¹Da det led mot den tid at David skulde dø, bød han sin sønn Salomo og sa:

¹ Waati kaŋ jirbey kaa ka maan kaŋ Dawda ga bu, a binde na nga izo Suleymanu lordi ka ne:

²Jeg går all jordens vei; så vær du sterk og vær en mann!

² «Ndunnya kulu fonda no ay ga gana. Ni binde ma te gaabi ka ni boŋ te alboro.

³Og ta vare på hvad Herren din Gud vil ha varetatt, så du vandrer på hans veier og holder hans forskrifter, hans bud og hans lover og hans vidnesbyrd, som der er skrevet i Mose lov, så du kan gå viselig frem i alt det du gjør og i alt du gir dig i ferd med,

³ Ma Rabbi ni Irikoyo lordey haggoy, zama ni m'a fondey gana, ni m'a hin sanney d'a lordey, d'a farilley, d'a seedey haggoy mo, mate kaŋ i hantum Musa asariya tira boŋ, zama ni ma te albarka ni goy kulu ra nda naŋ kaŋ ni bare kulu.

⁴forat Herren må opfylle sitt ord, det som han talte om mig da han sa: Dersom dine sønner akter vel på sin vei så de vandrer for mitt åsyn i sannhet, av hele sitt hjerte og av hele sin sjel, så skal det - sa han - aldri fattes en mann av din ætt på Israels trone.

⁴ Zama mo Rabbi ma nga sanno kaŋ a ci ay boŋ din tabbatandi, kaŋ a ne: ‹Da ni izey ga laakal da ngey fondey, d'i soobay ka dira ay jine cimi ra, da ngey biney kulu, da ngey fundey kulu mo, gaa no ni si jaŋ boro kaŋ ga goro Israyla karga boŋ.›

⁵Du vet og hvad Joab, Serujas sønn, har gjort mot mig - hvad han gjorde mot begge Israels hærførere, Abner, Ners sønn, og Amasa, Jeters sønn, hvorledes han drepte dem og utøste blod i fredstid som om det var krig, og lot det komme blod på beltet han hadde om sine lender, og på skoene han hadde på sine føtter, som om det var krig.

⁵ Woodin banda mo, ni bay haŋ kaŋ Zeruwiya izo Yowab te ay se, danga haŋ kaŋ a te Israyla kunda jine boro hinka se, Ner izo Abner da Yeter izo Amasa, kaŋ yaŋ a wi. A na wongu kuri mun baani jirbey ra, hal a na wongu kuri tuusu nga guddama gaa kaŋ goono ga haw a canta gaa, d'a taamey kaŋ yaŋ go a cey gaa din gaa.

⁶Gjør derfor som din visdom lærer dig, og la ikke hans grå hår fare med fred ned i dødsriket.

⁶ Ni binde, kala ni ma goy ni fahamay boŋ hal a boŋo kaŋ gonda hamni kwaaray ma si zumbu Alaahara nda baani.

⁷Men gileaditten Barsillais sønner skal du gjøre vel imot, og de skal være blandt dem som eter ved ditt bord; for på samme måte kom de mig i møte da jeg flyktet for din bror Absalom.

⁷ Amma ma gomni cabe Jileyad bora Barzillay izey se, hal i ma goro borey kaŋ yaŋ ga ŋwa ni banda ra, zama yaadin no i te ay se waato kaŋ ay zuru ni beero Absalom se.

⁸Så har du og benjaminitten Sime'i fra Bahurim, sønn av Gera, hos dig; det var han som bante mig så stygt den dag jeg drog til Mahana'im; men siden kom han mig i møte ned til Jordan, og jeg tilsvor ham ved Herren og sa: Jeg skal ikke la dig dø for sverdet.

