његови дадоше драговољно народу, свештеницима и Левитима: Хелкија и Захарија и Јехило старешине у дому Божијем дадоше свештеницима за пасху две хиљаде и шест стотина јагањаца и јарића и три стотине говеда.

⁹Og Konanja og hans brødre Semaja og Netanel, og Hasabja og Je'iel og Josabad, de øverste blandt levittene, gav levittene fem tusen stykker småfe til påskeoffer og fem hundre stykker storfe.

⁹Хонанија и Семаја и Натанаило браћа његова, и Асавија и Јеило и Јозавад, поглавари левитски дадоше Левитима за пасху пет хиљада јагањаца и јарића, и пет стотина говеда.

¹⁰Således kom tjenesten i sin rette skikk, og prestene stod på sin plass og likeså levittene efter sine skifter, således som kongen hadde befalt.

¹⁰И кад би спремљено за службу, стадоше свештеници на своје место и Левити у редовима својим по заповести царевој.

¹¹De* slaktet påskelammene, og prestene sprengte blodet, som de rakte dem, og levittene flådde dem. / {* levittene; 2KR 30, 16.}

¹¹И клаху пасху, и свештеници кропљаху крвљу примајући из њихових руку, а Левити дераху.

¹²Så skilte de fra brennofferet* og gav det til det menige folk efter deres familie-avdelinger, så de kunde ofre det til Herren, som foreskrevet er i Mose bok. På samme måte gjorde de også med storfeet. / {* de stykker som skulde ofres som brennoffer.}

¹²И одвојише жртву паљеницу да даду народу по редовима домова отачких да се принесе Господу, како је написано у књизи Мојсијевој. Тако учинише и с говедима.

¹³Påskelammet stekte de over ilden, som foreskrevet var, og offerkjøttet* kokte de i gryter, kjeler og panner og skyndte sig å bære det ut til hele det menige folk. / {* 2KR 35, 7-9.}

¹³И пекоше пасху на огњу по обичају; а друге посвећене ствари куваше у лонцима и у котловима и у тавама, и раздаваше брзо свему народу.

¹⁴Så laget de det til for sig selv og for prestene; for prestene, Arons sønner, holdt helt til om natten på med å ofre fettstykkene av brennofferet; derfor laget levittene det til for sig selv og for prestene, Arons sønner.

¹⁴Потом готовише себи и свештеницима; јер свештеници синови Аронови имаху посла око жртава паљеница и претилина до ноћи; зато Левити готовише и себи и свештеницима синовима Ароновим.

¹⁵Sangerne, Asafs sønner, stod på sin plass, således som David og Asaf og Heman og kongens seer Jedutun hadde foreskrevet, og dørvokterne ved hver sin port; de hadde ikke nødig å gå fra sin tjeneste, for deres brødre, de andre levitter, laget til for dem.

¹⁵И певачи синови Асафови стајаху на свом месту по заповести Давидовој и Асафовој и Емановој и Једутуна видеоца царевог; и вратари на свим вратима; не мицаху се од службе своје, него браћа њихова, остали Левити, готовише им.

¹⁶Således kom hele Herrens tjeneste den dag i sin rette skikk, og de holdt påske og ofret brennoffere på Herrens alter, således som kong Josias hadde befalt.

¹⁶Тако би уређена сва служба Господња у онај дан да се прослави пасха и принесу жртве паљенице на олтару Господњем по заповести цара Јосије.

¹⁷De av Israels barn som var til stede, holdt dengang påske og de usyrede brøds høitid i syv dager.

¹⁷И празноваше синови Израиљеви који се нађоше онде пасху у то време и празник пресних хлебова седам дана.

¹⁸En påske som denne var ikke blitt holdt i Israel siden profeten Samuels dager, heller ikke hadde nogen av Israels konger holdt en påske som den Josias og prestene og levittene og hele Juda og de av Israel som var til stede, og Jerusalems innbyggere nu holdt.

¹⁸И не би пасха празнована као ова у Израиљу од времена Самуила пророка, нити који од царева Израиљевих празнова пасху као што је празнова Јосија са свештеницима и Левитима и са свим Јудом и Израиљем што га се нађе, и с Јерусалимљанима.

¹⁹Det var først i det attende år av Josias' regjering at en sådan påske blev holdt.

¹⁹Осамнаесте године царовања Јосијиног празнована би та пасха.

²⁰En tid efterat alt dette hadde gått for sig, og da Josias hadde fått huset i stand, drog kongen i Egypten Neko op for å stride ved Karkemis ved Frat; og Josias drog ut mot ham.

²⁰После свега тога, кад Јосија уреди дом, дође Нехаон цар мисирски да бије Харкемис на Ефрату, и Јосија изиђе преда њ.

²¹Da sendte Neko bud til ham og lot si: Hvad har jeg med dig å gjøre, Judas konge? Det er ikke mot dig jeg kommer idag, men mot det kongehus som jeg stadig ligger i krig med*, og Gud har sagt at jeg skulde være snar. La være å stride mot Gud! Han er med mig. Ta dig i vare så han ikke ødelegger dig! / {* d.e. mot Assyrias konge, 2KG 23, 29.}

²¹А он посла к њему посланике и поручи: Шта ја имам с тобом, царе Јудин? Не идем ја данас на тебе, него на дом који војује на мене, и Бог ми је заповедио да похитам. Прођи се Бога који је са мном, да те не убије.

²²Men Josias vendte ikke om fra ham; han forklædde sig og vilde stride med ham og hørte ikke på Nekos ord, som kom fra Guds munn, men drog ut for å stride med ham i Megiddo-dalen.

²²Али се Јосија не одврати од њега, него се преобуче да се бије с њим, и не послуша речи Нехаонове из уста Божјих, него дође да се побије у пољу мегидонском.

²³Men bueskytterne rammet kong Josias; da sa kongen til sine tjenere: Før mig bort! Jeg er hårdt såret.

²³И стрелци устрелише цара Јосију, и цар рече слугама својим: Извезите ме одавде, јер сам љуто рањен.

²⁴Hans tjenere bar ham da bort fra vognen og kjørte ham på en annen av hans vogner til Jerusalem; der døde han og blev begravet i sine fedres graver; og hele Juda og Jerusalem sørget over Josias.

²⁴И скидоше га слуге његове с кола, и метнуше на друга кола која имаше, и одвезоше га у Јерусалим; и умре, и би погребан у гробљу отаца својих. И сав Јуда и Јерусалим плака за Јосијом.

²⁵Og Jeremias kvad en klagesang over Josias, og alle sangerne og sangerinnene talte i sine klagesanger om Josias, og det har de gjort like til denne dag; det blev til en fast skikk i Israel å synge disse sanger, og de finnes opskrevet blandt klagesangene.

²⁵И пророк Јеремија нарица за Јосијом. И сви певачи и певачице спомињаше у тужбалицама својим Јосију до данашњег дана, и уведоше их у обичај у Израиљу, и ето написане су у плачу.

²⁶Hvad som ellers er å fortelle om Josias og om de fromme gjerninger han gjorde i lydighet mot det som skrevet er i Herrens lov,

²⁶А остала дела Јосијина и милостиње његове, како пише у закону Господњем,

²⁷hvad som er å fortelle om ham, både i hans første og i hans senere dager, det er opskrevet i boken om Israels og Judas konger.

²⁷Дела његова прва и последња, ето записана су у књизи о царевима Израиљевим и Јудиним.