¹Og da pinsefestens dag var kommet, var de alle samlet på samme sted.

¹И кад се наврши педесет дана беху заједно сви апостоли једнодушно.

²Og med ett kom det en lyd fra himmelen som av et fremfarende veldig vær og fylte hele huset der de satt.

²И уједанпут постаде хука с неба као дување силног ветра, и напуни сву кућу где сеђаху;

³Og det viste sig for dem tunger likesom av ild, som skilte sig og satte sig på enhver av dem.

³И показаше им се раздељени језици као огњени; и седе по један на сваког од њих.

⁴Da blev de alle fylt med den Hellige Ånd, og de begynte å tale med andre tunger, alt efter som Ånden gav dem å tale.

⁴И напунише се сви Духа Светог, и стадоше говорити другим језицима, као што им Дух даваше те говораху.

⁵Nu bodde det i Jerusalem jøder, gudfryktige menn fra alle folkeslag under himmelen.

⁵А у Јерусалиму стајаху Јевреји људи побожни из сваког народа који је под небом.

⁶Da nu denne lyd kom, strømmet hopen sammen og blev forvirret, fordi de hørte dem tale enhver på sitt eget mål;

⁶А кад постаде овај глас, скупи се народ, и смете се: јер сваки од њих слушаше где они говоре његовим језиком.

⁷og de blev forferdet og undret sig, og sa: Men er ikke alle disse som taler, galileere?

⁷И дивљаху се и чуђаху се говорећи један другом: Нису ли ово све Галилејци што говоре?

⁸Hvorledes går det da til at vi alle hører vårt eget mål, som vi er født i,

⁸Па како ми чујемо сваки свој језик у коме смо се родили?

⁹vi partere og medere og elamitter, og vi som bor i Mesopotamia og Judea og Kappadokia, Pontus og Asia,

⁹Парћани, и Миђани, и Еламљани, и који смо из Месопотамије, и из Јудеје и Кападокије, и из Понта и Азије,

¹⁰Frygia og Pamfylia, Egypten og landskapene i Libya ved Kyrene, og vi tilreisende fra Rom,

¹⁰И из Фригије и Памфилије, из Мисира и крајева ливијских код Кирине, и путници из Рима, и Јудејци и дошљаци,

¹¹både jøder og tilhengere av jødenes tro, kretere og arabere: vi hører dem tale om Guds store gjerninger på våre tungemål?

¹¹Крићани и Арапи, чујемо где они говоре нашим језицима величине Божје.

¹²Men de blev alle forferdet og var rådville, og de sa til hverandre: Hvad kan dette være?

¹²И дивљаху се сви и не могаху се начудити говорећи један другом: Шта ће дакле ово бити?

¹³Men andre sa spottende: De er fulle av søt vin!

¹³А други подсмевајући се говораху: Накитили су се вина.

¹⁴Da stod Peter frem med de elleve, og løftet sin røst og talte til dem: I jødiske menn og alle I som bor i Jerusalem! Dette være eder vitterlig, og lån øre til mine ord!

¹⁴А Петар стаде са једанаесторицом и подиже глас свој и рече им: Људи Јудејци и ви сви који живите у Јерусалиму! Ово да вам је на знање, и чујте речи моје.

¹⁵For disse er ikke drukne, således som I mener; det er jo bare den tredje time på dagen;

¹⁵Јер ови нису пијани као што ви мислите, јер је тек трећи сат дана;

¹⁶men dette er det som er sagt ved profeten Joel:

¹⁶Него је ово оно што каза пророк Јоило:

¹⁷Og det skal skje i de siste dager, sier Gud, da vil jeg utgyde av min Ånd over alt kjød, og eders sønner og eders døtre skal tale profetiske ord, og eders unge menn skal se syner, og eders oldinger ha drømmer;

¹⁷И биће у последње дане, говори Господ, излићу од Духа свог на свако тело, и прорећи ће синови ваши и кћери ваше, и младићи ваши видеће утваре и старци ваши сниће снове;

¹⁸ja, endog over mine træler og over mine trælkvinner vil jeg i hine dager utgyde av min Ånd, og de skal tale profetiske ord.

¹⁸Јер ћу на слуге своје и на слушкиње своје у те дане излити од Духа свог, и прорећи ће.

¹⁹Og jeg vil la under skje på himmelen i det høie, og tegn på jorden i det lave: blod og ild og røkskyer;

¹⁹И даћу чудеса горе на небу и знаке доле на земљи: крв и огањ и пушење дима.

²⁰solen skal bli til mørke og månen til blod, før Herrens dag kommer, den store og herlige.

²⁰Сунце ће се претворити у таму и месец у крв пре него дође велики и славни дан Господњи.

²¹Og det skal skje: Hver den som påkaller Herrens navn, han skal bli frelst.

²¹И биће да ће се сваки спасти који призове име Господње.

²²Israelittiske menn! hør disse ord: Jesus fra Nasaret, en mann som var blitt utpekt for eder av Gud ved kraftige gjerninger og under og tegn, som Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, således som I selv vet,

²²Људи Израиљци! Послушајте речи ове: Исуса Назарећанина, човека од Бога потврђеног међу вама силама и чудесима и знацима које учини Бог преко Њега међу вама, као што и сами знате,

²³han som blev forrådt efter Guds besluttede råd og forutviden, ham slo I ihjel, idet I naglet ham til korset ved urettferdiges hender;

²³Овог одређеним саветом и промислом Божјим предана примивши, преко руку безаконика приковасте и убисте;

²⁴men Gud opreiste ham, idet han løste dødens veer, eftersom det ikke var mulig at han kunde holdes av den.

²⁴Ког Бог подиже, разрешивши везе смртне, као што не беше могуће да Га оне држе.