⁸ Guna, Gera ize Simey mo, Benyamin boro, Ba-Hurim kwaara boro, a go noodin. Nga no k'ay wow da wowi laalo, hano kaŋ hane ay koy Mahanayim. Amma a kaa k'ay kubay Urdun* jarga. Ay mo ze a se da Rabbi maa ka ne: ‹Ay si ni wi da takuba.›

⁹Men la ham nu ikke bli ustraffet! Du er en vis mann og vil nok vite hvad du skal gjøre med ham, så du lar hans grå hår fare med blod ned i dødsriket.

⁹ Sohõ binde, ma s'a himandi boro kaŋ sinda taali, zama ni ya fahamaykoy no. Ni ga bay mo haŋ kaŋ ga hima ni ma te a se. Ni g'a boŋ hamni kwaara din candi ka konda Alaahara nda kuri.»

¹⁰Så la David sig til hvile hos sine fedre og blev begravet i Davids stad.

¹⁰ Kala Dawda kani nga kaayey banda. I n'a fiji Dawda kwaara ra mo.

¹¹Den tid David var konge over Israel, var firti år; i Hebron regjerte han i syv år og i Jerusalem i tre og tretti år.

¹¹ Jirbey kaŋ Dawda na Israyla may din jiiri waytaaci no. Jiiri iyye no a na mayray te Hebron, jiiri waranza cindi hinza mo a na mayray te Urusalima*.

¹²Og Salomo satt på sin far Davids trone, og hans kongedømme blev meget sterkt.

¹² Suleymanu goro nga baabo Dawda karga boŋ. A koytara sinji ka tabbat mo.

¹³Men Adonja, Haggits sønn, kom inn til Batseba, Salomos mor. Hun spurte: Kommer du med fred? Han svarte: Ja!

¹³ Waato din Haggit ize Adoniya kaa Suleymanu nya Bat-Seba do. Waybora mo ne a se: «Ni kaa baani?» A ne: «Baani samay.»

¹⁴Så sa han: Jeg har noget å tale med dig om. Hun sa: Tal!

¹⁴ Gaa no a ne: «Ay gonda ni se sanni.» Waybora ne: «Salaŋ.»

¹⁵Da sa han: Du vet at riket var mitt, og at hele Israel hadde festet sine øine på mig og ventet at jeg skulde bli konge; men kongedømmet gikk fra mig og over til min bror; det var Herren som gav ham det.

¹⁵ A ne: «Ni bay kaŋ doŋ koytara ay wane no. Israyla kulu binde goono ga hangan ay se ay ma ciya bonkooni. Amma zamana bare. Mayra ciya ay kayno wane, zama Rabbi do a wane no.

¹⁶Og nu er det en ting jeg vil be dig om; du må ikke vise mig bort! Hun svarte: Tal!

¹⁶ Sohõ mo ŋwaarayyaŋ folloŋ no ay ga te ni se. Ma si banda bare ay gaa.» Waybora ne: «Salaŋ.»

¹⁷Da sa han: Bed kong Salomo - for dig viser han ikke bort - at han vil gi mig Abisag fra Sunem til hustru!

¹⁷ A ne: «Ay ga ni ŋwaaray no, ma salaŋ ay se bonkoono Suleymanu se (zama a si wangu ni se bo), a m'ay no Sunami waybora Abisag, ay m'a hiiji.»

¹⁸Batseba svarte: Godt, jeg skal tale til kongen for dig.

¹⁸ Bat-Seba ne: «A boori. Ay ga ni sanni te bonkoono se.»

¹⁹Så gikk Batseba inn til kong Salomo for å tale til ham for Adonja, og kongen stod op og gikk henne i møte og bøide sig dypt for henne. Derefter satte han sig på sin trone, og det blev satt frem en trone for kongens mor, og hun satte sig ved hans høire side.

¹⁹ Bat-Seba binde koy bonkoono Suleymanu do, zama nga ma salaŋ nd'a Adoniya se. Bonkoono binde tun ka nga nyaŋo kubayni. A sumbal nyaŋo jine, gaa no a ye ka goro nga karga boŋ. A ne mo i ma kande karga fo bonkoono nya se. Waybora binde goro bonkoono kambe ŋwaaro gaa.

