¹Når nogen stjeler en okse eller et får og slakter eller selger dem, så skal han gi fem okser istedenfor oksen og fire får for fåret.

¹ Da boro na yeeji wala feeji zay ka wi, wala mo a n'a neera no, kal a ma bana yeeji gu afa banando se, feeji mo, itaaci no afa banando se.

²Dersom tyven blir grepet mens han bryter inn, og blir slått så han dør, da kommer det ingen blodskyld derav.

² D'i na zay di, a go zaytara gaa, i n'a kar kal a bu, a kuro sinda alhakku.

³Men skjer det efterat solen er gått op, da blir det blodskyld derav. Tyven skal gi full bot; har han intet, skal han selges til vederlag for det han har stjålet.

³ Amma da wayna fun a gaa, a kuro gonda alhakku. Kal a ma bana. D'a sinda hay kulu mo, kal i m'a neera a zaytara se.

⁴Dersom det han har stjålet, finnes levende hos ham, enten det er en okse eller et asen eller et får, da skal han gi dobbelt igjen.

⁴ D'i na haya kaŋ a zay din gar a kambe ra da fundi, da yeeji no, wala farkay, wala feeji, kal a m'a bana sorro hinka.

⁵Når nogen lar sitt fe beite på sin aker eller i sin vingård, og han slipper det løs så det kommer til å beite på en annens aker, da skal han gi i vederlag det beste på sin aker og det beste i sin vingård.

⁵ Da boro fo na fari wala reyzin* kali zamba, a na nga alman taŋ hal a kuru boro fo fari ra, kal a ma bana nga faro wala nga reyzin kalo albarka ra haŋ kaŋ ga boori ka bisa i kulu.

⁶Når ild bryter løs og fatter i tornehekker, og kornbånd eller det stående korn eller hele akeren brenner op, da skal den som voldte branden, gi fullt vederlag.

⁶ Da danji koma ka di karjiyaŋ ra, hal a to sinjiri gaa, wala jeeni kaŋ go nya gaa, wala a na fari ŋwa mo, bora kaŋ na danjo daŋ din, daahir a g'a bana.

⁷Når nogen gir sin næste penger eller gods å gjemme, og det blir stjålet bort fra mannens hus, da skal tyven, om han finnes, gi dobbelt igjen.

⁷ Da boro fo na nooru wala jinay kaŋ a ga gaay talfi nga gorokasino gaa, a binde i n'a zay bora din fuwo ra, d'i na zayo di, a m'a bana sorro hinka.

⁸Men finnes ikke tyven, da skal husets eier føres frem for Gud*, forat det kan avgjøres om han ikke har forgrepet sig på sin næstes eiendom. / {* se 2MO 21, 6.}

⁸ Amma d'i mana zayo di, i ma kande fu koyo alkaaley jine, i ma guna ka di hal a mana nga kamba daŋ nga gorokasino jinayo gaa.

⁹Hver gang det gjelder svikefull adferd med gods, enten det er en okse eller et asen eller et får eller klær eller i det hele noget som er kommet bort, og så en sier: her er det, da skal saken mellem de to komme frem for Gud*; den som Gud dømmer skyldig, han skal gi sin næste dobbelt igjen. / {* se 2MO 22, 8.}

⁹ Amaana ŋwaari kulu dumi se, da yeeji no, wala farkay, wala feeji wala bankaaray no, wala hay fo kulu kaŋ daray, kaŋ boro fo ga ne nga wane no, i ga kande i boro hinka kulu sanno alkaaley jine. Bora kaŋ boŋ alkaaley ga taalo dake din ga bana nga gorokasino se sorro hinka.

¹⁰Når nogen gir sin næste et asen eller en okse eller et får eller i det hele noget husdyr å ta vare på, og det dør eller kommer til skade eller røves uten at nogen ser det,

¹⁰ Da boro fo talfi nga gorokasino gaa farkay wala yeeji wala feeji wala alman kulu kaŋ dumi no, a m'a gaay se, nga no, a bu, wala a maray, wala i n'a gaaray, boro kulu mana di a mo --

¹¹da skal ed ved Herren skille mellem dem og avgjøre om han ikke har forgrepet sig på sin næstes eiendom, og eieren skal ta eden for god, og den andre skal ikke gi noget vederlag.

¹¹ waato din gaa no i g'i boro hinka daŋ i ma ze da Rabbi hal a mana nga kambe daŋ nga gorokasino arzaka gaa. Haro koyo g'a zeyaŋo ta, a s'a bana mo.

¹²Men blir det stjålet fra ham, da skal han gi dets eier vederlag.

¹² Da mo i n'a zay a gaa no, a ga bana koyo se.

¹³Blir det revet ihjel, da skal han føre det frem til bevis; han skal ikke gi vederlag for det som er revet ihjel.

¹³ Amma da hay fo no k'a tooru-tooru, a ma kande toorimo seeda se. A si haya kaŋ i tooru din bana.

¹⁴Når nogen låner et dyr av sin næste, og det kommer til skade eller dør, og dets eier ikke er til stede, da skal han gi full bot.

