¹Nogen tid derefter satte Gud Abraham på prøve, og han sa til ham: Abraham! Og han svarte: Ja, her er jeg.

¹После тога хтеде Бог окушати Аврама, па му рече: Авраме! А он одговори: Ево ме.

²Da sa han: Ta din sønn, din eneste, ham som du har så kjær, Isak, og gå til Moria land og ofre ham der til brennoffer på et av fjellene, som jeg skal si dig!

²И рече му Бог: Узми сада сина свог, јединца свог милог, Исака, па иди у земљу Морију, и спали га на жртву тамо на брду где ћу ти казати.

³Så stod Abraham tidlig op om morgenen og lesste på sitt asen og tok to av sine drenger med sig og Isak, sin sønn; han kløvde ved til brennofferet og gav sig på veien til det sted Gud hadde sagt ham.

³И сутрадан рано уставши Аврам осамари магарца свог, и узе са собом два момка и Исака сина свог; и нацепавши дрва за жртву подиже се и пође на место које му каза Бог.

⁴På den tredje dag, da Abraham så sig omkring, fikk han øie på stedet langt borte.

⁴Трећи дан подигавши очи своје Аврам угледа место из далека.

⁵Da sa Abraham til sine drenger: Bli I her med asenet! Jeg og gutten, vi vil gå dit bort og bede og så komme tilbake til eder.

⁵И рече Аврам момцима својим: Останите ви овде с магарцем, а ја и дете идемо онамо, па кад се помолимо Богу, вратићемо се к вама.

⁶Så tok Abraham veden til brennofferet og la den på Isak, sin sønn, og selv tok han ilden og kniven i sin hånd; og så gikk de begge sammen.

⁶И узевши Аврам дрва за жртву напрти Исаку сину свом, а сам узе у своје руке огња и нож; па отидоше обојица заједно.

⁷Da talte Isak til Abraham, sin far, og sa: Du far! Han svarte: Ja, min sønn! Han sa: Se, her er ilden og veden, men hvor er lammet til brennofferet?

⁷Тада рече Исак Авраму оцу свом: Оче! А он рече: Шта је, сине! И рече Исак: Ето огња и дрва, а где је јагње за жртву?

⁸Abraham svarte: Gud skal selv utse sig lammet til brennofferet, min sønn! Så gikk de begge sammen.

⁸А Аврам одговори: Бог ће се, синко, постарати за јагње себи на жртву. И иђаху обојица заједно.

⁹Og da de kom til det sted Gud hadde sagt ham, bygget Abraham et alter der og la veden til rette; så bandt han Isak, sin sønn, og la ham på alteret ovenpå veden.

⁹А кад дођоше на место које му Бог каза, Аврам начини онде жртвеник, и метну дрва на њ, и свезавши Исака сина свог метну га на жртвеник врх дрва;

¹⁰Og Abraham rakte ut hånden og tok kniven for å ofre sin sønn.

¹⁰И измахну Аврам руком својом и узе нож да закоље сина свог.

¹¹Da ropte Herrens engel til ham fra himmelen og sa: Abraham, Abraham! - Han svarte: Ja, her er jeg.

¹¹Али анђео Господњи викну га с неба, и рече: Авраме! Авраме! А он рече: Ево ме.

¹²Da sa han: Legg ikke hånd på gutten og gjør ham ikke noget! For nu vet jeg at du frykter Gud, siden du ikke har spart din eneste sønn for min skyld.

¹²А анђео рече: Не дижи руку своју на дете, и не чини му ништа; јер сада познах да се бојиш Бога, кад ниси пожалио сина свог, јединца свог, мене ради.

¹³Da nu Abraham så op, fikk han se en vær bakenfor sig, som hang fast i buskene med sine horn; og Abraham gikk bort og tok væren og ofret den til brennoffer istedenfor sin sønn.

¹³И Аврам подигавши очи своје погледа; и гле, ован иза њега заплео се у чести роговима; и отишавши Аврам узе овна и спали га на жртву место сина свог.

¹⁴Og Abraham kalte dette sted: Herren ser. Derfor sier folk den dag idag: På Herrens berg skal han la sig se.

¹⁴И назва Аврам оно место Господ ће се постарати. Зато се и данас каже: На брду, где ће се Господ постарати.

¹⁵Og Herrens engel ropte ennu en gang til Abraham fra himmelen

¹⁵И анђео Господњи опет викну с неба Аврама.

¹⁶og sa: Ved mig selv sverger jeg, sier Herren: Fordi du gjorde dette og ikke sparte din eneste sønn,

¹⁶И рече: Собом се заклех, вели Господ: кад си тако учинио, и ниси пожалио сина свог, јединца свог,

¹⁷så vil jeg storlig velsigne dig og gjøre din ætt såre tallrik, som stjernene på himmelen og som sanden på havets bredd, og din ætt skal ta sine fienders porter i eie;

¹⁷Заиста ћу те благословити и семе твоје веома умножити, да га буде као звезда на небу и као песка на брегу морском; и наследиће семе твоје врата непријатеља својих;

¹⁸og i din ætt skal alle jordens folk velsignes, fordi du lød mitt ord.

¹⁸И благословиће се у семену твом сви народи на земљи, кад си послушао глас мој.

¹⁹Så gikk Abraham tilbake til sine drenger, og de brøt op og drog sammen til Be'erseba; og Abraham blev boende i Be'erseba.

¹⁹Тада се Аврам врати к момцима својим, те се дигоше, и отидоше заједно у Вирсавеју, јер Аврам живеше у Вирсавеји.

²⁰Nogen tid derefter kom det nogen og sa til Abraham: Din bror Nakor og Milka har også fått sønner:

²⁰После тога јавише Авраму говорећи: Гле, и Мелха роди синове брату твом Нахору:

²¹Us, den eldste, og Bus, hans bror, og Kemuel, far til Aram,

²¹Уза првенца и Вуза брата му, и Камуила, оца Арамовог,

²²og Kesed og Haso og Pildas og Jidlaf og Betuel.

²²И Хазада и Азава и Фалдеса и Јелдафа и Ватуила.

²³Og Betuel var far til Rebekka. Disse åtte barn fikk Nakor, Abrahams bror, med Milka.

²³А Ватуило роди Ревеку. Осам их роди Мелха Нахору брату Аврамовом.

²⁴Også hans medhustru, som hette Re'uma, fikk barn: Tebah og Gaham og Tahas og Ma'aka.

²⁴И иноча његова, по имену Ревма, роди и она Тавека и Гама и Тохоса и Моха.