²⁰Hun sa: Det er bare en eneste liten ting jeg vil be dig om; du må ikke vise mig bort! Kongen svarte: Kom du med din bønn, mor! Jeg skal ikke vise dig bort.

²⁰ Gaa no waybora ne: «Ay ga arzaka kayna fo ŋwaaray ni gaa, ni ma s'ay ganj'a.» Bonkoono ne a se: «Ma ŋwaaray, ay nya, zama ay si ni ganj'a.»

²¹Da sa hun: La din bror Adonja få Abisag fra Sunem til hustru!

²¹ Waybora ne: «Ma yadda i ma Sunami waybora Abisag hiijandi ni beero Adoniya se, a ma ciya a wande.»

²²Men kong Salomo svarte sin mor: Hvorfor ber du om Abisag fra Sunem for Adonja? Bed da like så godt om riket for ham - han er jo min eldre bror - ja både for ham og for presten Abjatar og for Joab, Serujas sønn!

²² Bonkoono Suleymanu tu ka ne nga nyaŋo se: «Ifo se no ni ga Sunami waybora Abisag ceeci Adoniya se? Kala ni ma koytara mo ceeci a se, zama ay beere no. I m'a ceeci Alfa Abiyatar se, da Zeruwiya ize Yowab mo se.»

²³Og kong Salomo svor ved Herren og sa: Herren la det gå mig ille både nu og siden om ikke dette ord skal koste Adonja hans liv.

²³ Saaya din binde bonkoono Suleymanu ze da Rabbi ka ne: «Irikoy m'ay laali da Adoniya mana sanni wo ci ka wangu nga bumbo fundo no.

²⁴Så sant Herren lever, han som har gitt mig denne makt og satt mig på min far Davids trone, og som har bygget mig et hus, således som han har talt: Adonja skal late livet idag!

²⁴ Sohõ binde, ay ze da Rabbi fundikoono, nga kaŋ n'ay sinji k'ay daŋ ay baaba Dawda karga boŋ, a n'ay no dumi da almayaali mo, nga alkawlo boŋ, haciika hunkuna ay ga Adoniya wi.»

²⁵Så sendte kong Salomo Benaja, Jojadas sønn, avsted, og han hugg ham ned så han døde.

²⁵ Kala bonkoono Suleymanu na Yehoyda ize Benaya donton, nga mo kaŋ Adoniya boŋ k'a wi.

²⁶Og til presten Abjatar sa kongen: Gå til Anatot, til din gård, for du har fortjent døden; men idag vil jeg ikke la dig dø, fordi du har båret Herrens, Israels Guds ark foran min far David, og fordi du har lidt med i alt hvad min far måtte lide.

²⁶ Bonkoono ye ka ne Alfa Abiyatar se: «Ma koy Anatot, ni farey do haray, zama ni hima da wiyaŋ, amma ay si ni wi alwaati woone ra. Zama ni na Rabbi, Koy Beero sundurko jare ay baaba Dawda jine, zama mo ni na taabi haŋ nangu kulu kaŋ ay baaba na taabi haŋ.»

²⁷Så drev Salomo Abjatar bort og lot ham ikke få være Herrens prest lenger, forat Herrens ord skulde bli opfylt, det som han hadde talt mot Elis hus i Silo.

²⁷ Suleymanu binde na Abiyatar tuti k'a kaa Rabbi alfagatara gora ra, zama a ma Rabbi sanno kaŋ a ci Eli windo boŋ Silo ra toonandi.

²⁸Da Joab fikk høre om dette, flyktet han til Herrens telt og grep fatt i alterets horn; for Joab hadde holdt med Adonja, om han enn ikke hadde holdt med Absalom.

²⁸ Kala baaro kaa Yowab do, zama Yowab ye Adoniya do haray, baa kaŋ a mana koy Absalom banda waato. Yowab zuru ka koy Rabbi windo ra, ka sargay feema hilley di.

²⁹Men det blev meldt kong Salomo at Joab var flyktet til Herrens telt og stod ved alteret. Da sendte Salomo Benaja, Jojadas sønn, avsted og sa: Gå og hugg ham ned!

