¹Da Akasjas mor Atalja fikk vite at hennes sønn var død, tok hun sig for å utrydde hele den kongelige ætt.

¹А Готолија, мати Охозијина, видевши да јој погибе син уста и поби сав род царски.

²Men Akasjas søster Joseba, kong Jorams datter, tok Joas, Akasjas sønn, og førte ham hemmelig bort fra kongesønnene som skulde drepes, og førte ham og hans amme inn i sengekammeret*. Således skjulte de ham for Atalja, så han ikke blev drept. / {* d.e. det kammer hvor sengklærne blev opbevart.}

²Али Јосавеја, кћи цара Јорама сестра Охозијина, узе Јоаса сина Охозијиног, и украде га између синова царевих, које убијаху, и с дојкињом његовом сакри га од Готолије у ложницу, те не погибе.

³Siden var han hos henne i Herrens hus og blev holdt skjult i seks år, mens Atalja regjerte i landet.

³И би сакривен с њом у дому Господњем шест година, а Готолија цароваше у земљи.

⁴Men i det syvende år sendte Jojada bud efter livvaktens høvedsmenn og lot dem komme inn til sig i Herrens hus og gjorde en pakt med dem og tok dem i ed der i Herrens hus og viste dem kongens sønn.

⁴А седме године посла Јодај и дозва стотинике и војводе и војнике, и уведе их к себи у дом Господњи, и ухвати веру с њима, и закле их у дому Господњем, и показа им сина царевог.

⁵Og han bød dem og sa: Hør nu hvad I skal gjøre: Den ene tredjedel av eder skal tiltrede vakten på sabbaten og holde vakt ved kongens hus,

⁵И заповеди им говорећи: Ово учините: вас трећина, који долазите у суботу, нека чувају стражу у двору царском.

⁶og den annen tredjedel i Surporten og den tredje tredjedel i porten bak drabantene; således skal I holde vakt ved huset og avstenge det;

⁶А трећина нека буде на вратима сурским, а трећина на вратима која су иза војника; и чувајте дом од силе.

⁷men de to deler av eder, de som treder av på sabbaten, de skal holde vakt i Herrens hus hos kongen.

⁷А два дела вас свих који одлазе у суботу нека чувају стражу у дому Господњем око цара.

⁸I skal stille eder rundt omkring kongen, hver mann med våben i hånd, og den som vil trenge inn i rekkene, skal drepes; I skal være om kongen, bade når han går ut, og når han går inn.

⁸И опколите цара сваки са својим оружјем у руци, и ко би навалио међу врсте нека се погуби, и будите с царем кад стане излазити и улазити.

⁹Høvedsmennene gjorde aldeles som presten Jojada bød dem; de tok hver sine menn, både dem som tiltrådte på sabbaten, og dem som trådte av på sabbaten, og kom til presten Jojada.

⁹И стотиници учинише све како заповеди Јодај свештеник; и узеше сваки своје људе који долажаху у суботу с онима који одлажаху у суботу, и дођоше к свештенику Јодају.

¹⁰Og presten gav høvedsmennene de spyd og skjold som hadde tilhørt kong David, og som var i Herrens hus.

¹⁰И свештеник даде стотиницима копља и штитове цара Давида, што беху у дому Господњем.

¹¹Og drabantene stod opstilt, hver mann med våben i hånd, fra husets høire side til husets venstre side bortimot alteret og bortimot huset rundt omkring kongen.

¹¹И војници стадоше сваки са својим оружјем у руци од десне стране дома до леве стране дома према олтару и према дому око цара.

¹²Så førte han kongesønnen ut og satte kronen på ham og overgav ham vidnesbyrdet*, og de gjorde ham til konge og salvet ham; og de klappet i hendene og ropte: Kongen leve! / {* loven, 5MO 17, 18 fg.}

¹²Тада изведе сина царевог, и метну му венац на главу, и даде му сведочанство, и поставише га царем, и помазаше га, и пљескајући рукама говораху: Да живи цар!

¹³Da Atalja hørte drabantenes og folkets rop, gikk hun inn i Herrens hus til folket.

¹³А кад Готолија чу вику народа, који се стецаше, дође к народу у дом Господњи;

¹⁴Der fikk hun se at kongen stod på forhøiningen, som skikk var, og høvedsmennene og trompetblåserne stod hos ham, og hele folkemengden gledet sig og støtte i trompetene; da sønderrev Atalja sine klær og ropte: Oprør, oprør!

¹⁴И погледа, и гле, цар стајаше код ступа по обичају, и кнезови и трубе око цара, и сав народ из земље радоваше се, и трубе трубљаху. Тада Готолија раздре хаљине своје и повика: Буна! Буна!

¹⁵Men presten Jojada bød høvedsmennene, dem som var satt over hæren, og sa til dem: Før henne ut mellem rekkene, og om nogen følger henne, så drep ham med sverd! For presten hadde sagt: Hun må ikke drepes i Herrens hus!

¹⁵А свештеник Јодај заповеди стотиницима који беху над војском, и рече им: Изведите је из врста напоље, и ко пође за њом погубите га мачем; јер рече свештеник: Да не погине у дому Господњем.

¹⁶Så gjorde de plass for henne til begge sider, og hun gikk den vei som hestene pleier å kjøre inn til kongens hus; og der blev hun drept.

¹⁶И начинише јој место; и кад дође на пут којим се иде у дом царски коњским вратима, онде је убише.

¹⁷Og Jojada gjorde en pakt mellem Herren og kongen og folket at de skulde være Herrens folk, og en pakt mellem kongen og folket.

¹⁷Тада Јодај учини завет између Господа и цара и народа да ће бити народ Господњи, такође и између цара и народа.

¹⁸Og hele folkemengden gikk inn i Ba'als hus og rev det ned; hans altere og hans billeder knuste de aldeles, og Ba'als prest Mattan drepte de foran alterne. Og presten satte folk til å ha tilsyn med Herrens hus.

¹⁸Потом сав народ земаљски отиде у дом Валов, и раскопаше дом и олтар, и изломише ликове његове сасвим; а Матана свештеника Валовог убише пред олтарима. А свештеник опет уреди службу у дому Господњем.

¹⁹Så tok han med sig høvedsmennene og livvakten og drabantene og hele folkemengden, og de førte kongen ned fra Herrens hus og gikk inn i kongens hus gjennem drabantenes port; og han satte sig på kongetronen.

¹⁹И узе стотинике и војводе и војнике и сав народ земаљски, и изведоше цара из дома Господњег, и уђоше у дом царски путем на врата војничка. И седе на царски престо.

²⁰Og hele folkemengden gledet sig, og byen var rolig; men Atalja hadde de drept med sverd i kongens hus.

²⁰И радоваше се сав народ земаљски, и град се умири пошто Готолију убише мачем код царског дома.

²¹Joas var syv år gammel da han blev konge.

²¹Јоасу беше седам година кад се зацари.