¹I skal ikke gjøre eder avguder og ikke reise op utskårne billeder eller støtter og ikke sette stener med billeder i eders land for å tilbede ved dem; for jeg er Herren eders Gud.

¹Немојте градити себи идола ни ликова резаних, нити ступова подижите, ни камена са сликама мећите у својој земљи да му се клањате; јер сам ја Господ Бог ваш.

²Mine sabbater skal I holde, og for min helligdom skal I ha ærefrykt; jeg er Herren.

²Држите суботе моје, и светињу моју поштујте; ја сам Господ.

³Dersom I vandrer i mine lover og tar vare på mine bud og holder dem,

³Ако узживите по мојим уредбама, и заповести моје уздржите и ушчините,

⁴da vil jeg gi eder regn i rette tid, og jorden skal gi sin grøde, og markens trær skal gi sin frukt.

⁴Даваћу вам дажд на време, и земља ће рађати род свој, и дрвета ће у пољу рађати род свој;

⁵Og tresketiden skal vare hos eder like til vinhøsten, og vinhøsten skal vare inntil kornet såes, og I skal ete eder mette av brødet som I har avlet, og bo trygt i eders land.

⁵И вршидба ће вам стизати бербу виноградску, а берба ће виноградска стизати сејање, и јешћете хлеб свој до ситости, и живећете без страха у земљи својој.

⁶Og jeg vil gi fred i landet, og I skal hvile i ro, og ingen skal forferde eder; jeg vil rydde ut de ville dyr av landet, og sverd skal ikke fare gjennem eders land.

⁶Јер ћу дати мир земљи, те ћете спавати а неће бити никога да вас плаши; учинићу, те ће нестати зле звери из земље, и мач неће пролазити преко ваше земље.

⁷Og I skal forfølge eders fiender, og de skal falle for eders sverd.

⁷Него ћете терати непријатеље своје, и падаће пред вама од мача.

⁸Fem av eder skal forfølge hundre, og hundre av eder skal forfølge ti tusen, og eders fiender skal falle for eders sverd.

⁸Вас ће петорица терати стотину, а вас стотина тераће десет хиљада, и падаће непријатељи ваши пред вама од мача.

⁹Og jeg vil vende mig til eder og gjøre eder fruktbare og tallrike, - og jeg vil holde min pakt med eder.

⁹И обратићу се к вама, и учинићу вам да растете, и умножићу вас, и утврдићу завет свој с вама.

¹⁰Og I skal ha gammel grøde å ete inntil I må føre den bort for den nye grødes skyld.

¹⁰И јешћете жито старо, од много година, и изасипаћете старо кад дође ново.

¹¹Og jeg vil sette min bolig midt iblandt eder, og jeg skal aldri forkaste eder.

¹¹И наместићу стан свој међу вама, и душа моја неће мрзети на вас.

¹²Og jeg vil vandre midt iblandt eder, og jeg vil være eders Gud, og I skal være mitt folk.

¹²И ходићу међу вама, и бићу вам Бог, и ви ћете бити мој народ.

¹³Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ut av Egyptens land, forat I ikke mere skulde være deres træler, og jeg brøt sønder eders åks stenger og lot eder gå opreist.

¹³Ја сам Господ Бог ваш, који вас изведох из земље мисирске да им не робујете, и поломих палице јарма вашег, и исправих вас да ходите право.

¹⁴Men dersom I ikke lyder mig og ikke holder alle disse bud,

¹⁴Ако ли ме не узаслушате, и не учините све ове заповести,

¹⁵dersom I forakter mine forskrifter, og dersom I forkaster mine lover, så I ikke holder alle mine bud, men bryter min pakt,

¹⁵Ако повргнете уредбе моје и души вашој омрзну закони моји да не творите све заповести моје, и раскинете завет мој,

¹⁶da vil også jeg gjøre således mot eder: Jeg vil hjemsøke eder med redsler, med tærende sott og brennende feber, så eders øine slukner og sjelen vansmekter; til ingen nytte skal I så eders sæd, eders fiender skal ete den op.

¹⁶И ја ћу вама учинити ово: Пустићу на вас страх, суву болест и врућицу, које ће вам очи искварити и душу уцвелити; и залуду ћете сејати семе своје, јер ће га јести непријатељи ваши.

¹⁷Og jeg vil sette mitt åsyn mot eder, og eders fiender skal slå eder, og de som hater eder, skal herske over eder, og I skal flykte skjønt ingen forfølger eder.

