¹Siden utvalgte Herren også sytti andre og sendte dem ut, to og to, i forveien for sig til hver by og hvert sted hvor han selv skulde komme.

¹А потом изабра Господ и других седамдесеторицу, и посла их по два и два пред лицем својим у сваки град и у место куда хтеде сам доћи.

²Og han sa til dem: Høsten er stor, men arbeiderne få; bed derfor høstens herre at han vil drive arbeidere ut til sin høst!

²А рече им: Жетва је дакле велика, а посленика мало; него се молите Господару од жетве да изведе посленике на жетву своју.

³Gå avsted! Se, jeg sender eder som lam midt iblandt ulver.

³Идите; ето ја вас шаљем као јагањце међу вукове.

⁴Bær ikke pung, ikke skreppe, ikke sko; gi eder ikke i tale med nogen på veien!

⁴Не носите кесе ни торбе ни обуће, и никога не поздрављајте на путу.

⁵Men hvor I kommer inn i et hus, der skal I først si: Fred være med dette hus!

⁵У коју год кућу уђете најпре говорите: Мир кући овој.

⁶Og er det et fredens barn der, da skal eders fred hvile over ham, men hvis ikke, da skal den vende tilbake over eder.

⁶И ако дакле буде онде син мира, остаће на њему мир ваш; ако ли не буде, вратиће се к вама.

⁷Men bli der i huset, og et og drikk hvad de byr eder! for arbeideren er sin lønn verd. I skal ikke flytte fra hus til hus.

⁷А у оној кући будите, и једите и пијте шта у њих има; јер је посленик достојан своје плате; не прелазите из куће у кућу.

⁸Og hvor I kommer inn i en by og de tar imot eder, der skal I ete hvad de setter frem for eder,

⁸И у који год град дођете и приме вас, једите шта се донесе пред вас.

⁹og helbred de syke som er der, og si til dem: Guds rike er kommet nær til eder!

⁹И исцељујте болеснике који су у њему, и говорите им: Приближи се к вама царство Божије.

¹⁰Men hvor I kommer inn i en by og de ikke tar imot eder, der skal I gå ut på dens gater og si:

¹⁰И у који год град дођете и не приме вас, изишавши на улице његове реците:

¹¹Endog støvet som er blitt hengende ved våre føtter av eders by, stryker vi av til eder; men dette skal I vite at Guds rike er kommet nær!

¹¹И прах од града вашег који је прионуо за нас отресамо вам; али ово знајте да се приближи к вама царство Божије.

¹²Jeg sier eder at det skal gå Sodoma tåleligere på hin dag enn den by.

¹²Кажем вам да ће Содому бити лакше у онај дан неголи граду оном.

¹³Ve dig, Korasin! ve dig, Betsaida! for dersom de kraftige gjerninger som er gjort i eder, var gjort i Tyrus og Sidon, da hadde de for lenge siden omvendt sig og sittet i sekk og aske.

¹³Тешко теби, Хоразине! Тешко теби, Витсаидо! Јер да су у Тиру и у Сидону била чудеса што су била у вама, давно би се у врећи и у пепелу седећи покајали.

¹⁴Dog, det skal gå Tyrus og Sidon tåleligere i dommen enn eder.

¹⁴Али Тиру и Сидону биће лакше на суду него вама.

¹⁵Og du, Kapernaum, som er blitt ophøiet like til himmelen! like til dødsriket skal du bli nedstøtt.

¹⁵И ти, Капернауме! Који си се до небеса подигао до пакла ћеш пропасти.

¹⁶Den som hører eder, hører mig, og den som forkaster eder, forkaster mig, og den som forkaster mig, forkaster ham som sendte mig.

¹⁶Ко вас слуша мене слуша; и ко се вас одриче мене се одриче; а ко се мене одриче, одриче се Оног који је мене послао.

¹⁷Og de sytti kom glade tilbake og sa: Herre! endog de onde ånder er oss lydige i ditt navn!

¹⁷Вратише се пак седамдесеторица с радости говорећи: Господе! И ђаволи нам се покоравају у име Твоје.

¹⁸Da sa han til dem: Jeg så Satan falle ned fra himmelen som et lyn.

¹⁸А Он им рече: Ја видех сотону где спаде с неба као муња.

¹⁹Se, jeg har gitt eder makt til å trede på slanger og skorpioner og over alt fiendens velde, og ingen ting skal skade eder;

¹⁹Ево вам дајем власт да стајете на змије и на скорпије и на сваку силу непријатељску, и ништа вам неће наудити.

²⁰dog, gled eder ikke over dette at åndene er eder lydige, men gled eder over at eders navn er opskrevet i himmelen!

²⁰Али се томе не радујте што вам се духови покоравају, него се радујте што су ваша имена написана на небесима.

²¹I den samme stund frydet han sig i den Hellige Ånd og sa: Jeg priser dig, Fader, himmelens og jordens herre, fordi du har skjult dette for de vise og forstandige og åpenbaret det for de umyndige; ja, Fader, fordi således skjedde det som var velbehagelig for dig.

²¹У тај час обрадова се Исус у духу и рече: Хвалим Те, Оче, Господе неба и земље, што си ово сакрио од премудрих и разумних, а казао си простима. Да, Оче, јер је тако била воља Твоја.

²²Alle ting er mig overgitt av min Fader, og ingen kjenner til hvem Sønnen er, uten Faderen, og hvem Faderen er, uten Sønnen og den som Sønnen vil åpenbare det for.

