1Når der i det land Herren din Gud gir dig til eie, blir funnet et drept menneske liggende på marken, og ingen vet hvem som har slått ham ihjel,
1 D'i na boro buuko fo gar laabo kaŋ Rabbi ni Irikoyo ga ni no mayray din ra, a go saajo ra ga furu, i mana bay mo boro kaŋ n'a kar,
2da skal dine eldste og dine dommere gå ut og måle hvor langt det er fra den drepte til de byer som ligger deromkring.
2 kala ni arkusu beerey da ni ciitikoy ma fatta ka kaa. I ma neesi za buukwa do ka koy kwaarey kaŋ yaŋ g'a windi gaa.
3Og de eldste i den by som er nærmest den drepte, skal ta en kvige som ikke har vært brukt til arbeid og ikke har båret åk;
3 A ga ciya mo, kwaara kaŋ ga maan buukwa gaa ka bisa cindey kulu, kwaara din arkusey ga kande haw kuru ra zan fo. A ma ciya wo kaŋ i mana goy d'a ce fo, wo kaŋ mana calu candi no.
4og de eldste i denne by skal føre kvigen ned til en alltid rinnende bekk i en dal som ikke dyrkes eller tilsåes, og der ved bekken skal de bryte nakken på kvigen.
4 Kwaara din arkusey mo ga konda zano ka koy gooru fo do, naŋ kaŋ gonda hari zuru, nangu kaŋ i mana far, i man'a duma mo. I ma zano jinda ceeri mo noodin gooro ra.
5Så skal prestene, Levis sønner, trede frem; for dem har Herren din Gud utvalgt til å tjene ham og til å velsigne i Herrens navn, og efter deres ord skal enhver tvist og enhver skade avgjøres.
5 Alfagey mo, Lawi izey ga kaa ka maan, (zama ngey no Rabbi ni Irikoyo suuban zama i ma goy a se, i ma albarka gaara Rabbi maa ra. I sanno boŋ mo no kakaw kulu ga ban, ciiti kulu ga dumbu mo.)
6Og alle de eldste i denne by, de som bor nærmest den drepte, skal tvette sine hender over kvigen som de har knekket nakken på ved bekken.
6 Kwaara din kaŋ ga maan buukwa, a arkusey kulu ma ngey kambey nyun zano kaŋ i n'a jinda ceeri gooro ra din boŋ.
7Og de skal ta til orde og si: Våre hender har ikke utøst dette blod, og våre øine har ikke sett det.
7 I ma tu mo ka ne: «Manti iri kambey no ka kuri woone mun, iri moy mo mana di a.
8Ta skylden bort fra ditt folk Israel, som du har forløst, Herre, og la ikke uskyldig blod komme over ditt folk Israel! Så får de soning for dette blod.
8 Ya Rabbi, ma ni borey Israyla yaafa, ngey kaŋ ni fansa. Ma si ta mo boro adili kuri alhakko ma goro ni jama Israyla game ra.» I ga kuri alhakko mo yaafa i se.
9Således renser du dig for uskyldig blod; for du skal gjøre det som er rett i Herrens øine.
9 Yaadin no ni ga te ka kuri adilante tuusu ni game ra d'a, da ni te haŋ kaŋ ga saba Rabbi diyaŋ gaa.
10Når du drar ut i krig mot dine fiender, og Herren din Gud gir dem i din hånd, og du tar fanger blandt dem,
10 Alwaati ga kaa kaŋ ni ga fatta ka konda wongu ni ibarey gaa. Rabbi ni Irikoyo mo g'i daŋ ni kambe ra hala ni ga kond'ey tamtaray ra.
11og du så blandt fangene ser en kvinne som er vakker av skapning, og du synes godt om henne og vil ta henne til hustru,
11 Da ni ga di wayboro hanno fo tamey ra, ni ga ba r'a mo, ni ga ba a ma ciya ni wande,
12da skal du føre henne inn i ditt hus, og hun skal klippe sitt hår og skjære sine negler,
12 kala ni ma kond'a fu ni windo ra. Noodin a ma nga boŋo cabu ka nga ce da kambe camsey dumbu.
13og hun skal legge av de klær som hun hadde på da hun blev tatt til fange, og så skal hun bli i ditt hus og sørge over sin far og mor en måneds tid; siden kan du gå inn til henne og ekte henne, så hun blir din hustru.