¹⁷И окренућу лице своје насупрот вама, и сећи ће вас непријатељи ваши, и који мрзе на вас биће вам господари, и бежаћете кад вас нико не тера.

¹⁸Og dersom I enda ikke lyder mig, da vil jeg tukte eder syvfold mere for eders synder.

¹⁸Ако ме ни тада не станете слушати, караћу вас још седам пута више за грехе ваше.

¹⁹Jeg vil bryte eders styrkes overmot, og jeg vil gjøre eders himmel som jern og eders jord som kobber.

¹⁹Потрћу понос силе ваше, и учинићу да небо над вама буде као гвожђе, а земља ваша као бронза.

²⁰Til ingen nytte skal I fortære eders kraft, og eders land skal ikke gi sin grøde, og trærne i landet skal ikke gi sin frukt.

²⁰Снага ће се ваша трошити узалуд, јер земља ваша неће рађати рода свог, и дрвета по земљи неће рађати рода свог.

²¹Og dersom I enda står mig imot og ikke vil lyde mig, da vil jeg slå eder syvfold mere, som eders synder fortjener.

²¹Ако ми узидете насупрот и не будете хтели слушати ме, додаћу вам седам пута више мука према гресима вашим.

²²Jeg vil sende ville dyr imot eder, og de skal røve eders barn fra eder og ødelegge eders fe og forminske eders tall, og eders veier skal bli øde.

²²Пустићу на вас звери пољске, које ће вам децу изјести, и стоку потрти и вас умалити, и опустеће путеви ваши.

²³Og dersom I enda ikke lar eder tukte av mig, men står mig imot,

²³Ако се ни од тога не поправите, него ми још узидете насупрот,

²⁴da vil også jeg stå eder imot og slå eder syvfold mere for eders synder.

²⁴И ја ћу вама ићи насупрот, и бићу вас још седам пута више за грехе ваше.

²⁵Jeg vil føre over eder et sverd som hevner pakten*, og samler I eder i eders byer, da vil jeg sende pest inn iblandt eder, og I skal gis i fiendens hånd. / {* d.e. pakten som I brøt.}

²⁵Пустићу на вас мач, који ће осветити мој завет; а кад се слежете у градове своје, тада ћу пустити помор међу вас, и бићете предани у руке непријатељу.

²⁶Når jeg bryter sønder brødets stav for eder, da skal ti kvinner bake eders brød i én ovn og gi eder brødet igjen efter vekt, og I skal ete og ikke bli mette.

²⁶И кад вам сломим потпору у хлебу, десет ће жена пећи хлеб ваш у једној пећи, и даваће вам хлеб ваш на меру, и јешћете а нећете се наситити.

²⁷Og dersom I enda ikke lyder mig, men står mig imot,

²⁷Ако ме ни тако не станете слушати, него ми узидете насупрот,

²⁸da vil også jeg stå eder imot i vrede og tukte eder syvfold mere for eders synder.

²⁸И ја ћу вама с гневом ићи насупрот, и седам пута већма караћу вас за грехе ваше.

²⁹I skal ete eders sønners kjøtt og ete eders døtres kjøtt.

²⁹И јешћете месо од синова својих, и месо од кћери својих јешћете.

³⁰Og jeg vil ødelegge eders offerhauger og utrydde eders solstøtter og kaste eders døde kropper ovenpå de døde kropper av eders vederstyggelige avguder, og min sjel skal vemmes ved eder.

³⁰Развалићу висине ваше, и оборићу идоле ваше, и метнућу трупове ваше на трупове гадних богова ваших, и мрзиће душа моја на вас.

³¹Og jeg vil gjøre eders byer til en ørken og legge eders helligdommer øde, og jeg vil ikke nyte vellukten av eders offer.

³¹И обратићу градове ваше у пустош, и разорићу светиње ваше, и нећу више мирисати мириса вашег.

³²Og jeg vil legge landet øde, så eders fiender som bor der, skal forferdes over det.

³²И опустећу земљу да ће јој се чудити непријатељи ваши, који ће живети у њој.

³³Men eder vil jeg sprede blandt hedningene, og med draget sverd vil jeg forfølge eder; eders land skal bli øde og eders byer en ørken.

³³А вас ћу расејати по народима, и учинићу да вас гоне с голим мачем; и земља ће ваша бити пуста и градови ваши раскопани.

