¹Ingen som er gildet, enten ved knusning eller ved å skjæres, skal være med i Herrens menighet.

¹ Alboro kaŋ maray nga alborotaray gaa haray, wala kaŋ i manta, bora din si furo Rabbi marga ra.

²Ingen som er født i hor, skal være med i Herrens menighet, enn ikke hans ætt i tiende ledd skal være med i Herrens menighet.

² Zinayze si furo Rabbi marga ra. Hala zamana wayante, a dumi kulu si furo Rabbi marga ra.

³Ingen ammonitt eller moabitt skal være med i Herrens menighet; enn ikke deres ætt i tiende ledd skal nogensinne være med i Herrens menighet,

³ Amonance wala Mowabance kulu si furo Rabbi marga ra. Baa a zamana wayanta ra, wala hal abada, i dumi kulu si furo Rabbi marga ra.

⁴fordi de ikke kom eder i møte med brød og vann på veien, da I drog ut av Egypten, og fordi han* leide Bileam, Beors sønn, fra Petor i Mesopotamia imot dig til å forbanne dig. / {* kongen i Moab.}

⁴ Zama i mana araŋ kubay da ŋwaari nda haŋyaŋ hari mo waato kaŋ araŋ fatta ka fun Misira ra. Woodin banda mo i zinga nda Balaam Peyor izo, Petor bora, Mesopotamiya laabo ra, a ma ni laali se.

⁵Men Herren din Gud vilde ikke høre på Bileam, og Herren din Gud vendte forbannelsen til velsignelse for dig, fordi Herren din Gud hadde dig kjær.

⁵ Kulu nda yaadin, Rabbi ni Irikoyo mana hanga jeeri Balaam se, amma a n'a laaliyaŋo bare k'a ye ka te albarka ni se, zama Rabbi ni Irikoyo ga ba nin.

⁶Du skal aldri i dine levedager søke deres velferd og lykke.

⁶ Ni binde, ma si borey din baani wala i albarka ceeci ni jirbey kulu ra hal abada.

⁷Men du skal ikke avsky edomitten, for han er din bror; og du skal ikke avsky egypteren, for du har levd som fremmed i hans land.

⁷ Ni ma si Edomance fanta, zama ni nya-ize no. Ni ma si Misirance mo fanta, zama ni na yawtaray goray te a laabo ra.

⁸Deres ætt i tredje ledd kan få være med i Herrens menighet.

⁸ Izey kaŋ i ga hay, i zamana hinzanta ra i yadda i ma furo Rabbi marga ra.

⁹Når du drar ut mot dine fiender og slår leir, da skal du vokte dig for alt som er usømmelig.

⁹ Da ni fatta ka koy ka wongu gata sinji ni ibarey se, kala ni ma haggoy ka ni boŋ fay da hari laalo kulu.

¹⁰Er nogen blandt eder uren efter noget som har hendt ham om natten, så skal han gå utenfor leiren, han skal ikke komme inn i leiren.

¹⁰ Da alboro fo ziibi zama hay fo to a gaa cin ra, kal a ma fun gata ra. A ma si goro gata ra.

¹¹Mot aften skal han bade sig i vann, og når solen går ned, kan han komme inn i leiren.

¹¹ Amma da wiciri kambo to, a ga nyumay da hari. Da wayna koy kaŋ, gaa no a ma furo gata ra.

¹²Du skal ha et sted utenfor leiren som du skal gå ut til.

¹² Ni ma salanga soola gata banda mo, naŋ kaŋ ni ga koy kwaara banda.

¹³Og mellem dine redskaper skal du ha en spade; med den skal du grave et hull, når du setter dig der ute, og så igjen dekke over det som er gått fra dig;

¹³ Ni ma goro nda peelu ni wongu jinayey ra mo. Da ni ga ye ganda saajo ra mo, ni ma jin ka guusu fansi ka ye ka bare ka haŋ kaŋ fun ni ra din daabu.

¹⁴for Herren din Gud vandrer midt i din leir for å utfri dig og gi dine fiender i din vold, og din leir skal være hellig, forat han ikke skal se noget motbydelig hos dig og vende sig bort fra dig.

¹⁴ Zama Rabbi ni Irikoyo go ni gata bindo ra ga bar-bare, zama nga ma ni fansa, a ma ni ibarey nooyandi ni jine. Woodin sabbay se no ni gata ma hanan. A ma si ziibi gar nangu kulu ni do mo, hal a ma ye ka banda bare ni gaa mo.

