¹Så drog hele Israels barns menighet fra ørkenen Sin i dagsreiser efter Herrens befaling; de slo leir i Refidim, og folket hadde ikke vann å drikke.

¹И подиже се из пустиње Сина сав збор синова Израиљевих путем својим по заповести Господњој, и стадоше у логор у Рафидину; а онде не беше воде да народ пије.

²Da kivedes folket med Moses og sa: Gi oss vann, så vi får drikke! Moses svarte dem: Hvorfor kives I med mig? Hvorfor frister I Herren?

²И народ се свађаше с Мојсијем говорећи: Дај нам воде да пијемо. А он им рече: Што се свађате са мном? Што кушате Господа?

³Men folket tørstet efter vann og knurret mot Moses og sa: Hvorfor har du ført oss op fra Egypten for å la oss og våre barn og vår buskap dø av tørst?

³Али народ беше онде жедан воде, те викаше народ на Мојсија, и говораше: Зашто си нас извео из Мисира да нас и синове наше и стоку нашу помориш жеђу?

⁴Da ropte Moses til Herren og sa: Hvad skal jeg gjøre med dette folk? Det er ikke langt fra at de stener mig!

⁴А Мојсије завапи ка Господу говорећи: Шта ћу чинити с овим народом? Још мало па ће ме засути камењем.

⁵Og Herren sa til Moses: Gå frem foran folket og ta med dig nogen av Israels eldste, og din stav som du slo i elven med, ta den i hånden og gå!

⁵А Господ рече Мојсију: Прођи пред народ, и узми са собом старешине израиљске, и штап свој којим си ударио воду узми у руку своју, и иди.

⁶Se, jeg vil stå der foran dig på klippen ved Horeb, og du skal slå på klippen, og det skal flyte vann ut av den, så folket får drikke. Og Moses gjorde således så Israels eldste så på det.

⁶А ја ћу стајати пред тобом онде на стени на Хориву; а ти удари у стену, и потећи ће из ње вода да пије народ. И учини Мојсије тако пред старешинама израиљским.

⁷Og han kalte stedet Massa* og Meriba**, fordi Israels barn kivedes med ham, og fordi de fristet Herren og sa: Er Herren iblandt oss eller ikke? / {* fristelse.} {** kiv.}

⁷А место оно прозва Маса и Мерива зато што се свађаше синови Израиљеви и што кушаше Господа говорећи: Је ли Господ међу нама или није?

⁸Så kom Amalek og stred med Israel i Refidim.

⁸Али дође Амалик да се бије с Израиљем у Рафидину.

⁹Da sa Moses til Josva: Velg oss ut mannskap, dra så avsted og strid mot Amalek! Imorgen vil jeg stå øverst på haugen med Guds stav i min hånd.

⁹А Мојсије рече Исусу: Избери нам људе, те изађи и биј се с Амаликом; а ја ћу сутра стати на врх брда са штапом Божјим у руци.

¹⁰Og Josva gjorde som Moses hadde sagt ham, og stred mot Amalek; og Moses, Aron og Hur steg op øverst på haugen.

¹⁰И учини Исус како му рече Мојсије, и поби се с Амаликом; а Мојсије и Арон и Ор изађоше на врх брда.

¹¹Da gikk det så at så lenge Moses holdt sin hånd opløftet, hadde Israel overtaket; men når han lot sin hånd synke, da fikk Amalek overtaket.

¹¹И докле Мојсије држаше у вис руке своје, побеђиваху Израиљци, а како би спустио руке, одмах надвлађиваху Амаличани.

¹²Men da Moses' hender blev tunge, tok de en sten og la under ham, og han satte sig på den; og Aron og Hur støttet hans hender, den ene på den ene side og den andre på den andre side; så holdt hans hender sig støe helt til solen gikk ned.

¹²Али руке Мојсију отежаше, зато узеше камен и подметнуше пода њ, те седе; а Арон и Ор држаху му руке један с једне стране а други с друге, и не клонуше му руке до захода сунчаног.

¹³Og Josva hugg Amalek og hans folk ned med sverdets egg.

¹³И разби Исус Амалика и народ његов оштрим мачем.

¹⁴Og Herren sa til Moses: Skriv dette op i en bok, så I kommer det i hu, og prent det i Josvas ører! For jeg vil aldeles utslette minnet om Amalek over hele jorden.

¹⁴Потом рече Господ Мојсију: Запиши то за спомен у књигу, и кажи Исусу нека памти да ћу сасвим истребити спомен Амаликов испод неба.

¹⁵Så bygget Moses et alter og kalte det: Herren er mitt banner.

¹⁵Тада начини Мојсије олтар, и назва га: Господ, застава моја.

¹⁶Og han sa: En hånd er utrakt fra Herrens trone! Herren skal stride mot Amalek fra slekt til slekt.

¹⁶И рече: Што се рука беше подигла на престо Господњи, Господ ће ратовати на Амалика од колена до колена.