¹Men som medarbeidere formaner vi eder også at I ikke forgjeves må ta imot Guds nåde.

¹Молимо вас, пак, као помагачи да не примите узалуд благодат Божију.

²Han sier jo: På den tid som behaget mig, bønnhørte jeg dig, og på frelsens dag kom jeg dig til hjelp. Se, nu er en velbehagelig tid, se, nu er frelsens dag!

²Јер Он говори: У време најбоље послушах те, и у дан спасења помогох ти. Ево сад је време најбоље, ево сад је дан спасења!

³Og vi gir ikke i noget stykke noget anstøt, forat ikke tjenesten skal bli lastet,

³Никакво ни у чему не дајете спотицање, да се служба не куди;

⁴men viser oss i alt som Guds tjenere: ved stort tålmod i trengsler, i nød, i angst,

⁴Него у свему покажите се као слуге Божије, у трпљењу многом, у невољама, у бедама, у теснотама,

⁵under slag, i fengsler, i oprør, i strengt arbeid, i nattevåk, i faste;

⁵У ранама, у тамницама, у бунама, у трудовима, у неспавању, у посту,

⁶ved renhet, ved skjønnsomhet, ved langmodighet, ved godhet, ved den Hellige Ånd, ved uskrømtet kjærlighet,

⁶У чистоти, у разуму, у подношењу, у доброти, у Духу светом, у љубави истинитој,

⁷ved sannhets ord, ved Guds kraft, ved rettferds våben på høire og venstre side;

⁷У речи истине, у сили Божјој, с оружјем правде и надесно и налево,

⁸i ære og vanære, med ondt rykte og godt rykte, som forførere og dog sanndrue,

⁸Славом и срамотом, куђењем и похвалом, као варалице и истинити,

⁹som ukjente og dog velkjente; som de som dør, og se, vi lever, som de som refses og dog ikke ihjelslåes,

⁹Као незнани и познати, као они који умиру и ево смо живи, као накажени, а не уморени,

¹⁰som bedrøvede, men alltid glade, som fattige, som dog gjør mange rike, som de som intet har og dog eier alt.

¹⁰Као жалосни, а који се једнако веселе, као сиромашни, а који многе обогаћавају, као они који ништа немају а све имају.

¹¹Vår munn er oplatt mot eder, I korintiere, vårt hjerte har utvidet sig.

¹¹Уста наша отворише се к вама, Коринћани, и срце наше распространи се.

¹²I har ikke trangt rum hos oss, men det er trangt i eders hjerte.

¹²Вама није тесно место у нама, али вам је тесно у срцима вашим.

¹³Men like for like - jeg taler som til barn - utvid også I eders hjerter!

¹³А да ми вратите (као деци говорим), распространите се и ви.

¹⁴Dra ikke i fremmed åk med vantro! for hvad samlag har rettferd med urett, eller hvad samfund har lys med mørke?

¹⁴Не вуците у туђем јарму неверника; јер шта има правда с безакоњем? Или какву заједницу има видело с тамом?

¹⁵Og hvad samklang er det mellem Kristus og Belial, eller hvad lodd og del har en troende med en vantro?

¹⁵Како ли се слаже Христос с Велијаром? Или какав удео има верни с неверником?

¹⁶Og hvad enighet er det mellem Guds tempel og avguder? Vi er jo den levende Guds tempel, som Gud har sagt: Jeg vil bo iblandt dem og ferdes iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skal være mitt folk.

¹⁶Или како се удара црква Божја с идолима? Јер сте ви цркве Бога Живога, као што рече Бог: Уселићу се у њих, и живећу у њима, и бићу им Бог, и они ће бити мој народ.

¹⁷Derfor, gå ut fra dem og skill eder fra dem, sier Herren, og rør ikke ved urent, så skal jeg ta imot eder,

¹⁷Зато изиђите између њих и одвојте се, говори Господ, и не дохватајте се до нечистоте, и ја ћу вас примити,

¹⁸og jeg vil være eder en far, og I skal være mig sønner og døtre, sier Herren, den Allmektige.

¹⁸И бићу вам Отац, и ви ћете бити моји синови и кћери, говори Господ Сведржитељ.