¹Og det var atter hungersnød i landet - likesom forrige gang på Abrahams tid; og Isak drog til filistrenes konge Abimelek i Gerar.

¹Али наста глад у земљи сврх прве глади која беше за времена Аврамовог; и Исак отиде к Авимелеху цару филистејском у Герар.

²Da åpenbarte Herren sig for ham og sa: Dra ikke ned til Egypten! Bo i det land som jeg sier dig!

²И јави му се Господ и рече: Немој ићи у Мисир, него седи у земљи коју ћу ти казати.

³Bli boende her i landet! Jeg vil være med dig og velsigne dig; for dig og din ætt vil jeg gi alle disse land - jeg vil holde den ed jeg har svoret Abraham, din far.

³Седи у тој земљи, и ја ћу бити с тобом, и благословићу те; јер ћу теби и семену твом дати све ове земље, и потврдићу заклетву, којом сам се заклео Авраму оцу твом.

⁴Og jeg vil gjøre din ætt tallrik som stjernene på himmelen, og jeg vil gi din ætt alle disse land, og i din ætt skal alle jordens folk velsignes,

⁴И умножићу семе твоје да га буде као звезда на небу, и даћу семену твом све ове земље; и у семену твом благословиће се сви народи на земљи,

⁵fordi Abraham lød mitt ord og holdt alt det jeg bød ham å holde, mine bud, mine forskrifter og mine lover.

⁵Зато што је Аврам слушао глас мој и чувао наредбу моју, заповести моје и правила моја и законе моје.

⁶Så blev Isak boende i Gerar.

⁶И оста Исак у Герару.

⁷Og mennene der på stedet spurte ham ut om hans hustru. Da sa han: Hun er min søster. For han torde ikke si at hun var hans hustru; han tenkte: Mennene her på stedet kunde da slå mig ihjel for Rebekkas skyld, siden hun er så vakker.

⁷А људи у месту оном питаху за жену његову, а он говораше: Сестра ми је. Јер се бојаше казати: Жена ми је; да ме, вели, не убију ови људи ради Ревеке, јер је лепа.

⁸Da han nu hadde vært der en tid, hendte det engang at Abimelek, filistrenes konge, så ut gjennem vinduet og fikk se at Isak kjærtegnet Rebekka, sin hustru.

⁸И кад проведе много времена онде, догоди се, те погледа Авимелех цар филистејски с прозора, и виде Исака где се шали с Ревеком женом својом.

⁹Da kalte Abimelek Isak til sig og sa: Hun er jo din hustru, hvor kunde du da si: Hun er min søster? Isak svarte: Jeg tenkte jeg kunde komme til å miste livet for hennes skyld.

⁹И дозва Авимелех Исака и рече: Та то ти је жена; како си казао: Сестра ми је? А Исак му одговори: Рекох: да не погинем с ње.

¹⁰Da sa Abimelek: Hvorfor har du gjort dette mot oss? Hvor lett kunde det ikke ha hendt at en eller annen av folket hadde lagt sig hos din hustru, og da hadde du ført skyld over oss.

¹⁰А Авимелех рече: Шта си нам учинио? Лако је могао ко од народа овог лећи с твојом женом, те би нас ти увалио у грех.

¹¹Så bød Abimelek alt folket og sa: Den som rører ved denne mann eller hans hustru, han skal late sitt liv.

¹¹И заповеди Авимелех свему народу свом говорећи: Ко се дотакне овог човека или жене његове, погинуће.

¹²Isak sådde korn der i landet og fikk det år hundre fold, for Herren velsignet ham.

¹²И Исак стаде сејати у оној земљи, и доби оне године по сто, тако га благослови Господ.

¹³Og han blev en rik mann, og blev rikere og rikere, så han til sist var overmåte rik.

¹³И обогати се човек, и напредоваше све већма, те поста силан.

¹⁴Han eide småfe og storfe og mange tjenere, så filistrene blev misunnelige på ham.

¹⁴И имаше оваца и говеда и много слуга; а Филистеји му завиђаху,

¹⁵Og alle de brønner som hans fars tjenere hadde gravd i Abrahams, hans fars dager, dem kastet filistrene til og fylte dem med jord.

¹⁵Па све студенце које беху ископале слуге оца његовог за времена Аврама оца његовог заронише Филистеји, и засуше их земљом.

¹⁶Og Abimelek sa til Isak: Dra bort fra oss, for du er blitt oss altfor mektig.

¹⁶И Авимелех рече Исаку: Иди од нас, јер си постао силнији од нас.

¹⁷Så drog Isak derfra og slo leir i Gerar-dalen og blev boende der.

¹⁷И Исак отиде оданде, и разапе шаторе у долини герарској, и настани се онде.

¹⁸Og Isak gravde op igjen de brønner som de hadde gravd i Abrahams, hans fars dager, og som filistrene hadde kastet til efter Abrahams død; og han gav dem de samme navn som hans far hadde gitt dem.