¹⁴ Da boro na alman hi nga gorokasin gaa, d'a maray, wala mo a bu, koyo si a banda, daahir bora ga bana koyo se.

¹⁵Men dersom eieren er til stede, da skal han ikke gi vederlag; dersom det er leiet, går det inn i leien.

¹⁵ Amma da koyo go almano banda, a s'a bana. Da sufuray hari mo no, a ga kay nga sufuray nooro me.

¹⁶Når nogen forfører en jomfru som ikke er trolovet, og ligger hos henne, da skal han gi festegave for henne og ta henne til hustru.

¹⁶ Da boro fo na wandiyo kaŋ i mana di boro fo se hiila ka kani nd'a, daahir no a g'a hiijay nooro bana, wandiya ma ciya a wande mo.

¹⁷Dersom faren ikke vil la ham få henne, da skal han gi så meget i pengebøter som en pleier å gi i festegave for en jomfru.

¹⁷ Da wandiya baabo wangu k'a hiijandi a se mo, kulu nda yaadin a ga hiijay nooro bana sanda mate kaŋ cine i ga bana wandiyo se.

¹⁸En trollkvinne skal du ikke la leve

¹⁸ Ni ma si naŋ wayboro ziima ma funa.

¹⁹Enhver som blander sig med fe, skal visselig late livet.

¹⁹ Boro kulu kaŋ ga kani nda alman mo, daahir i g'a koy wi.

²⁰Den som ofrer til avgudene og ikke til Herren alene, skal være forbannet.

²⁰ Boro kaŋ ga sargay salle de-koy fo se, kaŋ manti Rabbi hinne no, i m'a koy halaci soosay.

²¹En fremmed skal du ikke plage og ikke undertrykke; for I har selv vært fremmede i Egyptens land.

²¹ Ni ma si yaw taabandi, ni ma s'a kankam mo, zama araŋ mo na yawtaray te Misira laabo ra.

²²I skal ikke plage nogen enke eller farløs;

²² Ni ma si wayboro kaŋ kurnye bu, wala alatuumi taabandi.

²³dersom du plager dem, og de roper til mig, skal jeg visselig høre deres rop,

²³ Da ni n'i kankam baa kayna hal i hẽ ay gaa mo, mate kulu kaŋ no, haciika ay ga maa i hẽeno.

²⁴og min vrede skal optendes, og jeg skal slå eder ihjel med sverdet, og eders hustruer skal bli enker og eders barn farløse.

²⁴ Ay futa mo ga tun sanda danji, ay g'araŋ wi da takuba. Araŋ wandey mo ga ciya kurnye si, araŋ izey mo ga ciya alatuumiyaŋ.

²⁵Dersom du låner penger til nogen av mitt folk, til den fattige som bor hos dig, da skal du ikke være imot ham som en ågerkar; I skal ikke kreve renter av ham.

²⁵ Da ni na nooru garaw daŋ ay borey ra talka kaŋ go ni banda gaa, ni ma si ciya a se danga garaw-gar-hãako, ni ma si nooru nda riiba daŋ a gaa mo.

²⁶Dersom du tar din næstes kappe i pant, skal du gi ham den igjen før solen går ned;

²⁶ Da ni na taafe ta ni gorokasin gaa tolme, sikka si kala ni m'a yeti a se hala wayna ga kaŋ,

²⁷for den er det eneste dekke han har, det er den han skal klæ sitt legeme med; hvad skal han ellers ligge i? Og når han roper til mig, vil jeg høre; for jeg er barmhjertig.

²⁷ zama woodin hinne no ga ti a daabuyaŋ haro. A gaa-kuuro bankaara nooya, ifo ra no a ga jirbi? A ga ciya mo, saaya kaŋ a hẽ ay gaa, ay ga maa, zama ay ya gomnikoy no.

²⁸Gud* skal du ikke spotte, og en høvding blandt ditt folk skal du ikke banne. / {* se 2MO 21, 6.}

²⁸ Ni ma si Irikoy wow. Ni ma si ni jama jine bora laali.

²⁹Av alt det som fyller din lade, og som flyter av din vinperse, skal du ikke dryge med å gi mig. Den førstefødte av dine sønner skal du gi mig.

²⁹ Ni ma si naŋ ni fari albarka nooyaŋ ma gay wiyaŋo zaaro ra, da ni reyzin* izey hari jina. Ni ize alboro hay-jine kulu mo, ni g'ay no nd'a.

³⁰Det samme skal du gjøre med ditt storfe og ditt småfe; syv dager skal det være hos moren; den åttende dag skal du gi mig det.

³⁰ Yaadin mo no ni ga te da ni hawey da ni feejey. Jirbi iyye no a ga goro nga nyaŋo banda, jirbi ahakkanta hane mo ni m'a no ay se.

³¹I skal være hellige mennesker for mig; I skal ikke ete kjøtt av ihjelrevne dyr som I finner på marken; I skal kaste det for hundene.

³¹ Araŋ ga goro boro hananteyaŋ ay se. Woodin se no araŋ ma si ham kulu kaŋ ganji ham tooru-tooru ŋwa, araŋ g'a furu no hansey se.