²⁵For David sier om ham: Jeg hadde alltid Herren for mine øine, for han er ved min høire hånd, forat jeg ikke skal rokkes;

²⁵Јер Давид говори за Њега: Господа једнако гледах пред собом: јер је с десне стране мене, да се не помакнем;

²⁶derfor gledet mitt hjerte sig og min tunge jublet, ja endog mitt kjød skal legge sig til hvile med håp;

²⁶Зато се развесели срце моје, и обрадова се језик мој, па још и тело моје почиваће у нади;

²⁷for du skal ikke forlate min sjel i dødsriket, ei heller skal du overgi din hellige til å se tilintetgjørelse;

²⁷Јер нећеш оставити душу моју у паклу, нити ћеш дати да Светац Твој види труљење.

²⁸du kunngjorde mig livets veier, du skal fylle mig med glede for ditt åsyn.

²⁸Показао си ми путеве живота: напунићеш ме весеља с лицем својим.

²⁹Brødre! la mig få lov til å tale med frimodighet til eder om patriarken David, at han både døde og blev begravet, og hans grav er iblandt oss den dag idag;

²⁹Људи браћо! Нека је слободно казати вам управо за старешину Давида да и умре, и укопан би, и гроб је његов међу нама до овог дана.

³⁰da han nu var en profet og visste at Gud med en ed hadde tilsvoret ham at av hans lends frukt vilde han sette en på hans trone,

³⁰Пророк дакле будући, и знајући да му се Бог клетвом кле од рода бедара његових по телу подигнути Христа, и посадити Га на престолу његовом,

³¹så var det om Messias' opstandelse han fremsynt talte det ord at han ikke blev forlatt i dødsriket, ei heller så hans kjød tilintetgjørelse.

³¹Предвидевши говори за васкрсење Христово да се не остави душа Његова у паклу, ни тело Његово виде труљење.

³²Denne Jesus opreiste Gud, som vi alle er vidner om.

³²Овог Исуса васкрсе Бог, чему смо ми сви сведоци.

³³Efterat han nu er ophøiet ved Guds høire hånd og av sin Fader har fått den Hellige Ånd, som var lovt, så utgjød han dette som I både ser og hører.

³³Десницом дакле Божјом подиже се, и обећање Светог Духа примивши од Оца, изли ово што ви сад видите и чујете.

³⁴For David fór ikke op til himmelen, men han sier selv: Herren sa til min herre: Sett dig ved min høire hånd,

³⁴Јер Давид не изиђе на небеса, него сам говори: Рече Господ Господу мом: Седи мени с десне стране,

³⁵til jeg får lagt dine fiender til skammel for dine føtter!

³⁵Док положим непријатеље Твоје подножје ногама Твојим.

³⁶Så skal da hele Israels hus vite for visst at Gud har gjort ham både til Herre og til Messias, denne Jesus som I korsfestet.

³⁶Тврдо дакле нека зна сав дом Израиљев да је и Господом и Христом Бог учинио овог Исуса кога ви распесте.

³⁷Men da de hørte dette, stakk det dem i hjertet, og de sa til Peter og de andre apostler: Hvad skal vi gjøre, brødre?

³⁷А кад чуше, ражали им се у срцу, и рекоше Петру и осталим апостолима: Шта ћемо чинити, људи браћо?

³⁸Peter sa da til dem: Omvend eder, og enhver av eder la sig døpe på Jesu Kristi navn til syndenes forlatelse, så skal I få den Hellige Ånds gave!

³⁸А Петар им рече: Покајте се, и да се крстите сваки од вас у име Исуса Христа за опроштење греха; и примићете дар Светог Духа;

³⁹For løftet hører eder til og eders barn og alle dem som er langt borte, så mange som Herren vår Gud kaller til.

³⁹Јер је за вас обећање и за децу вашу, и за све далеке које ће год дозвати Господ Бог наш.

⁴⁰Og med flere andre ord vidnet han og formante dem, idet han sa: La eder frelse fra denne vanartede slekt!

⁴⁰И другим многим речима сведочаше, и мољаше их говорећи: Спасите се од овог поквареног рода.

⁴¹De som nu tok imot hans ord, blev døpt, og det blev på den dag lagt til omkring tre tusen sjeler.

⁴¹Који дакле радо примише реч његову крстише се; и пристаде у тај дан око три хиљаде душа.

⁴²Og de holdt trolig fast ved apostlenes lære og ved samfundet, ved brøds-brytelsen og ved bønnene.

⁴²И осташе једнако у науци апостолској, и у заједници, и у ломљењу хлеба, и у молитвама.

⁴³Og det kom frykt over hver sjel, og mange under og tegn blev gjort ved apostlene.

⁴³И уђе страх у сваку душу; јер апостоли чинише многа чудеса и знаке у Јерусалиму.

⁴⁴Og alle de troende holdt sig sammen og hadde alt felles,

⁴⁴А сви који вероваше беху заједно, и имаху све заједно.

⁴⁵og sine eiendeler og sitt gods solgte de og delte det ut til alle, efter som nogen hadde trang til,

⁴⁵И течевину и имање продаваху и раздаваху свима као што ко требаше.

⁴⁶og idet de samdrektig hver dag stadig søkte templet og brøt brødet hjemme, nøt de sin mat med fryd og hjertets enfold,

⁴⁶И сваки дан беху једнако једнодушно у цркви, и ломљаху хлеб по кућама, и примаху храну с радошћу и у простоти срца,

⁴⁷idet de lovet Gud og hadde yndest hos hele folket. Og Herren la hver dag dem som lot sig frelse, til menigheten.

⁴⁷Хвалећи Бога, и имајући милост у свију људи. А Господ сваки дан умножаваше друштво оних који се спасаваху.