¹⁸И стаде Исак откопавати студенце, који беху ископани за времена Аврама оца његовог, и које заронише Филистеји по смрти Аврамовој; и прозва их именима која им беше надео отац његов.

¹⁹Og Isaks tjenere gravde i dalen og fant der en brønn med rinnende vann.

¹⁹И копајући слуге Исакове у оном долу нађоше студенац живе воде.

²⁰Men hyrdene fra Gerar trettet med Isaks hyrder og sa: Vannet hører oss til. Og han kalte brønnen Esek*, fordi de stredes med ham. / {* strid.}

²⁰Али се свађаше пастири герарски с пастирима Исаковим говорећи: Наша је вода. И надеде име оном студенцу Есек, јер се свадише с њим.

²¹Siden gravde de en annen brønn, og den trettet de også om; og han kalte den Sitna*. / {* fiendskap.}

²¹После ископаше други студенац, па се и око њега свађаше, зато га назва Ситна.

²²Så brøt han op derfra og gravde ennu en brønn; den trettet de ikke om; og han kalte den Rehobot* og sa: Nu har Herren gjort det rummelig for oss, så vi kan bli tallrike i landet. / {* åpent rum.}

²²Тада се подиже оданде, и ископа други студенац, и око њега не би свађе; зато га назва Реховот, говорећи: Сад нам даде Господ простора да растемо у овој земљи.

²³Siden drog han derfra op til Be'erseba.

²³И отиде оданде горе у Вирсавеју.

²⁴samme natt åpenbarte Herren sig for ham og sa: Jeg er Abrahams, din fars Gud; frykt ikke, for jeg er med dig, og jeg vil velsigne dig og gjøre din ætt tallrik for Abrahams, min tjeners skyld.

²⁴И исту ноћ јави му се Господ, и рече: Ја сам Бог Аврама оца твог. Не бој се, јер сам ја с тобом, и благословићу те и умножићу семе твоје Аврама ради слуге свог.

²⁵Der bygget han et alter og påkalte Herrens navn; og han slo op sitt telt der; og Isaks tjenere gravde der en brønn.

²⁵И начини онде жртвеник, и призва име Господње; и онде разапе шатор свој; и слуге Исакове ископаше онде студенац.

²⁶Siden kom Abimelek til ham fra Gerar, med Akussat, sin venn, og Pikol, sin hærfører.

²⁶И дође к њему Авимелех из Герара с Охозатом пријатељем својим и с Фихолом војводом својим.

²⁷Da sa Isak til dem: Hvorfor kommer I til mig, I som hater mig og har drevet mig bort fra eder?

²⁷А Исак им рече: Што сте дошли к мени, кад мрзите на ме и отерасте ме од себе?

²⁸De svarte: Vi har sett det grant at Herren er med dig; derfor sier vi: Kom, la oss sverge en ed oss imellem, vi og du, og la oss få gjøre en pakt med dig,

²⁸А они рекоше: Видесмо заиста да је Господ с тобом, па рекосмо: Нека буде заклетва између нас, између нас и тебе; хајде да ухватимо веру с тобом;

²⁹at du ikke skal gjøre oss noget ondt, likesom heller ikke vi har rørt dig, men bare gjort dig godt og latt dig fare i fred. Du er nu Herrens velsignede.

²⁹Да нам не чиниш зла, као што се ми тебе не дотакосмо и као што ми теби само добро чинисмо, и пустисмо те да идеш на миру, и ето си благословен од Господа.

³⁰Så gjorde han et gjestebud for dem, og de åt og drakk.

³⁰Тада их он угости; те једоше и пише.

³¹Morgenen efter stod de tidlig op og svor hverandre sin ed; siden lot Isak dem fare, og de drog fra ham fred.

³¹А сутрадан уставши рано, заклеше се један другом, и отпусти их Исак и отидоше од њега с миром.

³²Samme dag hendte det at Isaks tjenere kom og fortalte ham om den brønn de hadde gravd, og sa til ham: Vi har funnet vann.

³²Исти дан дошавши слуге Исакове казаше му за студенац који ископаше, и рекоше му: Нађосмо воду.

³³Og han kalte den Siba*; derfor heter byen Be'erseba** den dag i dag. / {* ed.} / {** 1MO 21, 31.}

³³И назва га Савеја; отуда се зове град онај Вирсавеја до данашњег дана.

³⁴Da Esau var firti år gammel, tok han til hustruer Judit, datter til hetitten Be'eri, og Basmat, datter til hetitten Elon.

³⁴А кад би Исаву четрдесет година, узе за жену Јудиту, кћер Веоха Хетејина, и Васемату кћер Елона Хетејина.

³⁵Men de blev en hjertesorg for Isak og Rebekka.

³⁵И оне задаваху много јада Исаку и Ревеци.