¹Da talte Gud alle disse ord og sa:

¹Тада рече Бог све ове речи говорећи:

²Jeg er Herren din Gud, som førte dig ut av Egyptens land, av trælehuset.

²Ја сам Господ Бог твој, који сам те извео из земље мисирске, из дома ропског.

³Du skal ikke ha andre guder foruten mig.

³Немој имати других богова уза ме.

⁴Du skal ikke gjøre dig noget utskåret billede eller nogen avbildning av det som er oppe i himmelen, eller av det som er nede på jorden, eller av det som er i vannet nedenfor jorden.

⁴Не гради себи лик резани нити какву слику од оног што је горе на небу, или доле на земљи, или у води, испод земље.

⁵Du skal ikke tilbede dem og ikke tjene dem; for jeg, Herren din Gud, er en nidkjær Gud, som hjemsøker fedres misgjerninger på barn inntil tredje og fjerde ledd, på dem som hater mig,

⁵Немој им се клањати нити им служити, јер сам ја Господ Бог твој, Бог ревнитељ, који походим грехе отачке на синовима до трећег и до четвртог кољена, оних који мрзе на мене;

⁶og som gjør miskunnhet mot tusen ledd, mot dem som elsker mig og holder mine bud.

⁶А чиним милост на хиљадама оних који ме љубе и чувају заповести моје.

⁷Du skal ikke misbruke Herrens, din Guds navn; for Herren vil ikke holde den uskyldig som misbruker hans navn.

⁷Не узимај узалуд име Господа Бога свог; јер неће пред Господом бити прав ко узме име Његово узалуд.

⁸Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig!

⁸Сећај се дана од одмора да га светкујеш.

⁹Seks dager skal du arbeide og gjøre all din gjerning.

⁹Шест дана ради, и свршуј све послове своје.

¹⁰Men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud; da skal du intet arbeid gjøre, hverken du eller din sønn eller din datter, din tjener eller din tjenestepike eller ditt fe eller den fremmede som er hos dig innen dine porter.

¹⁰А седми је дан одмор Господу Богу твом; тада немој радити ниједан посао, ни ти, ни син твој, ни кћи твоја, ни слуга твој, ни слушкиња твоја, ни живинче твоје, ни странац који је међу вратима твојим.

¹¹For i seks dager gjorde Herren himmelen og jorden, havet og alt det som i dem er, og han hvilte på den syvende dag; derfor velsignet Herren sabbatsdagen og helliget den.

¹¹Јер је за шест дана створио Господ небо и земљу, море и шта је год у њима; а у седми дан почину; зато је благословио Господ дан од одмора и посветио га.

¹²Hedre din far og din mor, så dine dager må bli mange i det land Herren din Gud gir dig.

¹²Поштуј оца свог и матер своју, да ти се продуже дани на земљи, коју ти да Господ Бог твој.

¹³Du skal ikke slå ihjel.

¹³Не убиј.

¹⁴Du skal ikke drive hor.

¹⁴Не чини прељубе.

¹⁵Du skal ikke stjele.

¹⁵Не кради.

¹⁶Du skal ikke si falskt vidnesbyrd mot din næste.

¹⁶Не сведочи лажно на ближњег свог.

¹⁷Du skal ikke begjære din næstes hus. Du skal ikke begjære din næstes hustru eller hans tjener eller hans tjenestepike eller hans okse eller hans asen eller noget som hører din næste til.

¹⁷Не пожели кућу ближњег свог, не пожели жену ближњег свог, ни слугу његовог, ни слушкињу његову, ни вола његовог, ни магарца његовог, нити ишта што је ближњег твог.

¹⁸Og alt folket så og hørte tordenen og luene og basunlyden og fjellet i røk; og da folket så og hørte dette, skalv de og holdt sig langt borte.

¹⁸И сав народ виде гром и муњу и трубу где труби и гору где се дими; и народ видевши то узмаче се и стаде издалека,

¹⁹Og de sa til Moses: Tal du med oss, så vil vi høre; men la ikke Gud tale med oss, forat vi ikke skal dø!

¹⁹И рекоше Мојсију: Говори нам ти, и слушаћемо; а нека нам не говори Бог, да не помремо.

²⁰Men Moses sa til folket: Frykt ikke! Gud er kommet for å prøve eder, og forat frykt for ham skal være over eder, så I ikke synder.

²⁰А Мојсије рече народу: Не бојте се, јер Бог дође да вас искуша и да вам пред очима буде страх Његов да не бисте грешили.

²¹Så blev folket stående langt borte, og Moses gikk nær til mørket hvor Gud var.

²¹И народ стајаше издалека, а Мојсије приступи к мраку у коме беше Бог.

²²Og Herren sa til Moses: Så skal du si til Israels barn: I har sett hvorledes jeg talte til eder fra himmelen.

²²И Господ рече Мојсију: Овако кажи синовима Израиљевим: видели сте где вам с неба говорих.

²³I skal ikke gjøre eder nogen gud ved siden av mig; guder av sølv eller guder av gull skal I ikke gjøre eder.

²³Не градите уза ме богове сребрне, ни богове златне не градите себи.

²⁴Et alter av jord skal du gjøre mig, og på det skal du ofre dine brennoffer og dine takkoffer, ditt småfe og ditt storfe; på ethvert sted hvor jeg lar mitt navn ihukomme, vil jeg komme til dig og velsigne dig.

²⁴Олтар од земље начини ми, на коме ћеш ми приносити жртве своје паљенице и жртве своје захвалне, ситну и крупну стоку своју. На коме год месту заповедим да се спомиње име моје, доћи ћу к теби и благословићу те.

²⁵Men dersom du vil gjøre mig et alter av sten, da skal du ikke bygge det av huggen sten; for bruker du ditt huggjern på stenene, da vanhelliger du dem.

²⁵Ако ли ми начиниш олтар од камена, немој начинити од тесаног камена; јер ако повучеш по њему гвожђем, оскврнићеш га.

²⁶Og du skal ikke gå op til mitt alter på trapper, forat ikke din blusel skal blottes over det.

²⁶Немој уз басамаке ићи к олтару мом, да се не би открила голотиња твоја код њега.