¹I Antiokia, i menigheten der, var det profeter og lærere: Barnabas og Simeon, som kaltes Niger, og LUKius fra Kyrene og Manaen, fosterbror til fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.

¹ Annabiyaŋ da dondonandikoyaŋ go Antiyos Almasihu marga ra. Ngey ga ti: Barnaba, da Simeyon kaŋ se i ga ne Arbi, da Lusiyas Kayrawa kwaara bora, da Manayin kaŋ nga da laabukoyo Hirodus tun care banda, da Sawulu.

²Mens de holdt gudstjeneste og fastet, sa den Hellige Ånd: Ta ut for mig Barnabas og Saulus til den gjerning som jeg har kalt dem til!

² I goono ga goy Rabbi se ka mehaw*, kala Biya Hanna ne: «Araŋ ma Barnaba da Sawulu kaa ay se waani, goyo kaŋ se ay n'i ce din.»

³Da lot de dem dra ut efterat de hadde fastet og bedt og lagt hendene på dem.

³ Waato kaŋ i na ngey mehawo te ka adduwa, i na ngey kambey dake i boŋ. Gaa no i n'i sallama.

⁴Da de nu således var utsendt av den Hellige Ånd, drog de ned til Seleukia og seilte derfra til Kypern,

⁴ Ngey mo, kaŋ go Biya Hanno dontonkoyaŋ, zulli ka koy Selusiya kwaara. I furo hi ra noodin ka koy Kubrus gungo do.

⁵og da de var kommet til Salamis, forkynte de Guds ord i jødenes synagoger; de hadde også Johannes med, som skulde gå dem til hånde.

⁵ Waato kaŋ i kaa Salamis kwaara, i na Irikoy sanno waazu Yahudance diina marga fuwey ra. Yohanna mo go i banda g'i saajaw.

⁶Efterat de nu hadde vandret gjennem hele øen like til Pafus, traff de på en trollmann, en falsk profet, en jøde ved navn Barjesus,

⁶ Waato kaŋ i bisa gungo kulu ra, i kaa kala Bafusa kwaara. I na boro fo gar kaŋ moodabal teeko no, tangari annabi fo kaŋ Yahudance no. A maa ga ti Bar-Yasuwa.

⁷som var hos landshøvdingen Sergius Paulus, en forstandig mann. Denne kalte Barnabas og Saulus til sig og bad om å få høre Guds ord.

⁷ A go Sarjiyas Bulos banda kaŋ ga ti mayko, boro no kaŋ gonda fahamay. Bora din binde na Bulos da Barnaba ce ka ceeci nga ma maa Irikoy sanno i do.

⁸Men Elymas, trollmannen for således uttydes hans navn stod dem imot og søkte å vende landshøvdingen bort fra troen.

⁸ Amma Alima, kaŋ ga moodabal te (woodin no ga ti a maa feerijo), goono ga gaaba nd'ey. A ceeci nga ma maykwa bare k'a kaa cimi fonda gaa.

⁹Da blev Saulus, som også kaltes Paulus, fylt av den Hellige Ånd, og han så skarpt på ham og sa:

⁹ Amma Sawulu, kaŋ se i ga ne Bulos, to da Biya Hanno. A n'a guna

¹⁰Du som er full av all svik og all ondskap, du djevelens barn, all rettferdighets fiende! vil du ikke holde op med å forvende Herrens rette veier?

¹⁰ ka ne: «Nin kaŋ to da munaficitaray da zamba kulu dumi, nin Iblisi izo, adilitaray kulu ibare, ni si fay da Rabbi fondo kayantey siirandiyaŋ no?

¹¹Og nu, se, Herrens hånd er over dig, og du skal bli blind og til en tid ikke se solen. Og straks falt det skodde og mørke over ham, og han gikk omkring og søkte efter nogen som kunde lede ham ved hånden.

¹¹ Sohõ binde, Rabbi kamba go ni boŋ. Ni ga dana, ni si di wayna hal alwaati fo.» Sahãadin-sahãadin mo, buuda da kubay kaa a gaa. A goono ga dadabe ka ceeci boro kaŋ ga nga candi.

¹²Da kom landshøvdingen til troen, da han så det som var skjedd, og han undret sig storlig over Herrens lære.

¹² Gaa no maykwa, waato kaŋ a di haŋ kaŋ te, cimandi. A goono ga takooko nda Rabbi dondonandiyaŋo.

¹³Paulus og de som var med ham, seilte da ut fra Pafus og kom til Perge i Pamfylia, men Johannes skilte sig fra dem og vendte tilbake til Jerusalem.