³⁴Da skal landet gjøre fyldest for sine sabbatsår hele den tid det ligger øde, mens I er i eders fienders land; da skal landet hvile og gjøre fyldest for sine sabbatsår.

³⁴Тада ће земљи бити миле суботе њене за све време докле буде пуста; и кад будете у земљи својих непријатеља, земља ће почивати, и биће јој миле суботе њене.

³⁵Hele den tid det ligger øde, skal det ha hvile, den hvile som det ikke fikk i eders sabbatsår, da I bodde der.

³⁵За све време докле буде пуста почиваће, јер није почивала у ваше суботе, кад сте у њој живели.

³⁶Og de som blir igjen av eder, dem vil jeg gi et motløst hjerte i sine fienders land, så lyden av et henværet blad vil jage dem, og de skal flykte som en flykter for sverd, og falle skjønt ingen forfølger dem.

³⁶А који вас остану, метнућу страх у срца њихова у земљама непријатеља њихових, те ће их гонити лист кад шушне заљуљавши се, и они ће бежати као испред мача, и падаће а нико их неће терати.

³⁷Og de skal falle, den ene over den andre, som for sverd skjønt ingen forfølger dem; og I skal ikke holde stand mot eders fiender.

³⁷И падаће један преко другог као од мача, а нико их неће терати; и нећете се моћи држати пред непријатељима својим.

³⁸Og I skal gå til grunne blandt hedningene, og eders fienders land skal fortære eder.

³⁸Него ћете изгинути међу народима, и прождреће вас земља непријатеља ваших.

³⁹Og de som blir igjen av eder, skal visne bort i eders fienders land for sin misgjernings skyld; også for sine fedres misgjerninger, som hviler på dem, skal de visne bort.

³⁹А који вас остану, чилеће за безакоње своје у земљи непријатеља својих, и за безакоње отаца својих чилеће.

⁴⁰Da skal de bekjenne sin misgjerning og sine fedres misgjerning, som de gjorde i sin troløshet mot mig, og bekjenne at de stod mig imot

⁴⁰Али ако признаду безакоње своје и безакоње отаца својих по гресима, којима ми грешише и којима ми идоше насупрот,

⁴¹- derfor stod også jeg dem imot og førte dem inn i deres fienders land - ja, da skal deres uomskårne hjerte ydmyke sig, og de skal bøte for sin misgjerning.

⁴¹Те и ја њима идох насупрот и одведох их у земљу непријатеља њихових; ако се тада понизи срце њихово необрезано, и буде им право што су покарани за безакоње своје,

⁴²Og så vil jeg komme i hu min pakt med Jakob, og min pakt med Isak og min pakt med Abraham vil jeg komme i hu, og landet vil jeg komme i hu.

⁴²Тада ћу се опоменути завета свог с Јаковом, и завета свог са Исаком, и завета свог са Аврамом опоменућу се, и земље ћу се опоменути.

⁴³Men landet skal først være forlatt av dem og gjøre fyldest for sine sabbatsår, mens det ligger øde og forlatt av dem, og de skal bøte for sin misgjerning, efterdi de foraktet mine lover og forkastet mine bud.

⁴³Када се земља опрости њих и буду јој миле суботе њене кад опусти с њих, и њима буде право што су покарани за безакоње своје, јер судове моје повргоше и души њиховој омрзоше уредбе моје.

⁴⁴Men selv da, når de er i sine fienders land, vil jeg ikke støte dem bort og ikke forkaste dem, så jeg skulde tilintetgjøre dem og bryte min pakt med dem; for jeg er Herren deres Gud.

⁴⁴А зато ни онда кад буду у земљи непријатеља својих нећу их поврћи нити ћу тако омрзнути на њих да их потрем и раскинем завет свој са њима; јер сам ја Господ Бог њихов.

⁴⁵Og jeg vil til beste for dem komme i hu pakten med fedrene, som jeg førte ut av Egyptens land midt for hedningenes øine for å være deres Gud; jeg er Herren.

⁴⁵Него ћу се њих ради опоменути завета са старима њиховим, које изведох из земље мисирске народима на видику да им будем Бог, ја Господ.

⁴⁶Dette er de forskrifter og de bud og de lover som Herren satte mellem sig og Israels barn på Sinai berg ved Moses.

⁴⁶Ово су уредбе и судови и закони, које постави Господ између себе и синова Израиљевих на гори Синајској преко Мојсија.