²²И окренувши се к ученицима рече: Све је мени предао Отац мој, и нико не зна ко је Син осим Оца, ни ко је Отац осим Сина, и ако Син хоће коме казати.

²³Og han vendte sig særlig til sine disipler og sa: Salige er de øine som ser det I ser;

²³И окренувши се к ученицима насамо рече: Благо очима које виде шта ви видите.

²⁴for jeg sier eder: Mange profeter og konger har villet se det I ser, og har ikke fått se det, og høre det I hører, og har ikke fått høre det.

²⁴Јер вам кажем да су многи пророци и цареви желели видети шта ви видите, и не видеше; и чути шта ви чујете, и не чуше.

²⁵Og se, en lovkyndig stod op og fristet ham og sa: Mester! hvad skal jeg gjøre forat jeg kan arve evig liv?

²⁵И гле, устаде један законик и кушајући Га рече: Учитељу! Шта ћу чинити да добијем живот вечни?

²⁶Han sa til ham: Hvad er skrevet i loven? hvorledes leser du?

²⁶А Он му рече: Шта је написано у закону? Како читаш?

²⁷Han svarte og sa: Du skal elske Herren din Gud av alt ditt hjerte og av all din sjel og av all din makt og av all din hu, og din næste som dig selv.

²⁷А он одговарајући рече: Љуби Господа Бога свог свим срцем својим, и свом душом својом, и свом снагом својом, и свом мисли својом, и ближњег свог као самог себе.

²⁸Da sa han til ham: Du svarte rett; gjør dette, så skal du leve!

²⁸Рече му пак: Право си одговорио; то чини и бићеш жив.

²⁹Men da han vilde gjøre sig selv rettferdig, sa han til Jesus: Hvem er da min næste?

²⁹А он хтеде да се оправда, па рече Исусу: А ко је ближњи мој?

³⁰Jesus svarte og sa: En mann gikk ned fra Jerusalem til Jeriko, og han falt iblandt røvere, som både klædde ham av og slo ham og gikk bort og lot ham ligge halvdød.

³⁰А Исус одговарајући рече: Један човек силажаше из Јерусалима у Јерихон, па га ухватише хајдуци, који га свукоше и изранише, па отидоше, оставивши га пола мртва.

³¹Men det traff sig så at en prest drog samme vei ned, og han så ham, og gikk like forbi.

³¹А изненада силажаше оним путем некакав свештеник, и видевши га прође.

³²Likeså en levitt; han kom til stedet, gikk frem og så ham, og gikk like forbi.

³²А тако и Левит кад је био на ономе месту, приступи, и видевши га прође.

³³Men en samaritan som var på reise, kom dit hvor han var, og da han så ham, ynkedes han inderlig,

³³А Самарјанин некакав пролазећи дође над њега, и видевши га сажали му се;

³⁴og han gikk bort til ham og forbandt hans sår og helte olje og vin i dem, og han løftet ham op på sitt eget dyr og førte ham til et herberge og pleide ham.

³⁴И приступивши зави му ране и зали уљем и вином; и посадивши га на своје кљусе доведе у гостионицу, и устаде око њега.

³⁵Og da det led mot næste dag, tok han to penninger frem og gav verten og sa til ham: Plei ham! og hvad mere du måtte koste på ham, det skal jeg betale dig igjen når jeg kommer tilbake.

³⁵И сутрадан полазећи извади два гроша те даде крчмару, и рече му: Гледај га, и шта више потрошиш ја ћу ти платити кад се вратим.

³⁶Hvem av disse tre synes du nu viste sig som den manns næste som var falt iblandt røverne?

³⁶Шта мислиш, дакле, који је од оне тројице био ближњи ономе што су га били ухватили хајдуци?

³⁷Han sa: Den som gjorde barmhjertighet imot ham. Da sa Jesus til ham: Gå du bort og gjør likeså!

³⁷А он рече: Онај који се смиловао на њега. А Исус му рече: Иди, и ти чини тако.

³⁸Og det skjedde mens de var på vandring, at han kom til en by, og en kvinne ved navn Marta tok imot ham i sitt hus.

³⁸А кад иђаху путем и Он уђе у једно село, а жена нека, по имену Марта, прими Га у своју кућу.

³⁹Og hun hadde en søster som hette Maria; hun satte sig ved Jesu føtter og hørte på hans ord.

³⁹И у ње беше сестра, по имену Марија, која и седе код ногу Исусових и слушаше беседу Његову.

⁴⁰Men Marta hadde det meget travelt med å tjene ham; hun gikk da frem og sa: Herre! bryr du dig ikke om at min søster har latt mig bli alene om å tjene dig? Si da til henne at hun skal hjelpe mig!

⁴⁰А Марта се беше забунила како ће Га дочекати, и прикучивши се рече: Господе! Зар Ти не мариш што ме сестра моја остави саму да служим? Реци јој, дакле, да ми помогне.

⁴¹Men Jesus svarte og sa til henne: Marta! Marta! du gjør dig strev og uro med mange ting;

⁴¹А Исус одговарајући рече јој: Марта! Марта! Бринеш се и трудиш за много,

⁴²men ett er nødvendig. Maria har valgt den gode del, som ikke skal tas fra henne.

⁴²А само је једно потребно. Али је Марија добри део изабрала, који се неће узети од ње.