¹³ Bulos d'a hangasiney kaŋ go a banda mo furo hi noodin Bafusa ka kaa Bargata kwaara, Bamfiliya laabo ra. Yohanna fun i banda noodin ka ye Urusalima.

¹⁴Men de drog videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidia, og gikk inn i synagogen på sabbatsdagen og satte sig der.

¹⁴ Ngey mo fun Bargata ka kaa Antiyos, Bisidiya wano. I furo Yahudance diina marga fuwo ra asibti* hane ka goro.

¹⁵Efter oplesningen av loven og profetene sendte da synagoge-forstanderne bud til dem og sa: Brødre! har I noget formaningsord til folket, så tal!

¹⁵ Tawretu* nda Annabey* Tirey cawyaŋ banda, Yahudance diina marga fuwo jine borey donton i gaa ka ne: «Nya-izey, d'araŋ gonda yaamaryaŋ sanni fo jama se, kal araŋ ma ci.»

¹⁶Da stod Paulus op og slo til lyd med hånden og sa: Israelittiske menn og I som frykter Gud! Hør:

¹⁶ Bulos binde tun ka kay ka nga kamba sambu ka ne: «Israyla borey d'araŋ _dumi cindey|_ kaŋ yaŋ ga humburu Irikoy, wa maa:

¹⁷Dette folks, Israels, Gud utvalgte våre fedre, og han lot folket vokse sig stort under utlendigheten i Egypten, og med løftet arm førte han dem ut derfra,

¹⁷ Israyla jama wo Irikoyo n'iri kaayey suuban ka jama beerandi waato kaŋ i koy yawtaray ka goro Misira laabo ra. Kambe gaabikooni no a n'i kaa d'a laabo din ra.

¹⁸og omkring firti år bar han dem på faderarm i ørkenen,

¹⁸ A te i se danga baaba cine, jiiri waytaaci cine no a go ga suuru nd'ey ganjo ra.

¹⁹og han utryddet syv folkeslag i Kana'ans land og skiftet deres land ut til arv for dem, i omkring fire hundre og femti år.

¹⁹ Waato kaŋ a na dumi iyya halaci Kanaana laabo ra, Irikoy n'i laabo no nga waney se, i m'a tubu.

²⁰Siden gav han dem dommere inntil profeten Samuel.

²⁰ Woodin mana te kala jiiri zangu taaci nda waygu cine. Hayey din banda no Irikoy n'i no jine boroyaŋ hala ka kaa annabi Samuwila zamana gaa.

²¹Og derefter krevde de en konge, og Gud gav dem Saul, Kis' sønn, en mann av Benjamins stamme, i firti år,

²¹ Woodin banda no i hã ngey ma du bonkooni. Irikoy mo na Sawulu, Cis izo, no i se, Benyamin kunda no, _kaŋ na koytaray ŋwa|_ jiiri waytaaci.

²²og efterat han hadde avsatt ham, opreiste han dem David til konge, som han også gav dette vidnesbyrd: Jeg fant David, Isais sønn, en mann efter mitt hjerte; han skal gjøre all min vilje.

²² Waato kaŋ Irikoy n'a kaa, a na Dawda tunandi a ma ciya i se bonkooni. Dawda boŋ no Irikoy seeda ka ne: ‹Ay di Dawda, Yasse izo, boro no kaŋ ga saba nd'ay bina, kaŋ g'ay miila kulu te.›

²³Av hans ætt førte han efter sitt løfte en frelser frem for Israel, Jesus,

²³ To, bora din haamey ra no, alkawlo boŋ, Irikoy kande Israyla se Faabako, kaŋ ga ti Yesu.

²⁴efterat Johannes forut for hans fremtreden hadde forkynt omvendelses dåp for hele Israels folk.

²⁴ Za Yesu mana kaa, Yohanna jin ka tuubi baptisma waazu Israyla jama kulu se.

²⁵Men da Johannes fullendte sitt løp, sa han: Den I holder mig for å være, er jeg ikke; men se, det kommer en efter mig, hvis sko jeg ikke er verdig til å løse av hans føtter.

²⁵ Waato kaŋ Yohanna ga ba ka nga bata toonandi, a ne: ‹Ay wo manti bora kaŋ araŋ go ga miila. Amma guna, ay banda boro fo goono ga kaa kaŋ ay mana to naŋ kaŋ ay ma ce daŋ a ce ra.›

²⁶Brødre, sønner av Abrahams ætt og de iblandt eder som frykter Gud! til eder blev ordet om denne frelse utsendt.

