¹Så løftet jeg atter mine øine op og fikk se fire vogner som kom frem mellem to fjell, og fjellene var kobberfjell.

¹Потом опет подигох очи своје, и видех, а то четвора кола излажаху између две горе, а те горе беху од бронзе.

²For den første vogn var det røde hester, og for den annen vogn var det sorte hester,

²У првим колима беху коњи риђи, а у другим колима коњи врани,

³og for den tredje vogn var det hvite hester, og for den fjerde vogn flekkete, sterke hester.

³А у трећим колима коњи бели, а у четвртим колима коњи шарени, јаки.

⁴Og jeg tok til orde og sa til engelen som talte med mig: Hvad er dette, herre?

⁴И проговоривши рекох анђелу који говораше са мном: Шта је то, господару мој?

⁵Engelen svarte: Dette er himmelens fire vinder, som nu farer ut efterat de har fremstilt sig for all jordens herre.

⁵А анђео одговори и рече ми: То су четири ветра небеска, који излазе испред Господа све земље, где стајаше.

⁶Vognen med de sorte hester for drog ut mot Nordens land, og de hvite drog ut efter dem, og de flekkete drog ut mot Sydens land.

⁶Коњи врани што су у једним, они иду у северну земљу; а бели иду за њима, а шарени иду у земљу јужну.

⁷Og de sterkeste* drog ut, og da de ønsket å få dra omkring på jorden**, sa han: Gå, dra omkring på jorden! Og de drog omkring på jorden. / {* de røde; SKR 6, 2.} / {** SKR 1, 10.}

⁷И јаки изашавши хтеше да иду и пролазе земљу; и рече: Идите пролазите земљу. И стадоше пролазити земљу.

⁸Så ropte han høit på mig og sa til mig: Se, de som drar ut mot Nordens land, de stiller min vrede på Nordens land.

⁸Тада ме зовну, и рече ми: Види, који отидоше у земљу северну, умирише дух мој у земљи северној.

⁹Og Herrens ord kom til mig, og det lød så:

⁹Потом ми дође реч Господња говорећи:

¹⁰Ta imot gavene fra de bortførte, fra Heldai, Tobia og Jedaja - gå selv på denne dag inn i Josias', Sefanias' sønns hus - for dit er de kommet fra Babel -

¹⁰Узми од робља, од Хелдаја и од Товије и од Једаје, који дођоше из вавилонске, па дођи истог дана и уђи у дом Јосије, сина Софонијиног.

¹¹og ta imot sølv og gull av dem og gjør kroner og sett dem på Josvas, Jehosadaks sønns, yppersteprestens hode!

¹¹Узми сребра и злата, и начини венце, и метни на главу Исусу, сину Јоседековом, поглавару свештеничком.

¹²Og si til ham: Så sier Herren, hærskarenes Gud: Se, det skal komme en mann som heter Spire*; han skal spire frem av sin rot, og han skal bygge Herrens tempel. / {* SKR 3, 8.}

¹²И реци му говорећи: Овако вели Господ над војскама: Ево човека, коме је име Клица, која ће клијати с места свог и саградиће цркву Господњу.

¹³Ja, han skal bygge Herrens tempel, og han skal vinne herlighet* og sitte og herske på sin kongetrone, og han skal være prest der han sitter på sin trone, og freds råd skal det være mellem dem begge. / {* JES 9, 6.}

¹³Јер ће Он саградити цркву Господњу, и носиће славу, и седеће и владати на свом престолу, и биће свештеник на престолу свом, и савет мирни биће међу обема.

¹⁴Og kronene skal være til et minne i Herrens tempel om Helem og Tobia og Jedaja og Hen, Sefanias sønn.

¹⁴И венци нека буду Елему и Товији и Једаји и Хену, сину Софонијином за спомен у цркви Господњој.

¹⁵Og langt borte fra skal de komme og bygge på Herrens tempel, og I skal kjenne at Herren, hærskarenes Gud, har sendt mig til eder; og dette skal skje dersom I hører på Herrens, eders Guds røst.

¹⁵И који су далеко доћи, ће и градиће цркву Господњу, и познаћете да ме је Господ над војскама послао к вама. И то ће бити ако узаслушате глас Господа Бога свог.