²⁹ I ci bonkoono Suleymanu se ka ne: «Yowab zuru ka koy Rabbi windo ra. Guna mo, a go sargay feema do.» Saaya din binde Suleymanu na Yehoyda ize Benaya donton ka ne: «Ma koy ka kaŋ a boŋ.»

³⁰Da Benaja kom til Herrens telt, sa han til ham: Så sier kongen: Gå bort herfra! Men han sa: Nei, her vil jeg dø. Og Benaja bar bud tilbake til kongen og sa: Så sa Joab, og så svarte han mig.

³⁰ Kala Benaya kaa Rabbi windo ra ka ne a se: «Haŋ kaŋ bonkoono ne, kala ni ma fatta.» Amma Yowab ne: «Abada! Kala day ya bu neewo.» Benaya mo ye da sanno bonkoono do ka ne: «Ya-cine no Yowab ci. Ya-cine mo no a tu d'a ay se.»

³¹Da sa kongen til ham: Gjør som han sier, og hugg ham ned og begrav ham! Så frir du mig og min fars hus fra det uskyldige blod som Joab har utøst.

³¹ Bonkoono ne a se: «Ma te mate kaŋ a ci din k'a wi noodin, k'a fiji, zama ni ma kuro kaŋ Yowab mun sabaabu kulu si din alhakku hibandi. M'a alhakku hibandi ka kaa ay gaa d'ay baaba dumo gaa mo.

³²Og Herren skal la hans blod* komme tilbake på hans hode fordi han hugg ned to menn som var rettferdigere og bedre enn han, og drepte dem med sverdet, så min far David ikke visste om det, Abner, Ners sønn, Israels hærfører, og Amasa, Jeters sønn, Judas hærfører. / {* det av ham utøste blod.}

³² Rabbi mo g'a kuro alhakku ye a boŋ, zama a na boro hinka kaŋ yaŋ bis'a cimi nda boori yaŋ wi. A n'i wi da takuba no. Ay baaba Dawda mana bay a gaa mo. Abner Ner izo, Israyla kunda jine bora sanni no da Yeter izo Amasa, Yahuda kunda jine boro wane.

³³Deres blod skal komme tilbake på Joabs hode og på hans efterkommeres hode til evig tid; men David og hans efterkommere og hans hus og hans trone skal Herren gi lykke til evig tid.

³³ Yaadin no i kurey alhakko ga ye ka kaa Yowab da nga banda boŋ hal abada. Amma Dawda nda nga banda d'a dumo d'a karga boŋ, laakal kanay ga te hal abada, kaŋ ga fun Rabbi do.»

³⁴Så gikk Benaja, Jojadas sønn, op og hugg ham ned og drepte ham, og han blev begravet ved sitt hus i ørkenen.

³⁴ Saaya din binde Yehoyda ize Benaya kaaru ka kaŋ Yowab boŋ k'a wi. A n'a fiji nga bumbo windo ra noodin saajo ra.

³⁵Og kongen satte Benaja, Jojadas sønn, over hæren i hans sted, og presten Sadok satte kongen i Abjatars sted.

³⁵ Kala bonkoono na Yehoyda ize Benaya daŋ a ma goro wongu kunda boŋ Yowab nango ra. Alfa Zadok mo, bonkoono n'a daŋ Alfa Abiyatar nango ra.

³⁶Så sendte kongen bud efter Sime'i og sa til ham: Bygg dig et hus i Jerusalem og bo der og gå ikke ut derfra, hverken til det ene sted eller det annet.

³⁶ Woodin banda a donton ka Simey ce ka ne a se: «Kala ni ma windi cina ni boŋ se Urusalima ra, ka goro noodin. Ma si fun a ra ka koy naŋ kulu.

³⁷For det skal du vite for visst, at den dag du går ut og går over bekken Kidron, skal du dø; ditt blod skal komme på ditt eget hode.