²⁶ Ay nya-izey, Ibrahim asulo izey, da _dumi cindey|_ kaŋ go araŋ ra kaŋ yaŋ ga humburu Irikoy, iri se no i na faaba sanno wo samba.

²⁷For de som bor i Jerusalem, og deres rådsherrer kjente ham ikke, og ved å dømme ham opfylte de profetenes ord som blir lest hver sabbat,

²⁷ Zama Urusalima gorokoy d'i jine borey, kaŋ i mana Yesu bay, i mana annabey sanney mo bay kaŋ yaŋ i goono ga caw asibti kulu, i n'i toonandi waato kaŋ i na Yesu ciiti ka zeeri.

²⁸og enda de ikke fant nogen dødsskyld hos ham, bad de Pilatus at han måtte bli slått ihjel.

²⁸ Baa day kaŋ i mana du wiyaŋ fondo kulu Yesu gaa, i na Bilatos ŋwaaray ka ne a m'a wi.

²⁹Og da de hadde fullbyrdet alt som er skrevet om ham, tok de ham ned av treet og la ham i en grav.

²⁹ Waato kaŋ i na hay kulu toonandi kaŋ go hantumante Yesu boŋ, i n'a zumandi k'a kaa kanjiyaŋ bundo gaa, k'a daŋ saaray fo ra.

³⁰Men Gud opvakte ham fra de døde,

³⁰ Amma Irikoy n'a tunandi ka kaa buukoy game ra.

³¹og han åpenbarte sig i flere dager for dem som hadde draget op med ham fra Galilea til Jerusalem, de som nu er hans vidner for folket.

³¹ Jirbi boobo mo no a go ga bangay borey se kaŋ yaŋ n'a gana ka fun Galili ka kaa Urusalima. Sohõ borey din ga ti a seedey jama se.

³²Og vi forkynner eder evangeliet om det løfte som blev gitt til fedrene, at dette har Gud opfylt for oss, deres barn, idet han opreiste Jesus,

³² Iri mo goono ga waazu araŋ se Baaru Hanna wo: alkawlo kaŋ Irikoy sambu iri kaayey se,

³³således som det også er skrevet i den annen salme: Du er min Sønn; jeg har født dig idag.

³³ a n'a toonandi iri, kaŋ ga ti i izey se, za kaŋ a na Yesu tunandi, mate kaŋ i hantum Zabura hinkanta ra ka ne: ‹Ni ya ay izo no. Hunkuna no ay na ni hay.›

³⁴Men at han har opreist ham fra de døde, så han ikke mere skal vende tilbake til tilintetgjørelse, det har han sagt således: Jeg vil gi eder de hellige løfter til David, de trofaste.

³⁴ Kaŋ Irikoy na Yesu tunandi ka kaa buukoy game ra ciine din, a si fumbu mo, yaadin no Irikoy salaŋ ka ne: ‹Ay g'araŋ no Dawda albarka hanantey da tabbatantey.›

³⁵Derfor sier han også på et annet sted: Du skal ikke overgi din hellige til å se tilintetgjørelse.

³⁵ A sabbay se a ne Zabura fo ra koyne: ‹Ni si naŋ ni wane Hanna ma fumbu.›

³⁶For David sov inn, efterat han i sin levetid hadde tjent Guds råd, og han blev samlet med sine fedre og så tilintetgjørelse;

³⁶ Zama waato kaŋ Dawda na goyo te nga zamana ra kaŋ Irikoy waadu a se, a kani. I n'a fiji a kaayey do, hal a fumbu mo.

³⁷men den som Gud opvakte, han så ikke tilintetgjørelse.

³⁷ Amma Yesu kaŋ Irikoy tunandi mana fumbu.

³⁸Så være det eder da vitterlig, brødre, at ved ham forkynnes eder syndenes forlatelse,

³⁸ Araŋ ma bay mo, ay nya-izey, bora din do no i goono ga zunubi yaafayaŋ waazu araŋ se.

³⁹og fra alt det som I ikke kunde rettferdiggjøres fra ved Mose lov, rettferdiggjøres i ham enhver som tror.

³⁹ A do mo no boro kulu kaŋ ga cimandi, Irikoy n'a koy adilandi* hay kulu gaa kaŋ yaŋ araŋ si hin ka ciya adilante* Musa Tawreto ganayaŋ ra.

⁴⁰Se da til at ikke det kommer over eder som er sagt hos profetene:

⁴⁰ A binde, araŋ ma te laakal, hayey din kaŋ i ci Annabey Tirey ra ma si kaŋ araŋ boŋ

⁴¹Se, I foraktere, og undre eder og bli til intet! for en gjerning gjør jeg i eders dager, en gjerning som I ikke vil tro om nogen forteller eder det.