13 A ma nga tamtaray bankaarayey kaa ka goro ni windo ra. Hala handu fo ma kubay a ma nga baabo nda nga nyaŋo hẽ. Waato din gaa no ni ga furo a do ka ciya a kurnye, nga mo ma ciya ni wande.
14Men dersom du ikke mere synes om henne, da skal du la henne fare hvorhen hun vil, men du skal ikke selge henne for penger; du skal ikke gjøre henne til trælkvinne, fordi du har levd sammen med henne.
14 A ga ciya mo, da waybora din fun ni bine, kala ni m'a taŋ a ma koy naŋ kaŋ a ga ba. Amma ni ma s'a neera ka ta nooru, abada, ni ma s'a himandi koŋŋo mo, zama ni n'a kaynandi.
15Når en mann har to hustruer, en som han elsker, og en som han ikke synes om, og han har fått sønner med dem begge, både med den han elsker og med den han ikke synes om, og den førstefødte er sønn til den han ikke synes om,
15 Da alboro fo gonda wande hinka, afa way-kwaasu no, afa mo zoogay no, i na izeyaŋ hay a se mo, way-kwaasa da zoogayo kulu, da zoogayo ize alboro no ga ti hay-jina,
16da skal han, når han skifter det han eier, mellem sine sønner, ikke ha lov til å la sønnen til den han elsker, få førstefødselsretten fremfor sønnen til den han ikke synes om, han som er den førstefødte.
16 kal a ma ciya, waati kaŋ albora ga nga mayray haro fay tubu nga ize arey se, fondo kulu si no a ma way-kwaasa din ize aro te hay-jine zoogayo ize aro nango ra. Zama nga no ga ti hay-jina nda cimi.
17Men han skal kjennes ved den førstefødte, sønnen til den han ikke synes om, og gi ham en dobbelt del av alt det han eier; for han er den første frukt av hans kraft, ham hører førstefødselsretten til.
17 A ma nga hay-jine seeda kayandi zoogayo ize aro do, k'a no baa hinka a arzaka kulu ra, zama a gaabo sintina no. Hay-jine wazibo a wane no.
18Når en mann har en ustyrlig og gjenstridig sønn, som ikke vil lyde sin far og mor, og som, endog de tukter ham, er ulydig mot dem,
18 Da boro gonda ize aru kaŋ hanga ga sandi, murtante mo no, kaŋ ga wangu nga baaba wala nga nyaŋo sanni ganayaŋ, kaŋ baa i n'a gooji, kulu nda yaadin a si hangan i se,
19da skal hans far og mor ta og føre ham ut til de eldste i hans by, til byens port.
19 kal baabo da nyaŋo m'a di. I ma kond'a i kwaara arkusey do, ka koy hala faada meyo do.
20Og de skal si til de eldste i byen: Denne vår sønn er ustyrlig og gjenstridig, han vil ikke lyde oss, han er en ødeland og en drikker.
20 I ma ne kwaara arkusey se: «Iri izo wo hanga ga sandi, murtante mo no. A si maa iri se. Laakal zaaro no gumo-gumo, a ga baji haŋ ka bugu mo.»
21Og alle mennene i hans by skal stene ham til døde; således skal du rydde det onde bort av din midte, og hele Israel skal høre det og frykte.
21 Kal a kwaara alborey kulu m'a catu-catu nda tondiyaŋ hal a ma bu. Woodin teeyaŋ gaa no araŋ ga laala kaa d'a araŋ game ra. Israyla kulu mo ga maa baaro ka humburu.
22Når en mann har en synd på sig som fortjener døden, og han blir avlivet og derefter hengt på et tre,
22 Da boro fo na zunubi te kaŋ to buuyaŋ, da ciiti n'a wi mo, hal i n'a sarku tuuri-nya gaa,
23så skal hans døde kropp ikke bli natten over på treet, men du skal begrave ham samme dag; for forbannet av Gud er den som blir hengt; og du skal ikke gjøre ditt land urent, det som Herren din Gud gir dig til
23 a buukwa ma si kani tuuro gaa. Daahir ni m'a fiji han din hane kaŋ a bu. Zama boro kaŋ i sarku bundu gaa ya laalante no Irikoy do. Ni ma si ni laabo kaŋ ni Irikoyo na ni no tubu hari din ziibandi.