³⁷ Zama han kulu kaŋ hane ni fatta ka Cidron gooro daŋandi, ma bay kaŋ han din ni ga bu, kaŋ sinda sikka. Ni kuro alhakko mo ga goro ni boŋ.»

³⁸Da sa Sime'i til kongen: Det er rett det du sier; som min herre kongen har sagt, så skal din tjener gjøre. Og Sime'i blev boende i Jerusalem en lang tid.

³⁸ Simey mo ne bonkoono se: «Sanno ga boori. Mate kaŋ koyo ay bonkoono ci, yaadin no ay, ni bannya ga te.» Simey goro mo Urusalima ra jirbi boobo.

³⁹Men da tre år var gått, hendte det at to av Sime'is tjenere rømte til kongen i Gat, Akis. sønn av Ma'aka. og det blev meldt Sime'i: Dine tjenere er i Gat.

³⁹ Amma kaŋ jiiri hinza kubay, Simey bannyey ra ihinka zuru ka koy Acis Maaka izo do, kaŋ ga ti Gat bonkoono. I ci Simey se ka ne: «Guna ni bannyayaŋ neeya Gat ra.»

⁴⁰Da gjorde Sime'i sig rede og salte sitt asen og drog til Akis i Gat for å lete efter sine tjenere; Sime'i drog da dit og hadde sine tjenere med sig tilbake fra Gat.

⁴⁰ Simey binde tun ka kaari-ka daŋ nga farka gaa ka koy Gat, Acis do, nga bannyey ceeciyaŋ se. Simey binde ye ka kande nga bannyey ka fun d'ey Gat.

⁴¹Men Salomo fikk vite at Sime'i var reist fra Jerusalem til Gat og var kommet tilbake.

⁴¹ I ci Suleymanu se ka ne: «Simey fatta Urusalima ra ka koy Gat, hal a ye ka kaa koyne.»

⁴²Da sendte kongen bud efter Sime'i og sa til ham: Har jeg ikke svoret ved Herren og høitidelig sagt dig: Det skal du vite for visst at den dag du går ut og drar til noget annet sted, skal du dø? Og du svarte: Det er rett det du sier; jeg har hørt det.

⁴² Bonkoono mo donton ka ne i ma Simey ce. A ne a se: «Manti ay na ni daŋ ni ma ze Rabbi maa boŋ, hal ay ci ni se mo ka ne: ‹Ma bay kaŋ han kaŋ hane ni fatta ka bar-bare nangu kulu kaŋ no, ni ga bu daahir?› Hala mo ni ne ay se: ‹Sanno kaŋ ay maa ga boori.›

⁴³Hvorfor har du da ikke holdt dig efter den ed som var svoret ved Herren, og det bud jeg gav dig?

⁴³ Day, ifo se no ni mana Rabbi zeyaŋo haggoy, da mo lordo kaŋ ay na ni lordi nd'a?»

⁴⁴Og kongen sa til Sime'i: Du kjenner selv alt det onde som ditt hjerte vet om at du har gjort mot min far David, og Herren lar nu din ondskap komme tilbake på ditt eget hode.

⁴⁴ Bonkoono ye ka ne Simey se: «Ni ga bay laala kulu kaŋ ni bina go ga gaay, haŋ kaŋ ni te ay baaba Dawda se. Rabbi binde ga ni bumbo laala bana ni se.

⁴⁵Men kong Salomo skal være velsignet, og Davids trone skal stå fast for Herrens åsyn til evig tid.

⁴⁵ Amma bonkoono Suleymanu ga du albarka hal abada. Dawda karga mo ga sinji ka tabbat Rabbi jine hal abada.»

⁴⁶Så gav kongen Benaja, Jojadas sønn, sin befaling, og han gikk ut og hugg ham ned så han døde. Og kongedømmet lå trygt og fast i Salomos hånd.

⁴⁶ Bonkoono binde na Yehoyda izo Benaya no lordi, nga mo koy ka kaŋ Simey boŋ k'a wi. Mayra sinji ka tabbat Suleymanu kambe ra.