¹Da sa Herren til Moses: Se, jeg har satt dig til en Gud for Farao, og Aron, din bror, skal være din profet.

¹Ево, поставио сам те да си Бог Фараону; а Арон брат твој биће пророк твој.

²Du skal tale alt det jeg byder dig; men Aron, din bror, skal tale til Farao, og han skal la Israels barn fare ut av sitt land.

²Говорићеш све што ти заповедим; Арон, пак, брат твој говориће Фараону да пусти синове Израиљеве из земље своје.

³Men jeg vil forherde Faraos hjerte, og jeg vil gjøre mange tegn og under i Egyptens land.

³А ја ћу учинити да отврдне срце Фараону, те ћу умножити знаке своје и чудеса своја у земљи мисирској.

⁴Farao skal ikke høre på eder; men jeg vil legge min hånd på Egypten og føre mine hærer, mitt folk, Israels barn, ut av Egyptens land ved store straffedommer.

⁴И неће вас ипак послушати Фараон; а ја ћу метнути руку своју на Мисир, и извешћу војску своју, народ свој, синове Израиљеве из земље мисирске судовима великим.

⁵Og egypterne skal kjenne at jeg er Herren, når jeg rekker ut min hånd over Egypten og fører Israels barn ut fra dem.

⁵И познаће Мисирци да сам ја Господ, кад дигнем руку своју на Мисир, и изведем синове Израиљеве између њих.

⁶Og Moses og Aron gjorde dette; som Herren hadde pålagt dem, således gjorde de.

⁶И учини Мојсије и Арон, како им заповеди Господ, тако учинише.

⁷Moses var åtti år gammel, og Aron tre og åtti år, da de talte til Farao.

⁷А Мојсију беше осамдесет година, а Арону осамдесет и три године, кад говораху с Фараоном.

⁸Og Herren sa til Moses og Aron:

⁸И рече Господ Мојсију и Арону говорећи:

⁹Når Farao taler til eder og sier: La mig få se et under av eder, da skal du si til Aron: Ta din stav og kast den ned foran Farao! Og den skal bli til en slange.

⁹Кад вам каже Фараон и рече: Учините како чудо, онда реци Арону: Узми штап свој, и баци га пред Фараона; те ће се преметнути у змију.

¹⁰Så gikk Moses og Aron inn til Farao og gjorde som Herren hadde sagt; Aron kastet sin stav ned foran Farao og hans tjenere, og den blev til en slange.

¹⁰И изађоше Мојсије и Арон пред Фараона, и учинише како заповеди Господ; и баци Арон штап свој пред Фараона и пред слуге његове, и преметну се у змију.

¹¹Da lot Farao sine vismenn og trollmenn kalle, og de, Egyptens tegnsutleggere, gjorde det samme med sine hemmelige kunster;

¹¹А Фараон дозва мудраце и врачаре; те и врачари мисирски учинише тако својим врачањем.

¹²de kastet hver sin stav, og de blev til slanger; men Arons stav slukte deres staver.

¹²И бацише сваки свој штап, и преметнуше се штапови у змије; али штап Аронов прождре њихове штапове.

¹³Men Faraos hjerte blev forherdet, og han hørte ikke på dem, således som Herren hadde sagt.

¹³И отврдну срце Фараоново, и не послуша их, као што беше казао Господ.

¹⁴Da sa Herren til Moses: Faraos hjerte er hårdt; han vil ikke la folket fare.

¹⁴И рече Господ Мојсију: Отежа срце Фараоново; неће да пусти народ.

¹⁵Gå til Farao imorgen tidlig når han går ned til elven, og still dig i hans vei på elvebredden, og staven som blev skapt om til en slange, skal du ta i hånden.

¹⁵Иди ујутру к Фараону. Гле, он ће изаћи на воду, па стани према њему на обали, а штап који се био преметнуо у змију узми у руку.

¹⁶Og du skal si til ham: Herren, hebreernes Gud, har sendt mig til dig og sier: La mitt folk fare, så de kan tjene mig i ørkenen! Men du har like til nu ikke villet lyde.

¹⁶И реци му: Господ Бог јеврејски посла ме к теби да ти кажем: Пусти народ мој да ми послужи у пустињи. Али ти ето још не послуша.

¹⁷Sa sier Herren: På dette skal du kjenne at jeg er Herren: Se, nu slår jeg med denne stav som jeg har i min hånd, på vannet i elven, og det skal bli til blod,

¹⁷Зато Господ овако вели: Овако ћеш познати да сам ја Господ: ево, ударићу штапом што ми је у руци по води што је у реци, и преметнуће се у крв.

¹⁸og fiskene i elven skal dø, og elven skal lukte ille, så egypterne skal vemmes ved å drikke vannet.

¹⁸И рибе у реци помреће, и река ће се усмрдети, и Мисирци ће се узмучити тражећи воде да пију из реке.

¹⁹Og Herren sa til Moses: Si til Aron: Ta din stav og rekk ut din hånd over egypternes vann, over deres elver, over deres kanaler og over deres sjøer og over alle deres dammer, og de skal bli til blod, og det skal være blod i hele Egyptens land, både i trekar og i stenkar.

¹⁹И Господ рече Мојсију: Реци Арону: Узми штап свој, и пружи руку своју на воде мисирске, на потоке, на реке и на језера њихова и на сва зборишта вода њихових; и преметнуће се у крв, и биће крв по свој земљи мисирској, и по судима дрвеним и каменим.

²⁰Og Moses og Aron gjorde som Herren hadde sagt; han løftet staven og slo på vannet i elven så de så på det, både Farao og hans tjenere; da blev alt vannet i elven til blod,

²⁰И учинише Мојсије и Арон како им заповеди Господ; и подигавши Арон штап свој удари по води која беше у реци пред Фараоном и слугама његовим. И сва вода што беше у реци преметну се у крв.

²¹og fiskene i elven døde, og elven luktet ille, så egypterne ikke kunde drikke vannet, og det var blod i hele Egyptens land.

²¹И помреше рибе што беху у реци, и усмрде се река тако да не могаху Мисирци пити воде из реке, и беше крв по свој земљи мисирској.

²²Men Egyptens tegnsutleggere gjorde det samme med sine hemmelige kunster, og Faraos hjerte blev forherdet, og han hørte ikke på dem, således som Herren hadde sagt.

²²Али и врачари мисирски учинише тако својим врачањем; и срце Фараону отврдну, те их не послуша, као што беше казао Господ.

²³Og Farao vendte sig om og gikk hjem til sitt hus og la heller ikke dette på hjerte.

²³И окренувши се Фараон отиде кући својој, и не мари ни за то.

²⁴Men alle egypterne gravde rundt omkring elven efter drikkevann; for de kunde ikke drikke elvevannet.

²⁴А Мисирци сви копаше око реке тражећи воде да пију; јер не могаху пити воде из реке.

²⁵Så gikk det syv dager efterat Herren hadde slått elven.

²⁵И наврши се седам дана како реку удари Господ.