¹⁵Du skal ikke sende en træl tilbake til hans herre når han er rømt fra sin herre og har flyktet til dig.

¹⁵ Bannya kaŋ zuru nga koyo se ka tuguyaŋ do ceeci ni do, ni ma s'a yeti nga koyo se.

¹⁶Han skal bli hos dig i ditt land på det sted han utvelger sig i en av dine byer, hvor det tykkes ham best; du skal ikke være hård imot ham.

¹⁶ A ma goro ni banda araŋ game ra, naŋ kaŋ a ga suuban ni kwaara fo ra, kaŋ ga kaan a se gumo. Ni ma s'a kankam mo.

¹⁷Der skal ikke være nogen tempelskjøge* blandt Israels døtre, og der skal ikke være nogen tempelboler* blandt Israels sønner. / {* d.e. en som driver utukt til ære for avgudene.}

¹⁷ Israyla ize way kulu ma si ciya kaaruwa, Israyla ize aru kulu ma si ciya aru-ba mo.

¹⁸Du skal ikke komme med skjøgelønn eller hundepenger inn i Herrens, din Guds hus, om du skulde ha gjort noget sådant løfte; for begge deler er en vederstyggelighet for Herren din Gud.

¹⁸ Ni ma si kande kaaruwa sufuray wala hansi kulu sufuray Rabbi ni Irikoyo windo ra ka sarti kulu bana nd'a. Zama ihinka din kulu ya fanta hari yaŋ no Rabbi ni Irikoyo diyaŋ gaa.

¹⁹Du skal ikke ta rente av din bror, hverken av penger eller av matvarer eller av nogen annen ting som der tas rente av.

¹⁹ Ni ma si garaw da hari daŋ ni nya-izo gaa, da nooru nda hari, wala mo ŋwaari nda hari, wala hay kulu kaŋ i ga daŋ garaw da nga haro.

²⁰Av utlendingen kan du ta rente; men av din bror må du ikke ta rente; da skal Herren din Gud velsigne dig i alt det du tar dig fore i det land du kommer inn i for å ta det i eie.

²⁰ Mebaraw wo kay, i yadda ni ma garaw daŋ a gaa ka riiba tonton. Amma ni nya-ize se ni ma si garaw da riiba daŋ. Zama Rabbi ni Irikoyo ma ni albarkandi ni kambe goy kulu ra, laabo kaŋ ni ga furo ka du a mayray din ra.

²¹Når du gjør Herren din Gud et løfte, da skal du ikke vente med å holde det; for Herren din Gud vil kreve det av dig, og du vil få synd på dig.

²¹ Da ni na sarti sambu Rabbi ni Irikoyo jine, ni ma s'a muray, kala ni m'a bana. Zama Rabbi ni Irikoyo g'a hã ni gaa, woodin mo ga ciya zunubi ni se.

²²Men om du lar være å gjøre noget løfte, vil du ikke få synd på dig.

²² Da ni mana sarti sambu, taali kulu si ni gaa.

²³Hvad dine leber har talt, skal du holde og gjøre, fordi du frivillig og med egen munn har gitt Herren din Gud ditt løfte.

²³ Amma sanno kaŋ fun ni me ra, ni ma haggoy ka te mate kulu kaŋ ni na sarto sambu nd'a Rabbi ni Irikoyo jine. Ni ma kanda haya nda bine yadda, wo kaŋ sarti ni sambu da ni meyo.

²⁴Når du kommer inn i din næstes vingård, da kan du ete druer, så meget du vil, til du er mett; men du må ikke sanke noget i ditt spann.

²⁴ Da ni go ga bisa ni gorokasin reyzin kali ra, i yadda ni se ni ma izey ŋwa ni ibaay boŋ kala ma kungu. Amma ni ma si hay kulu daŋ ni jinay kulu ra ka dira.

²⁵Når du kommer inn i din næstes kornaker, da kan du plukke aks med din hånd; men sigd må du ikke bruke på din næstes kornaker.

²⁵ Da ni furo ni gorokasin fari ra mo, i yadda ni ma jeeni ceeri da ni kambe, amma ni ma si zaama daŋ ni gorokasin fari ntaasu kaŋ go ga kay gaa.