⁴¹ kaŋ ne: ‹Ya dondakoy, wa guna. Wa dambara ka halaci. Zama ay ga goy fo te araŋ jirbey ra, goy kaŋ araŋ s'a cimandi abada, baa day boro fo n'a ci araŋ se.› »

⁴²Da de gikk ut, bad folk dem om at disse ord måtte bli talt til dem den følgende sabbat.

⁴² Waato kaŋ i goono ga fatta _Yahudance diina marga fuwo ra|_, jama n'i ŋwaaray ka ne i ma ye ka sanno din ci ngey se koyne hino asibto kaŋ ga kaa.

⁴³Og da synagoge-tjenesten var til ende, fulgte mange av jødene og av de gudsdyrkere som hadde tatt ved jødenes tro, med Paulus og Barnabas; disse talte da med dem og formante dem til å holde fast ved Guds nåde.

⁴³ A go mo, waato kaŋ jama kar ka say, i ra boro boobo, Yahudance da borey kaŋ yaŋ furo Yahudance diina ra ganako hanney, na Bulos da Barnaba gana. Ngey mo salaŋ boro woodin yaŋ se ka ne i ma soobay ka mo ye Irikoy gomno gaa.

⁴⁴På den næste sabbat samlet da næsten hele byen sig for å høre Herrens ord.

⁴⁴ Waato kaŋ asibto din kaa ka to binde, a cindi kayna boro ma ne hala kwaara kulu no ka margu noodin zama ngey ma maa Irikoy sanno.

⁴⁵Men da jødene så folkehopen, blev de fulle av nidkjærhet og motsa det som blev sagt av Paulus, ja motsa og spottet.

⁴⁵ Amma waato kaŋ Yahudancey di jama boobo, i to da canse. I na sanney kaŋ Bulos ci din kakaw, ka alaasiray sanniyaŋ ci.

⁴⁶Da tok Paulus og Barnabas til orde og sa dem rent ut: Det var nødvendig at Guds ord blev talt først til eder; men siden I støter det fra eder og ikke akter eder verdige til det evige liv, så vender vi oss nu til hedningene.

⁴⁶ Amma Bulos da Barnaba salaŋ da bine-gaabi ka ne: «A ga tilas i ma Irikoy sanno ci araŋ se jina. A binde, kaŋ araŋ n'a ganandi araŋ gaa, k'araŋ boŋ ye sanda araŋ mana to fundi hal abada gaa, guna, iri goono ga bare ka ye dumi cindey do.

⁴⁷For så er Herrens bud til oss: Jeg har satt dig til et lys for hedninger, forat du skal være til frelse inntil jordens ende.

⁴⁷ Zama yaadin no Rabbi n'iri lordi nd'a ka ne: ‹Ay na ni daŋ ni ma ciya annura dumi cindey se, zama ni ma konda faaba hala ndunnya kulu me.› »

⁴⁸Da hedningene hørte det, blev de glade og priste Herrens ord, og de tok ved troen så mange som var utsett til evig liv.

⁴⁸ Waato kaŋ dumi cindey maa woodin, i goono ga farhã ka Rabbi sanno beerandi. I boro kulu mo kaŋ yaŋ i n'i waadu fundi hal abada duura gaa cimandi.

⁴⁹Og Herrens ord utbredte sig over hele landet.

⁴⁹ Rabbi sanno mo goono ga say-say laabo din kulu ra.

⁵⁰Men jødene satte op de fornemme kvinner som var tilhengere av jødenes tro, og de første menn i byen, og de reiste en forfølgelse mot Paulus og Barnabas, og drev dem bort fra sine landemerker.

⁵⁰ Amma Yahudancey na kwaara ra boro beeri fooyaŋ, kaŋ yaŋ ga ti wayborey kaŋ yaŋ furo Yahudance diina ra, da mo kwaara jine borey, zukku ka gurzugay tunandi Bulos da Barnaba boŋ. I n'i gaaray ka kaa ngey laabo ra.

⁵¹De rystet da støvet av sine føtter mot dem, og kom til Ikonium.

⁵¹ Amma Bulos da Barnaba na ngey ce taamey kusa kokobe _ka seeda|_ i gaa ka dira ka kaa Ikoniya.

⁵²Men disiplene blev fylt av glede og den Hellige Ånd.

⁵² Talibey mo goono ga to da farhã da Biya Hanno.